En oplevelse på legepladsen

Elbæk skriver:

Igen - Folk med depression er vel deprimeret i døgndrift? 

Jeg tror du blander tingene sammen. Jeg svarede blot på dit spørgsmål. 

Men jeg lader tråden ligge nu. Du opretter et emne hvor du står som modstander, men nu gør du alligevel ikke. Hm.

God aften til dig.

Det viser bare hvor lidt du så ved om depression. Naturligvis føler man sig deprimeret i døgndrift,  som regel (men det er ikke givet), men det er ikke ensbetydende med at man render rundt og græder/skælder ud 24/7. 

Og ja, jeg er modstander af den specifikke situation. Jeg er modstander af at råbe, skælde ud, vise vred mimik og gestik, sukke og stønne og være afvisende overfor ens børn i en hel halv time på sådan en voldsom måde, men jeg er ikke generelt modstander af at vise sine børn ens følelser, hvilket jeg  også skrev i det første indlæg. 

Elbæk skriver:

Ikke mit barn. Men mig.

Han er en typisk dreng, med sine raserianfald og sure dage, og det skal han selvfølgelig blive ved med at have.

Måske synes du det, men det nok fordi du ikke selv er på samme måde. 

Nej det er jeg ikke - jeg synes nu heller ikke jeg er som moren i ts indlæg. 

Men tænker bare at dit barn jo har dig at spejle sig i, sine følelser. Det kan jo blive ret svært hvis mor altid er smilende, selv ved dødsfald. 

Elbæk skriver:

Eller også skal du give plads til andre mennesker, med andre syn, holdninger og måder de gør tingene på.

Jeg ændre det aldrig, for sådan er det bare. Og jeg er ikke den eneste der gør tingene på den måde - Hvis folk vil være efter deres børn på deres dårlige dage, så vil jeg ikke blande mig, de skal bare ikke gøre det overfor mig.

 

Nu ved jeg ikke hvor gammelt dit barn er men puuh ha da da... Tror du får et chok af rang når dit barn blir større... 

Er ret sikker på du ikke kommer til at gå rundt og være happy face konstant mens dit barn vokser op 

Dit barn skal nok få presset på nogle af dine ikke så happy knapper før eller siden  

Der er sku ingen mødre der er glade og overskudsagtige 24/7.....  No Way... Er ihvertfald glad for min mor ikke var det mens hun levede... Det ville da ikke ha været til at holde ud konstant at se min mor være lalle glad grænsende til det irriterende 

Og det er sku heller ikke sundt aldrig at ha oplevet ens forældre vise andre sider af dem selv end always happy.... 

Elbæk skriver:

Overdrivelse fremmer forstående hva?

Men ja, overfor mit barn. 

 

Hvis en i min familie døde, og min mor eller far bare smilende, ville jeg sku da blive snotforvirret. Det er godt at personen er død? Må jeg ikke græde over personen, savne personen?

Hvis du kan smile en hel dag efter at din mor er død, undskyld det er ikke naturligt. Det er ufølsomt. Ja du er ked af det indevendigt, men du virker ufølsom for omverdenen. 

Hvis min far havde smilede(når jeg var vågen), da min mor døde, ville jeg være blevet sur og ked af det.. Elskede han ikke min mor?

Det skader ikke at se mor være ked af det, råber og bare gemme sig under dynen. 

Hvis jeg kendte en der altid havde et smil på læben, også i triste tider, ville jeg stå sådan her 

Hvorfor er det ikke ok at græde foran sit barn? Så lære de at trøste, se mor også godt kan være ked af det. 

Elbæk skriver:

Jeg kan virkelig ikke se hvad der er lærerigt ved at snappe af sine børn. Jeg må ærlig indrømme, at når min mor snappede af mig hvor så at sige undskyld bagefter, fik jeg det så skidt med mig selv. Jeg følte at det var min skyld at hun havde det skidt eller var sur, og at jeg bare var i vejen hele tiden.

De skal nok lærer omkring negative følelser, det oplever de på egen krop en dag, men for mig skal forældre være glade og smilende - og tage tingene med et gram salt.

