Meget bekymret nybagt mor (haster)

Anonym skriver:

Hej 

Tak for det du skrev.. Det som også bekymre mig er at han spiser i 5 min og så spiser i ikke nogle timer. Alle mine veninder siger at de ammer hver trejde time i 30-1 time og det gør han slet ikke!! 

Var det også sådan for Ida og i hvor lang tid? 

sådan gjorde ida også..
hun spiste meget tit i 5 min. også sov hun og vågnede og spiste 5 minutter igen.sådan var det tit i løbet af dagen..nogle gange 10min men ca. 5min. jeg fik afvide at nogle bare er turbo spisere

men om natten (hvis jeg holdte hende igang med spisningen) kunne hun godt spise i 10-15-20min .

jeg oplevede at ida spiste 5min af gangen i løbet af dagen hvert 2-3 time. men om aftenen spiste hun meget. hele aftenen igennem. jeg fik afvide at de tanker op til natten..så det ikke unormalt at man ammer tit om aftenen..

hvis dit barn tager på som det skal så syntes jeg ikke du skal være bekymret..men jeg havde det som dig..jeg var så besat af at følge med at jeg skrev på min telefon hvad tid hun spiste og hvor længe..Også om natten!!.. det er så dumt! og det vil jeg absolut ikke gøre hvis vi skal have flere børn. børn er forskellige skal man huske. og fordi venindernes børn ammer i 20min betyder det ikke at ens egne børn skal det..hvis dit barn er sulten skal han nok kalde for sin mooor

du skylder dig selv at slappe af. nyd det..stol på dig selv og din dømmekræft. stol på at dit barn får nok mad og næring så længe han tager på og ikke taber sig..

Anonym skriver:

Hej 

Tak for det du skrev.. Det som også bekymre mig er at han spiser i 5 min og så spiser i ikke nogle timer. Alle mine veninder siger at de ammer hver trejde time i 30-1 time og det gør han slet ikke!! 

Var det også sådan for Ida og i hvor lang tid? 

Jeg ammede også kun i 5-10 minutter. Var konstant nervøs for om han ikke fik nok, men det gjorde han. Hos nogle kommer den tykke mælk bare hurtigere end hos andre. Stol på at han tager hvad han har brug for. Og vær glad for at du ikke skal sidde med babserne fremme konstant.

Anonym skriver:

Tak! 

Ja, det er der.. Fik en kæmpe reaktion i lørdags, vil ikke have ham mere og skal bare væk.. kom til lægevagten, hun giver mig berolige piller og var ved at indlægge mig i pykatisk afd. Men de vil ikke tage imod mig. Så jeg skulle ringe til egen læge i dag, men hun siger jeg bare skal slap af så kommer til at sove på et tidspunkt!!

kram!!

Puha jeg synes det lyder til at du er ved at komme ud på et skråplan. Hvis din mand kender til dine reaktioner og bekymringer siden fødslen, kunne du så ikke få ham til at tage med til din læge eller få fat i din sp ? For mig lyder det som om det godt kunne udvikle sig til en fødselsdepression/reaktion. Synes det er helt forfærdeligt at din læge og psykiatrisk ikke tager dig alvorligt ..

 Til dig, du har intet at bekymre dig over med din søn, det er jeg overbevist om udfra det skrevne, tror simpelthen det er din psyke der spiller dig et puds, og det skal du have hjælp til at håndtere 

Anonym skriver:

Hej Alle,

Jeg er ny her på baby.dk og har brug for jeres erfaringer.

Inden fødsel har jeg læst rigtig mange anbefaling som har sat mange tanker i hovedet på mig mig og nu hvor mit barn er født kan jeg slet ikke finde ud af at nyde ham af frygt for han ikke "gør som der anbefales".

