Altså når jeg siger til ham nu er det aften og du skal sove og så løber han i hjørne et eller anden sted.. han sov før i tremmeseng og nu alm seng.. han har altid være sådan selv om jeg ligger ham i tremmeseng græder han og skrig i flere timer.. og nabo kan høre os 
mig og min mand pleje at sove meget sent da min mand kommer hjem kl 00 nat., så bliver den lille såå glad for sin far ... nogle gang sover han kl 20 men lige så snart hans far kommer hjem stille og rolig kan han mærke ham så vågner han om natte og så kæmper jeg for at få ham til at sove igen...
Min Sundhedsplejeske siger lad ham bare være til i sover hvis i har kæmpet siden han var 7 mdr så er han vant til det 
..
Jeg kæmper stadig
Han sover i min arm mellem kl 01.30-02.30 en gang i mellem 03.00 nat... han sover altid i min arm
Okay... Forstår slet ikke din sundhedsplejerske?... Det er dokumenteret er børn har brug for deres søvn for at deres hjerner udvikles ordentligt. Kan ikke huske præcise antal timer for en på 2 men de er i hvert fald 12 timer i døgnet....
vi har selv herhjemme kæmpet lange kampe, med vores søn der ikke ville sove. Vi har kunnet sidde ved ham i godt 2 timer hver aften. Nu er ser det heldigvis ud til at vi er ved at være ovre det og han sover nu nemt. MEN det kræver den samme rutine aften efter aften.
Hvordan er jeres forløb op til putning? Er der vild leg eller læser i fx en bog/ tager et bad eller?
Putning kræver for mange, rutiner og forberedelse. Herhjemme ser vi lidt tegnefilm. Så forbereder vi ham på at det snart er puttetid ved at sige: når den tegnefilm er slut, er det tid ril at få nattøj på og børste tænder. Eller vi giver en tid som vi tæller ned fra, fx om 5 min er det børstetændertid, om 3 min, om 2 min. Nu er det tid. Vores søn har det bedst med at blive forberedt på ting der skal ske.
når vi så har gjort klar til natten, ser vi enten en Rasmus Klump film eller læser en bog. Derefter synger vi en sang så "putter" vi sammen i 5 min hvor der også bliver talt ned. Derefter er det "godnat, sov godt, jeg elsker dig". Så er det at ligge i sin seng. Kan man ikke finde ud af det, bliver man de første gange bestemt, men BLIDT, fulgt ind i sin seng med kommentaren; det er sengetid nu, godnat. Er det ikke nok, så enten står vi ved døren eller tager en stol og sætter os, så han ikke kan rende rundt. Når vi sidder der, er der så lidt kontakt som muligt og vi reagere ikke på småbrokkeri, med andet end godnat, du skal sove nu. Bliver han rigtig ked af det sætter vi os på sengekanten og krammer til han er faldet mere til ro, og sætter os derefter på stolen igen.
Da vi gik igang med denne rutine, som nu bare fungere trak det virkelig tænder ud. Han testede os virkelig, og vi var langt ude for at se hvem der var mest stædig. Men vi vandt ed vedholdenhed på en bestemt men kærlig måde. Det har så også krævet halve nætter på gulvet ved siden af hans seng og at følge ham i seng for Gud ved hvilken gang midt om natten. Men hvor ER det GODT for både ham OG hans far og mor 
Her fandt vi ud af at en natlampe, der selv slukker efter noget tid, var rigtig god, fordi han ikke er så glad for mørket. Det har givet en langt roligere nattesøvn.
ved ikke om du kan bruge det til noget, men jeg håber. For det andet er ikke godt for hverken din søn eller jer
