Anonym skriver:
Hej Alle,
Jeg er ny her på baby.dk og har brug for jeres erfaringer.
Inden fødsel har jeg læst rigtig mange anbefaling som har sat mange tanker i hovedet på mig mig og nu hvor mit barn er født kan jeg slet ikke finde ud af at nyde ham af frygt for han ikke "gør som der anbefales".
Min søn er 8 dage gammel og jeg er så bange. Det startede men en god fødsel uden smertestillende, fik enda at vide at jeg er en rigtig fødemaskine af jordemor. Jeg blev indlagt på mor-barn center pga. flade bryst vorter og jeg var næsten ikke kommet ind i værelset før en sygeplejerske kommer og siger en masse om hvordan jeg skal holde ham og amme ham osv. Min mand og jeg er indlagt en dag hvor vi beslutter os for at tage hjem. Der går det galt mine hormoner eller frygt går helt amok, jeg begynder at tænke meget over om han sover når han skal, spiser nok, græder nok osv. Får slet ikke sovet men kun græde og min mand er så søvnig at han ikke til at vækkes og jeg går i panik. Jeg ringer panisk til barselsklinikken og beder om berolingende piller, de giver mig dem men vælger ikke at tage dem alligevel. Min kusine kommer og passer babyen. Næste dag tager vi til hæl og høre test og der forsikrer jordermorden at han har det fint og jeg amme fint osv. Vi tager hjem og jeg er lidt rolig indtil natten kom og han græd og jeg igen blev panisk og kunne ikke se hvordan jeg skulle klare det. Næste dag er det lidt rødt om hans navle jeg bliver bange og ringer til barselsklinikken hvor jordermord siger at det er normalt men jeg så bange at jeg ringer igen og beder om at de ser på det. Der kommer en sygeplejerske som igen stiller masser af spørgsmål som hvordan spiser han, er hans blee tung, du skal amme og så skifte ham og amme igen, han skal have tør blee på. Hun skræmmer mig for jeg kan slet ikke holde styr på hvornår han spiser og hvor lang tid og hans afføring er gult eller sort. For to dage siden var min svigerinde her og hun hjælp mig med alle mine spørgsmål, men hun siger at hun slet ikke lyttede til dem og gjorde som hun mente var rigtig. I alt den tid har min søn spist lidt hist og pist og meget og sovet og ikke sovet. For 2 dage siden vælger han så at sove næsten hele døgnet. Som jeg så bliver bange for hvorfor han gør nu det osv. Nu spiser han og sover skiftevis men jeg kan ikke holde styre på hvormeget og hvornår. Med alle de ting er jeg begyndt og være bange for om han trives. Jeg er stadig ikke blevet kontaktet af sp og er bange for at fortælle hende alt dette i frygt for hun vil synes jeg er sindsyg.
Jeg har svært med at sove og våger over ham hele tiden. Jeg kan slet ikke nyde ham og det gør mig ked af det. Min mand skal starte på arbejde på mandag så det gør mig også usikker.
Det jeg vil høre jeg om er om i starten talte hvor meget babyen spiser af gangen, hvilken bryst de tager af, om du ammer rigtig, hvor meget de sover, hvormeget de laver afføring, om bleen er tung, hvor meget de er vågne, om i ammer rigtig osv. osv.
Jeg synes det er svært at lave en skema over de ting og har nu overvejet at droppe amning selvom han suger fint.
Er der nogen der kan beroliger mig og fortælle hvordan I evt. har gjort da I fik jeres første barn?
Puha, det lyder som om, at du har fået en lidt svær start på livet som mor.
For at starte med dine spørgsmål. Nej, jeg lavede ingen skemaer omkring amning/spisning/afføring og den slags. Allerførst var jeg også nervøs for, om jeg nu gjorde det rigtige, men så besluttede jeg mig for, at jeg ville tage det roligt og se på min datter. Jeg lagde hende til når hun virkede sulten osv. Jeg kiggede på hendes signaler i stedet for andres råd osv. Og det hjalp. Det en lille baby har allermest brug for er en mor, som er rolig og som kan overskue situationen. Og min datter tog rigtig fint på selvom jeg ikke lavede skemaer osv.
I forhold til det med ikke at kunne sove og våge over barnet. Sådan havde jeg det også lige i starten, men det gik over med tiden. Men det er hårdt, fordi man bliver så træt.
Men har du ikke haft/får du ikke besøg af sundhedsplejersken? Hun vil måske kunne berolige dig i forhold til, om du gør det rigtige?
Jeg tror det er vigtigt, at du stoler på dig selv og på, at du jo er hans mor og du godt kan læse hans signaler. Og så måske lytte til din svigerinde, som vel kender dig og som du selv kender?
De første 14 dage efter jeg havde født følte jeg mig også som dig (og jeg havde også en rigtig nem fødsel). Følte ikke jeg kunne sove/slappe af og følte mig helt brændt sammen i hjernen.