Min søn er 8 dage gammel og jeg er så bange. Det startede men en god fødsel uden smertestillende, fik enda at vide at jeg er en rigtig fødemaskine af jordemor. Jeg blev indlagt på mor-barn center pga. flade bryst vorter og jeg var næsten ikke kommet ind i værelset før en sygeplejerske kommer og siger en masse om hvordan jeg skal holde ham og amme ham osv. Min mand og jeg er indlagt en dag hvor vi beslutter os for at tage hjem. Der går det galt mine hormoner eller frygt går helt amok, jeg begynder at tænke meget over om han sover når han skal, spiser nok, græder nok osv. Får slet ikke sovet men kun græde og min mand er så søvnig at han ikke til at vækkes og jeg går i panik. Jeg ringer panisk til barselsklinikken og beder om berolingende piller, de giver mig dem men vælger ikke at tage dem alligevel. Min kusine kommer og passer babyen. Næste dag tager vi til hæl og høre test og der forsikrer jordermorden at han har det fint og jeg amme fint osv. Vi tager hjem og jeg er lidt rolig indtil natten kom og han græd og jeg igen blev panisk og kunne ikke se hvordan jeg skulle klare det. Næste dag er det lidt rødt om hans navle jeg bliver bange og ringer til barselsklinikken hvor jordermord siger at det er normalt men jeg så bange at jeg ringer igen og beder om at de ser på det. Der kommer en sygeplejerske som igen stiller masser af spørgsmål som hvordan spiser han, er hans blee tung, du skal amme og så skifte ham og amme igen, han skal have tør blee på. Hun skræmmer mig for jeg kan slet ikke holde styr på hvornår han spiser og hvor lang tid og hans afføring er gult eller sort. For to dage siden var min svigerinde her og hun hjælp mig med alle mine spørgsmål, men hun siger at hun slet ikke lyttede til dem og gjorde som hun mente var rigtig. I alt den tid har min søn spist lidt hist og pist og meget og sovet og ikke sovet. For 2 dage siden vælger han så at sove næsten hele døgnet. Som jeg så bliver bange for hvorfor han gør nu det osv. Nu spiser han og sover skiftevis men jeg kan ikke holde styre på hvormeget og hvornår. Med alle de ting er jeg begyndt og være bange for om han trives. Jeg er stadig ikke blevet kontaktet af sp og er bange for at fortælle hende alt dette i frygt for hun vil synes jeg er sindsyg.

Jeg har svært med at sove og våger over ham hele tiden. Jeg kan slet ikke nyde ham og det gør mig ked af det. Min mand skal starte på arbejde på mandag så det gør mig også usikker. 

Det jeg vil høre jeg om er om i starten talte hvor meget babyen spiser af gangen, hvilken bryst de tager af, om du ammer rigtig, hvor meget de sover, hvormeget de laver afføring, om bleen er tung, hvor meget de er vågne, om i ammer rigtig osv. osv.

Jeg synes det er svært at lave en skema over de ting og har nu overvejet at droppe amning selvom han suger fint.

Er der nogen der kan beroliger mig og fortælle hvordan I evt. har gjort da I fik jeres første barn?

 

 

Kan se det er et par dage gammelt det her opslag, men vil alligevel lige sende dig lidt rolige tanker..

Du skal lige tælle til 3 eller 10 hvis det er nødvendigt, trække vejret og se på dit barn, ser det tilfreds ud? Så længe barnet er tilfreds, ikke græder konstant, tisser, har afføring, vil spise og bare virker helt ok, så gør du alt  lige præcis som du skal!!

Det er skide svært at blive mor første gang, fordi man for det første læser sine øjne i stykker om hvordan andre gør, hvad der anbefales og hvad der frarådes, men alt det andre har gjort, skrevet og sagt behøver ikke virke for  dig og dit barn, det har virket for dem, og nok også andre, men ikke alle!

Mht. amning, så vil jeg råde dig til at tage brysterne på skift, det kan du holde styr på med et skema, men du kan også have et eller andet du lige kan sætte i bh'en, så du kan se at det var dér du var sidst
Min sundhedsplejerske sagde, at hvis jeg kunne klare en amning uden at skulle skifte ham ville det være det bedste, så hun gav mig nogle tricks til at holde ham vågen, tage en finger og køre hen af kæben, et fast tryk, men selvfølgelig ikke for hårdt, op og bøvse, snakke til barnet og hvad der ellers kan holde ham vågen

Jeg håber, at du de sidste par dage har fået lidt mere ro på, det  er svært at blive mor første gang, for man vil gerne gøre alt perfekt, men så længe barnet er tilfreds og trives, så gør du det lige præcis så perfekt, som du kan

God vind, og jeg håber der er kommet ro på 

Nogen gange har jeg det fint andre ikke. Har snakket med manden om at stoppe med at amme og giv ham flaske. Han synes det er ok bare jeg får det godt! Hele min familie vil gerne hjælpe de forstår ikke at jeg ikke kan det her lige nu. Er simplethen så forvirret og er nu bange for hvad der kommer til at ske!! Min læge vil ikke hjælpe, hun blev ved med at sige ' han er kun 12 dage' og min sp har påskeferie og kommer d. 22. Vil lige sige jeg er 30 år men føler mig som teenager på 15 år! Hvad skal jeg gør?

Anonym skriver:

Nogen gange har jeg det fint andre ikke. Har snakket med manden om at stoppe med at amme og giv ham flaske. Han synes det er ok bare jeg får det godt! Hele min familie vil gerne hjælpe de forstår ikke at jeg ikke kan det her lige nu. Er simplethen så forvirret og er nu bange for hvad der kommer til at ske!! Min læge vil ikke hjælpe, hun blev ved med at sige ' han er kun 12 dage' og min sp har påskeferie og kommer d. 22. Vil lige sige jeg er 30 år men føler mig som teenager på 15 år! Hvad skal jeg gør?