 

Håber du virkelig forstår at lære dit barn at negative følelser og dumme dage også er ok.

Så han ikke vokser op og tror at man skal virke glad og overfladisk uanset hvad dagen byder.
Negative følelser er virkelig lige så rigtige følelser som positive.

Yurie skriver:

Hvis en i min familie døde, og min mor eller far bare smilende, ville jeg sku da blive snotforvirret. Det er godt at personen er død? Må jeg ikke græde over personen, savne personen?

Hvis du kan smile en hel dag efter at din mor er død, undskyld det er ikke naturligt. Det er ufølsomt. Ja du er ked af det indevendigt, men du virker ufølsom for omverdenen. 

Hvis min far havde smilede(når jeg var vågen), da min mor døde, ville jeg være blevet sur og ked af det.. Elskede han ikke min mor?

Det skader ikke at se mor være ked af det, råber og bare gemme sig under dynen. 

Hvis jeg kendte en der altid havde et smil på læben, også i triste tider, ville jeg stå sådan her 

Hvorfor er det ikke ok at græde foran sit barn? Så lære de at trøste, se mor også godt kan være ked af det. 

Fordi mor og far åbenbart skal virke som perfekte mennesker uden følelser eller fejl

Elbæk skriver:

En dårlig dag skal virkelig ikke gå ud over ens børn. Og jeg ville da aldrig nogensinde lade det gå ud over min søn. Så må man fandme stramme ballerne sammen, og være muggen når børnene er lagt i seng!

Jeg ville godt nok have sagt noget til hende, det er slet ikke måden at snakke til sine børn på!

Stakkels unger da. 

 

 

Nu ved jeg personligt ALT OM at havde dårlig dage. Har dem ca 5-6 gange om ugen!

Nu har jeg kun en 2 årig her hjemme. Men kan nemt forstille mig en på 5 og 2 samtidig PUHA.

Så hvis den mor har det som jeg har. Kan det hele bare blive for meget.
Hun er nok taget på legepladsen fordi hun gerne ville være god og sød ved sine børn. Det gik bare ikke så godt. Men det er sikkert gjort i en god mening.

Nu er jeg typen som sætter stor facade på når jeg er ude. For alle skal se jeg hvilken super overskuds mor jeg er...

Men herhjemme køre temperament pænt højt til tider. Og ja jeg får råbt for meget af mit barn, og får også sagt ting jeg ikke har lyst til.

Jeg siger ikke med det her, at det som moren her har gjort ellet det jeg gør her hjemme er ok, tværtimod.
MEN INGEN kan styre sine følelser, og slet ikke hvis man har det skidt.

Og som TS også skriver, ja så ved hun jo ikke hvad der er sket før legepladsen.

Jeg tror ikke på at der ee nogen forældre som går gennem et helt forældre liv uden at råbe og svare sit barn grimt eller træls, ja både hjemme men også offentlig!!!

Puha en smøre jeg kom med... :-)

Elbæk skriver:

Den vil jeg ikke svarer på. 

Jeg vil ikke støde nogen, og da jeg aldrig selv har haft sådan en mental lidelse, vil jeg heller ikke udtale mig. Jeg aner ikke hvad det indebærer. Men jeg synes det er synd hvis børn skal være vidne til en deprimeret forældre i døgndrift.

 

En ting jeg vil give dig ret i... Ja det er sku synd for børnene!!!!!

MEN det er også synd for dem at ikke se deres "rigtig" mor altså hende som både er glad, sur, smilende, ked, træt og frisk
Sådan er mennesker!!

Den holding du og ja mange andre også har, er en smule med til at gør at jeg er angst for om jeg en god nok..

Og jeg siger ikke at du er grund til det, men at holdningen er!!!
( ved bare at der er nogen som vil misforstå det)

Loa skriver:

Fordi mor og far åbenbart skal virke som perfekte mennesker uden følelser eller fejl

Ja det er fandeme uhyggeligt.. sådan en person ville sku skræmme mig.