Anonym skriver:
Hej Alle,
Jeg er ny her på baby.dk og har brug for jeres erfaringer.
Inden fødsel har jeg læst rigtig mange anbefaling som har sat mange tanker i hovedet på mig mig og nu hvor mit barn er født kan jeg slet ikke finde ud af at nyde ham af frygt for han ikke "gør som der anbefales".
Min søn er 8 dage gammel og jeg er så bange. Det startede men en god fødsel uden smertestillende, fik enda at vide at jeg er en rigtig fødemaskine af jordemor. Jeg blev indlagt på mor-barn center pga. flade bryst vorter og jeg var næsten ikke kommet ind i værelset før en sygeplejerske kommer og siger en masse om hvordan jeg skal holde ham og amme ham osv. Min mand og jeg er indlagt en dag hvor vi beslutter os for at tage hjem. Der går det galt mine hormoner eller frygt går helt amok, jeg begynder at tænke meget over om han sover når han skal, spiser nok, græder nok osv. Får slet ikke sovet men kun græde og min mand er så søvnig at han ikke til at vækkes og jeg går i panik. Jeg ringer panisk til barselsklinikken og beder om berolingende piller, de giver mig dem men vælger ikke at tage dem alligevel. Min kusine kommer og passer babyen. Næste dag tager vi til hæl og høre test og der forsikrer jordermorden at han har det fint og jeg amme fint osv. Vi tager hjem og jeg er lidt rolig indtil natten kom og han græd og jeg igen blev panisk og kunne ikke se hvordan jeg skulle klare det. Næste dag er det lidt rødt om hans navle jeg bliver bange og ringer til barselsklinikken hvor jordermord siger at det er normalt men jeg så bange at jeg ringer igen og beder om at de ser på det. Der kommer en sygeplejerske som igen stiller masser af spørgsmål som hvordan spiser han, er hans blee tung, du skal amme og så skifte ham og amme igen, han skal have tør blee på. Hun skræmmer mig for jeg kan slet ikke holde styr på hvornår han spiser og hvor lang tid og hans afføring er gult eller sort. For to dage siden var min svigerinde her og hun hjælp mig med alle mine spørgsmål, men hun siger at hun slet ikke lyttede til dem og gjorde som hun mente var rigtig. I alt den tid har min søn spist lidt hist og pist og meget og sovet og ikke sovet. For 2 dage siden vælger han så at sove næsten hele døgnet. Som jeg så bliver bange for hvorfor han gør nu det osv. Nu spiser han og sover skiftevis men jeg kan ikke holde styre på hvormeget og hvornår. Med alle de ting er jeg begyndt og være bange for om han trives. Jeg er stadig ikke blevet kontaktet af sp og er bange for at fortælle hende alt dette i frygt for hun vil synes jeg er sindsyg.
Jeg har svært med at sove og våger over ham hele tiden. Jeg kan slet ikke nyde ham og det gør mig ked af det. Min mand skal starte på arbejde på mandag så det gør mig også usikker.
Det jeg vil høre jeg om er om i starten talte hvor meget babyen spiser af gangen, hvilken bryst de tager af, om du ammer rigtig, hvor meget de sover, hvormeget de laver afføring, om bleen er tung, hvor meget de er vågne, om i ammer rigtig osv. osv.
Jeg synes det er svært at lave en skema over de ting og har nu overvejet at droppe amning selvom han suger fint.
Er der nogen der kan beroliger mig og fortælle hvordan I evt. har gjort da I fik jeres første barn?
Puha, det lyder godt nok voldsomt. Jeg troede jeg havde det slemt som førstegangsmor. Måtte ikke gå, stå eller løfte de første par+ dage. Var faktisk slet ikke en del af "pasningen" af min søn - bare en stor, træt ammemaskine på smertestillende, der lå i en hospitalsseng og vendte sig om på den anden side hver gang min søn blev sulten ... Så jeg havde slet ikke overskud til de bekymringer du gør dig lige nu. Og mange tak for det, for det lyder godt nok slet ikke sjovt 
Hvis jeg fortæller dig at alle dine tanker og bekymringer overhovedet ikke er nødvendige, ville du så kunne pakke dem sammen?
Jeg har aldrig holdt øje med hvor meget der blev spist af gangen (jeg ammede). Han blev vejet med de mellemrum de professionelle nu har besluttet at det er nødvendigt, og det så fint ud, så det tænkte jeg slet ikke over. Mht hvilket bryst, huskede jeg på det i starten, men efterhånden som mine bryster begyndte at være godt fyldt, kunne jeg simpelthen fysisk mærke hvilket et han tømte sidst. Og så sker der altså ikke noget ved at man kommer til at tage det samme bryst to gange. Men hvis det er noget der går dig meget på, kan du sætte en elastik på det håndled du lige har ammet på, så behøver du ikke huske det.
Jeg fik vejledning på hospitalet i at amme. Og det er rigtigt at de kan være meget voldsomme. Men min erfaring er at det kun er meget vigtigt i starten. Når amningen er kommet godt i gang og barnet har fået en mere aktiv rolle, kommer I (måske) til at kunne gøre det i alle mulige og umulige positioner og situationer, og så virker det pludselig lidt fjollet at barnet skal ligge præcis sådan og sådan, mens din arm skal være der, men absolut ikke der etc etc ...
Mht søvn så sov min søn som vinden blæser. Ingen fastlagte mønstre, svær at få til at sove og faktisk lidt i underkanten på tid. Og det blev han ved med - og gør stadig. Jeg var i totalt søvnunderskud det første år, og er det stadig ind imellem med et barn på 5 1/2. Og jeg har kun een gang ført hans søvn ind i et skema, og det var der vi endte med at konkludere at han bare ikke passer ind i den søvnkasse som de fleste andre børn passer ind i.
Det forholder sig nemlig sådan at alle børn er forskellige. De ting man læser og får at vide er gennemsnit af normalen eller henvendt til de børn, hvor der er grund til det. Og man bliver simpelthen nødt til kun at sortere lidt i strømmen af råd, ellers knækker man nakken på bare at forsøge at huske dem alle sammen. Det er fx kun hvis der er problemer med mad/vægten at man skal begynde at notere ned hvordan og hvorledes. Hvis der ikke er, er der jo ingen grund til at begynde at fokusere på det. Vi forældre går jo heller ikke rundt og noterer ned hvor meget vi spiser hver dag, med mindre der er et problem (vejer for meget/lidt).
Hvis jeg var dig ville jeg finde ud af hvornår du får besøg af sundhedsplejersken. Det kan give dig et mål. Også ville jeg isolere mig selv. Ingen bøger om børn og bestemt intet internet. Læg dig nøgen i sengen med dit barn og put. Se en god film i sofaen mens han sover. Hvis altså ikke du er så træt at du putter dig med ham. Gå en tur med sønnen i barnevognen. Am når der skal ammes. Skift ble når den skal skiftes. Og nyd det så ellers. Hvis du bekymrer dig om et eller andet, så skriv det ned og gem spørgsmålet til sundhedsplejersken kommer.
