En oplevelse på legepladsen

mor:) skriver:

Det lyder som at moren har været ret stresset...at de egentlig ikke havde tid til at lege på legepladsen. 

Det er ikke en særlig pæn måde at tale til sine børn på, men så er den heller ikke værre. Det er for mit vedkommende ikke grund nok til at blande sig. 

Sad jeg på legepladsen ville jeg blive forarget hvis du havde blandet dig. 

 

Og som sagt gjorde jeg mig samme vurdering som dig og blandede mig derfor ikke. 

Anonym skriver:

Ja altså som skrevet ovenover synes jeg det er okay at vores børn ser vi forældre også er mennesker med følelser og vi kan handle forkert af og til og komme til at snappe. Så længe man siger undskyld. Men den her oplevelser var bare helt vild. Altså jeg har overhovedet ikke fået givet et rigtigt billede af hvordan det var ved at skrive det i første indlæg, for jeg kan jo ikke rigtig gengive mimik, toneleje, råberi osv. og alle de andre ting hun også sagde.. De var der heller ikke kun i 10 min som hun først sagde men en halv time, så det var ret lang tids verbale overfald, og  det synes jeg ikke er i orden.. altså som sagt. de må godt se vi er mennesker og kan handle forkert, men en hel halv time hvor hver eneste ord hun sagde var skæld ud, snappen, vrede, det gjorde ondt. Hendes børn virkede på mig overhovedet ikke trælse eller uregerlige lige i den situation, de legede med hinanden og ville have det sjovt

Helt sikkert, vi er kun mennesker, og jeg tror alle vi mødre kender til det med, at komme til at snappe lidt engang imellem. Fair nok. Det kommer man ikke udenom.

Men at snakke sådan som du skriver den mor gjorde til sine piger. Det er lidt over stregen efter min mening. Og hvis du siger det faktisk var endnu værre, så vil jeg nærmest kalde det psykisk terror.


Må ikke have været rart at overværer!

Nej, det synes jeg ikke at det er.

Jeg har meget få gange "snappet" af min dreng men så har han altså også fået en undskyldning og en forklaring på at mor har en dårlig dag men at det stadig ikke er okay og hun skal gøre sit bedste for ikke at gøre det igen (måske lidt ligemeget når han kun er 9 måneder, men alligevel, han er jo også et menneske med følelser og han bliver tydeligt påvirket hvis jeg er sur eller ked, også hvis det ikke involevere ham, så han får altså både undskyldning , forklaring og kram).

Der er forskel på at koge over et øjeblik og så ligefrem tydeligt vise sine børn at man slet, slet ikke gider dem. Jeg er ligeglad med hvordan hendes dag har været - jeg har også ENORMT dårlige dage og det er på ingen måde sjovt når ungen kravler rundt og piller i ALT der ikke må pilles i mens jeg er så dårlig at jeg knapt kan stå, eller han gerne vil lege mens jeg helst ville sove fordi jeg har hovedpine eller 300 ting at nå, for jeg er MOR og jeg både SKAL og VIL sætte hans behov før mit.

I hendes situation måtte hun jo så enten bide det i sig og bitche til kæresten, veninden eller spejlet når ungerne var lagt i seng, ellers sagt "mor har en dårlig dag og vi må tage på legepladsen en anden gang". For det lyder da ikke til at noget fik noget ud af den tur på legepladsen alligevel

Anonym skriver:

Jeg synes ikke du skal lægge ord i min mund Jeg har ikke skrevet noget om, at det er okay at lade sine negative følelser gå ud over børnene  en hel dag. Men at man kommer til at snappe lidt  ind imellem synes jeg ikke er usundt. Jeg synes tvært i mod det kan være usundt, hvis vores børn ALDRIG oplever de negative følelser hos far og mor, for så kan det være skræmmende at komme ud i verden og opleve, at nærtstående også kan blive sure ind imellem. Ikke fordi jeg siger man med vilje skal skælde ud for at lære dem om sande følelser.

Og jeg synes også at den slags holdninger er medvirkende til at mange uberettiget kommer til at føle sig som dårlige forældre fordi det er totalt tabu at tale om, at man af og til kommer til at sige og gøre de forkerte ting.. Og det synes jeg sgu er synd.. 

Jeg kan virkelig ikke se hvad der er lærerigt ved at snappe af sine børn. Jeg må ærlig indrømme, at når min mor snappede af mig hvor så at sige undskyld bagefter, fik jeg det så skidt med mig selv. Jeg følte at det var min skyld at hun havde det skidt eller var sur, og at jeg bare var i vejen hele tiden.

De skal nok lærer omkring negative følelser, det oplever de på egen krop en dag, men for mig skal forældre være glade og smilende - og tage tingene med et gram salt.

 

Elbæk skriver:

Jeg kan virkelig ikke se hvad der er lærerigt ved at snappe af sine børn. Jeg må ærlig indrømme, at når min mor snappede af mig hvor så at sige undskyld bagefter, fik jeg det så skidt med mig selv. Jeg følte at det var min skyld at hun havde det skidt eller var sur, og at jeg bare var i vejen hele tiden.

De skal nok lærer omkring negative følelser, det oplever de på egen krop en dag, men for mig skal forældre være glade og smilende - og tage tingene med et gram salt.

 

Seriøst!? Er du glad og smilende over for dit barn ALTID?

dorthemus skriver:

Seriøst!? Er du glad og smilende over for dit barn ALTID?

Jeps. Altid

Elbæk skriver:

Jeps. Altid

Hvor gammel er dit barn? 

Og glad og smilende hele tiden.... Det virker både unaturligt og falskt at man skal sætte et smil på til barnet er puttet. 

Elbæk skriver:

Jeg kan virkelig ikke se hvad der er lærerigt ved at snappe af sine børn. Jeg må ærlig indrømme, at når min mor snappede af mig hvor så at sige undskyld bagefter, fik jeg det så skidt med mig selv. Jeg følte at det var min skyld at hun havde det skidt eller var sur, og at jeg bare var i vejen hele tiden.

De skal nok lærer omkring negative følelser, det oplever de på egen krop en dag, men for mig skal forældre være glade og smilende - og tage tingene med et gram salt.

 

Hvad så når du bliver fyret samme dag som du opdager at din mand knalder udenom og din mor dør? Smiler du så fra morgen til aften?  

mor:) skriver:

Hvor gammel er dit barn? 

Og glad og smilende hele tiden.... Det virker både unaturligt og falskt at man skal sætte et smil på til barnet er puttet. 

Barnets alder er da ligegyldig.

Nej, men der er forskel på at sætte ord på sine trælse følelser, og så direkte at snappe af barnet.

Fx bliver jeg aldrig sur. Men siger at jeg synes det var træls gjort, og det er mor lidt træt af, hvad han har gjort noget jeg ikke brød mig om.

Eller hvis jeg har en dårlig dag, påvirker det aldrig ham. Jeg griner og hygger mig med ham til at han kommer i seng, og derefter er jeg bare irriteret eller hvad jeg end føler.

Det er ikke unaturligt, jeg ser bare det gode i alt, og helt ærligt - livet er sgu for kort til at gå og være negativ. ISÆR overfor ens børn!

JulieWH skriver:

Hvad så når du bliver fyret samme dag som du opdager at din mand knalder udenom og din mor dør? Smiler du så fra morgen til aften?  

Overdrivelse fremmer forstående hva?

Men ja, overfor mit barn.