Hvad med at kontakte dit fødested? Måske de kan få sat noget hjælp og støtte ind akut? 

Anonym skriver:

Hej Alle,

Jeg er ny her på baby.dk og har brug for jeres erfaringer.

Inden fødsel har jeg læst rigtig mange anbefaling som har sat mange tanker i hovedet på mig mig og nu hvor mit barn er født kan jeg slet ikke finde ud af at nyde ham af frygt for han ikke "gør som der anbefales".

Min søn er 8 dage gammel og jeg er så bange. Det startede men en god fødsel uden smertestillende, fik enda at vide at jeg er en rigtig fødemaskine af jordemor. Jeg blev indlagt på mor-barn center pga. flade bryst vorter og jeg var næsten ikke kommet ind i værelset før en sygeplejerske kommer og siger en masse om hvordan jeg skal holde ham og amme ham osv. Min mand og jeg er indlagt en dag hvor vi beslutter os for at tage hjem. Der går det galt mine hormoner eller frygt går helt amok, jeg begynder at tænke meget over om han sover når han skal, spiser nok, græder nok osv. Får slet ikke sovet men kun græde og min mand er så søvnig at han ikke til at vækkes og jeg går i panik. Jeg ringer panisk til barselsklinikken og beder om berolingende piller, de giver mig dem men vælger ikke at tage dem alligevel. Min kusine kommer og passer babyen. Næste dag tager vi til hæl og høre test og der forsikrer jordermorden at han har det fint og jeg amme fint osv. Vi tager hjem og jeg er lidt rolig indtil natten kom og han græd og jeg igen blev panisk og kunne ikke se hvordan jeg skulle klare det. Næste dag er det lidt rødt om hans navle jeg bliver bange og ringer til barselsklinikken hvor jordermord siger at det er normalt men jeg så bange at jeg ringer igen og beder om at de ser på det. Der kommer en sygeplejerske som igen stiller masser af spørgsmål som hvordan spiser han, er hans blee tung, du skal amme og så skifte ham og amme igen, han skal have tør blee på. Hun skræmmer mig for jeg kan slet ikke holde styr på hvornår han spiser og hvor lang tid og hans afføring er gult eller sort. For to dage siden var min svigerinde her og hun hjælp mig med alle mine spørgsmål, men hun siger at hun slet ikke lyttede til dem og gjorde som hun mente var rigtig. I alt den tid har min søn spist lidt hist og pist og meget og sovet og ikke sovet. For 2 dage siden vælger han så at sove næsten hele døgnet. Som jeg så bliver bange for hvorfor han gør nu det osv. Nu spiser han og sover skiftevis men jeg kan ikke holde styre på hvormeget og hvornår. Med alle de ting er jeg begyndt og være bange for om han trives. Jeg er stadig ikke blevet kontaktet af sp og er bange for at fortælle hende alt dette i frygt for hun vil synes jeg er sindsyg.

Jeg har svært med at sove og våger over ham hele tiden. Jeg kan slet ikke nyde ham og det gør mig ked af det. Min mand skal starte på arbejde på mandag så det gør mig også usikker. 

Det jeg vil høre jeg om er om i starten talte hvor meget babyen spiser af gangen, hvilken bryst de tager af, om du ammer rigtig, hvor meget de sover, hvormeget de laver afføring, om bleen er tung, hvor meget de er vågne, om i ammer rigtig osv. osv.

Jeg synes det er svært at lave en skema over de ting og har nu overvejet at droppe amning selvom han suger fint.

Er der nogen der kan beroliger mig og fortælle hvordan I evt. har gjort da I fik jeres første barn?

 

 

Der er rigtig mange ting at holde styr på som nybagt mor og det kan være meget frustrerende.  

Min søn er 3 uger gammel, og her har jeg brugt Babykalenderen til at hjælpe mig med at holde styr på det hele.  Den er simpelthen fantastisk og indeholder, udover et smart skema til at holde styr på babys sove, spise og ble vaner , også en masse informationer om alle de ting der er relevante for baby LIGE NU . Informationerne står altså fordelt på ugerne,  så du ikke bliver 'forstyrret' med alle de ting der først er vigtig at vide om 3 uger eller 3 måneder . Den er simpelthen guld værd for nybagte forældre! Den kan både købes i boghandleren og på nettet (bare søg på 'babykalenderen' på google)

Det skal dog også siges at jeg er meget enig med din svigerinde!  Følg din intuition! Du kender din baby bedst, og lad vær med at bekymre dig om hvad alle andre siger . At blive mor er meget overvældende og I skal lære hinanden at kende og finde ud af hvordan i bedst får hverdagen til at hænge sammen. Og for guds skyld snak med din mand om alle din følelser - han er virkelig limen der kan få det hele til at lykkedes!  

