En oplevelse på legepladsen

Jeg vil gerne starte med at sige at jeg ikke er ude på at dømme nogen... jeg har fuld forståelse for at alle kan have en dårlig dag og nogen gange ved man ikke hvad der er gået forud, måske har ungerne været på tværs hele dagen og man har bare nået grænsen..

I dag var jeg så på legeplads med mit barn, og vi leger og har det sjovt. Så kommer der en mor med to piger. Den yngste har nok været 2,5-3 år, den ældste omkring 5-6 år.

Moren var bare fra første færd pisse sur og irritabel. Hun gav ret klart udtryk for at det her med legepladsen havde hun virkelig ikke lyst til, og det var KUN 10 minutter. Den lille var utryg ved at gynge og rutsche selv, men moren skældte ud og sagde "Åårh så lad dog VÆRE med det pylleri! Det er noget pjat!" og sådan sagde hun flere gange når datteren ville have hendes hjælp.

Den store gyngede højt, og det gjorde den lille nervøs fordi det så vildt ud, og så fik den store ellers en tur. "kan du ikke SE hvor utryg du gør *****? Så lad dog VÆRE med at gynge så højt, stop LIGE nu!"

Og sådan fortsatte det.. Den lille ville gå på line og holde sin mor i hånden, og moderen sukkede og stønnede højlydt og "ÅRH, okay så! Men det skal være MEGET hurtigt!"

Og da de skulle til at gå fik den heller ikke for lidt med at de var for langsomme, og det var afsted NU for ellers...

Forstå mig ret. Jeg kan have en dårlig dag, hvor jeg kommer til at snappe lidt af børnene, men det her var vildt grænseoverskridende at bevidne og det var enormt svært for mig ikke at sige noget. Men prøvede at holde fast i den der med at jeg jo ikke ved hvordan resten af dagen har været, hvordan moderen har det osv..

Men hvad synes i. Synes i det er okay at tale sådan til sine børn en sjælden gang imellem fordi man har en dårlig dag? Jeg kan ikke selv forestille mig at tale sådan til mine børn og jeg ville ALDRIG underkende deres følelser ved at sige de skulle holde op med det pyller-pjat fordi de var utrygge.. Men på samme tid gør jeg mit bedste for ikke at dømme, for som sagt kan jeg selv have en dårlig dag af og til. 

Anonym skriver:

Jeg vil gerne starte med at sige at jeg ikke er ude på at dømme nogen... jeg har fuld forståelse for at alle kan have en dårlig dag og nogen gange ved man ikke hvad der er gået forud, måske har ungerne været på tværs hele dagen og man har bare nået grænsen..

I dag var jeg så på legeplads med mit barn, og vi leger og har det sjovt. Så kommer der en mor med to piger. Den yngste har nok været 2,5-3 år, den ældste omkring 5-6 år.

Moren var bare fra første færd pisse sur og irritabel. Hun gav ret klart udtryk for at det her med legepladsen havde hun virkelig ikke lyst til, og det var KUN 10 minutter. Den lille var utryg ved at gynge og rutsche selv, men moren skældte ud og sagde "Åårh så lad dog VÆRE med det pylleri! Det er noget pjat!" og sådan sagde hun flere gange når datteren ville have hendes hjælp.

Den store gyngede højt, og det gjorde den lille nervøs fordi det så vildt ud, og så fik den store ellers en tur. "kan du ikke SE hvor utryg du gør *****? Så lad dog VÆRE med at gynge så højt, stop LIGE nu!"

Og sådan fortsatte det.. Den lille ville gå på line og holde sin mor i hånden, og moderen sukkede og stønnede højlydt og "ÅRH, okay så! Men det skal være MEGET hurtigt!"

Og da de skulle til at gå fik den heller ikke for lidt med at de var for langsomme, og det var afsted NU for ellers...

Forstå mig ret. Jeg kan have en dårlig dag, hvor jeg kommer til at snappe lidt af børnene, men det her var vildt grænseoverskridende at bevidne og det var enormt svært for mig ikke at sige noget. Men prøvede at holde fast i den der med at jeg jo ikke ved hvordan resten af dagen har været, hvordan moderen har det osv..