 

Held og lykke med det hele! 

Anonym skriver:

Hej Alle,

Jeg er ny her på baby.dk og har brug for jeres erfaringer.

Inden fødsel har jeg læst rigtig mange anbefaling som har sat mange tanker i hovedet på mig mig og nu hvor mit barn er født kan jeg slet ikke finde ud af at nyde ham af frygt for han ikke "gør som der anbefales".

Min søn er 8 dage gammel og jeg er så bange. Det startede men en god fødsel uden smertestillende, fik enda at vide at jeg er en rigtig fødemaskine af jordemor. Jeg blev indlagt på mor-barn center pga. flade bryst vorter og jeg var næsten ikke kommet ind i værelset før en sygeplejerske kommer og siger en masse om hvordan jeg skal holde ham og amme ham osv. Min mand og jeg er indlagt en dag hvor vi beslutter os for at tage hjem. Der går det galt mine hormoner eller frygt går helt amok, jeg begynder at tænke meget over om han sover når han skal, spiser nok, græder nok osv. Får slet ikke sovet men kun græde og min mand er så søvnig at han ikke til at vækkes og jeg går i panik. Jeg ringer panisk til barselsklinikken og beder om berolingende piller, de giver mig dem men vælger ikke at tage dem alligevel. Min kusine kommer og passer babyen. Næste dag tager vi til hæl og høre test og der forsikrer jordermorden at han har det fint og jeg amme fint osv. Vi tager hjem og jeg er lidt rolig indtil natten kom og han græd og jeg igen blev panisk og kunne ikke se hvordan jeg skulle klare det. Næste dag er det lidt rødt om hans navle jeg bliver bange og ringer til barselsklinikken hvor jordermord siger at det er normalt men jeg så bange at jeg ringer igen og beder om at de ser på det. Der kommer en sygeplejerske som igen stiller masser af spørgsmål som hvordan spiser han, er hans blee tung, du skal amme og så skifte ham og amme igen, han skal have tør blee på. Hun skræmmer mig for jeg kan slet ikke holde styr på hvornår han spiser og hvor lang tid og hans afføring er gult eller sort. For to dage siden var min svigerinde her og hun hjælp mig med alle mine spørgsmål, men hun siger at hun slet ikke lyttede til dem og gjorde som hun mente var rigtig. I alt den tid har min søn spist lidt hist og pist og meget og sovet og ikke sovet. For 2 dage siden vælger han så at sove næsten hele døgnet. Som jeg så bliver bange for hvorfor han gør nu det osv. Nu spiser han og sover skiftevis men jeg kan ikke holde styre på hvormeget og hvornår. Med alle de ting er jeg begyndt og være bange for om han trives. Jeg er stadig ikke blevet kontaktet af sp og er bange for at fortælle hende alt dette i frygt for hun vil synes jeg er sindsyg.

Jeg har svært med at sove og våger over ham hele tiden. Jeg kan slet ikke nyde ham og det gør mig ked af det. Min mand skal starte på arbejde på mandag så det gør mig også usikker. 

Det jeg vil høre jeg om er om i starten talte hvor meget babyen spiser af gangen, hvilken bryst de tager af, om du ammer rigtig, hvor meget de sover, hvormeget de laver afføring, om bleen er tung, hvor meget de er vågne, om i ammer rigtig osv. osv.

Jeg synes det er svært at lave en skema over de ting og har nu overvejet at droppe amning selvom han suger fint.

Er der nogen der kan beroliger mig og fortælle hvordan I evt. har gjort da I fik jeres første barn?

 

 

Jeg kan huske at jeg bestemt også var urolig med min første - spiser hun nu nok, har hun nok bleer osv., men ved du hvad, jeg klarede det. Nu er hun en pige på 3½ år, som blev storesøster for snart 8 mrd. siden til en lillebror  Nyd baby - du skal med tiden nok lære alle tegnene at kende, baby er ikke så gammel endnu 

Jeg kan varmt anbefale Babykalenderen, den brugte jeg til min datter. Denne gang har jeg valgt at kigge efter hans behov uden at sætte tid på. Vi har haft en del ballade med maveproblemer/kolik, så jeg har taget en dag af gangen, netop for at lære hans behov  Jeg er dog glad for at det ikke var min første.. Peeuuw....

F.eks. spiste min søn hver 2-3 time de første mange måneder  De første uger sov han rigtigt meget, kun afbrudt af bleskift og mad. Jeg tror han var omkring 2½-3 mrd, så "vågnede" han - så skulle der ske noget 

Nu er han DK's gladeste baby, bare han får øje på mig