Men hvad synes i. Synes i det er okay at tale sådan til sine børn en sjælden gang imellem fordi man har en dårlig dag? Jeg kan ikke selv forestille mig at tale sådan til mine børn og jeg ville ALDRIG underkende deres følelser ved at sige de skulle holde op med det pyller-pjat fordi de var utrygge.. Men på samme tid gør jeg mit bedste for ikke at dømme, for som sagt kan jeg selv have en dårlig dag af og til. 

Mødre er (gudskelov) kun mennesker! 

Anonym skriver:

Jeg vil gerne starte med at sige at jeg ikke er ude på at dømme nogen... jeg har fuld forståelse for at alle kan have en dårlig dag og nogen gange ved man ikke hvad der er gået forud, måske har ungerne været på tværs hele dagen og man har bare nået grænsen..

I dag var jeg så på legeplads med mit barn, og vi leger og har det sjovt. Så kommer der en mor med to piger. Den yngste har nok været 2,5-3 år, den ældste omkring 5-6 år.

Moren var bare fra første færd pisse sur og irritabel. Hun gav ret klart udtryk for at det her med legepladsen havde hun virkelig ikke lyst til, og det var KUN 10 minutter. Den lille var utryg ved at gynge og rutsche selv, men moren skældte ud og sagde "Åårh så lad dog VÆRE med det pylleri! Det er noget pjat!" og sådan sagde hun flere gange når datteren ville have hendes hjælp.

Den store gyngede højt, og det gjorde den lille nervøs fordi det så vildt ud, og så fik den store ellers en tur. "kan du ikke SE hvor utryg du gør *****? Så lad dog VÆRE med at gynge så højt, stop LIGE nu!"

Og sådan fortsatte det.. Den lille ville gå på line og holde sin mor i hånden, og moderen sukkede og stønnede højlydt og "ÅRH, okay så! Men det skal være MEGET hurtigt!"

Og da de skulle til at gå fik den heller ikke for lidt med at de var for langsomme, og det var afsted NU for ellers...

Forstå mig ret. Jeg kan have en dårlig dag, hvor jeg kommer til at snappe lidt af børnene, men det her var vildt grænseoverskridende at bevidne og det var enormt svært for mig ikke at sige noget. Men prøvede at holde fast i den der med at jeg jo ikke ved hvordan resten af dagen har været, hvordan moderen har det osv..

Men hvad synes i. Synes i det er okay at tale sådan til sine børn en sjælden gang imellem fordi man har en dårlig dag? Jeg kan ikke selv forestille mig at tale sådan til mine børn og jeg ville ALDRIG underkende deres følelser ved at sige de skulle holde op med det pyller-pjat fordi de var utrygge.. Men på samme tid gør jeg mit bedste for ikke at dømme, for som sagt kan jeg selv have en dårlig dag af og til. 

Har det ligesom dig. Ville heller ikke kunne forstille mig, nogensinde at snakke sådan til mine børn.

Lige meget hvad der er gået forud, så syntes jeg det lyder, som en underlig måde at være på overfor sine børn.

Anonym skriver:

Jeg vil gerne starte med at sige at jeg ikke er ude på at dømme nogen... jeg har fuld forståelse for at alle kan have en dårlig dag og nogen gange ved man ikke hvad der er gået forud, måske har ungerne været på tværs hele dagen og man har bare nået grænsen..

I dag var jeg så på legeplads med mit barn, og vi leger og har det sjovt. Så kommer der en mor med to piger. Den yngste har nok været 2,5-3 år, den ældste omkring 5-6 år.

Moren var bare fra første færd pisse sur og irritabel. Hun gav ret klart udtryk for at det her med legepladsen havde hun virkelig ikke lyst til, og det var KUN 10 minutter. Den lille var utryg ved at gynge og rutsche selv, men moren skældte ud og sagde "Åårh så lad dog VÆRE med det pylleri! Det er noget pjat!" og sådan sagde hun flere gange når datteren ville have hendes hjælp.

Den store gyngede højt, og det gjorde den lille nervøs fordi det så vildt ud, og så fik den store ellers en tur. "kan du ikke SE hvor utryg du gør *****? Så lad dog VÆRE med at gynge så højt, stop LIGE nu!"

Og sådan fortsatte det.. Den lille ville gå på line og holde sin mor i hånden, og moderen sukkede og stønnede højlydt og "ÅRH, okay så! Men det skal være MEGET hurtigt!"

Og da de skulle til at gå fik den heller ikke for lidt med at de var for langsomme, og det var afsted NU for ellers...

Forstå mig ret. Jeg kan have en dårlig dag, hvor jeg kommer til at snappe lidt af børnene, men det her var vildt grænseoverskridende at bevidne og det var enormt svært for mig ikke at sige noget. Men prøvede at holde fast i den der med at jeg jo ikke ved hvordan resten af dagen har været, hvordan moderen har det osv..

Men hvad synes i. Synes i det er okay at tale sådan til sine børn en sjælden gang imellem fordi man har en dårlig dag? Jeg kan ikke selv forestille mig at tale sådan til mine børn og jeg ville ALDRIG underkende deres følelser ved at sige de skulle holde op med det pyller-pjat fordi de var utrygge.. Men på samme tid gør jeg mit bedste for ikke at dømme, for som sagt kan jeg selv have en dårlig dag af og til. 

En dårlig dag skal virkelig ikke gå ud over ens børn. Og jeg ville da aldrig nogensinde lade det gå ud over min søn. Så må man fandme stramme ballerne sammen, og være muggen når børnene er lagt i seng!

Jeg ville godt nok have sagt noget til hende, det er slet ikke måden at snakke til sine børn på!

Stakkels unger da. 

 

 

Elbæk skriver:

En dårlig dag skal virkelig ikke gå ud over ens børn. Og jeg ville da aldrig nogensinde lade det gå ud over min søn. Så må man fandme stramme ballerne sammen, og være muggen når børnene er lagt i seng!

Jeg ville godt nok have sagt noget til hende, det er slet ikke måden at snakke til sine børn på!

Stakkels unger da. 

 

 

Hmm det er jeg så ikke helt enig i. Jeg synes det er sundt nok at vores børn ser, at vi også er mennesker med følelser.. Jeg synes ikke man kan forvente at de kun skal se et glansbillede hvor mor er glad og smiler og aldrig kommer til at handle forkert. Jeg synes bare der er en grænse og en varighed eller hvad man skal sige.. Og jeg synes det er vigtigt at man som voksen kan sige undskyld til sit barn og sige, at lige der var det ikke okay man blev sur.

Men ja. Jeg synes det er fair nok de ser vi er mennesker, men indenfor rimelighedens grænser. 

M_V skriver:

Har det ligesom dig. Ville heller ikke kunne forstille mig, nogensinde at snakke sådan til mine børn.

Lige meget hvad der er gået forud, så syntes jeg det lyder, som en underlig måde at være på overfor sine børn.

Ja altså som skrevet ovenover synes jeg det er okay at vores børn ser vi forældre også er mennesker med følelser og vi kan handle forkert af og til og komme til at snappe. Så længe man siger undskyld. Men den her oplevelser var bare helt vild. Altså jeg har overhovedet ikke fået givet et rigtigt billede af hvordan det var ved at skrive det i første indlæg, for jeg kan jo ikke rigtig gengive mimik, toneleje, råberi osv. og alle de andre ting hun også sagde.. De var der heller ikke kun i 10 min som hun først sagde men en halv time, så det var ret lang tids verbale overfald, og  det synes jeg ikke er i orden.. altså som sagt. de må godt se vi er mennesker og kan handle forkert, men en hel halv time hvor hver eneste ord hun sagde var skæld ud, snappen, vrede, det gjorde ondt. Hendes børn virkede på mig overhovedet ikke trælse eller uregerlige lige i den situation, de legede med hinanden og ville have det sjovt

Anonym skriver:

Hmm det er jeg så ikke helt enig i. Jeg synes det er sundt nok at vores børn ser, at vi også er mennesker med følelser.. Jeg synes ikke man kan forvente at de kun skal se et glansbillede hvor mor er glad og smiler og aldrig kommer til at handle forkert. Jeg synes bare der er en grænse og en varighed eller hvad man skal sige.. Og jeg synes det er vigtigt at man som voksen kan sige undskyld til sit barn og sige, at lige der var det ikke okay man blev sur.

Men ja. Jeg synes det er fair nok de ser vi er mennesker, men indenfor rimelighedens grænser. 

Der er jeg uenig med dig - Heldigvis er vi forskellige.

Børn har ikke godt af at blive banket i hovedet af mors og fars negative følelser en hel dag, hvor så at få et undskyld bagefter - det gør ikke dagen bedre.

Uanset, synes jeg det er forkert at have en nedladende tone overfor sine børn.

Det lyder som at moren har været ret stresset...at de egentlig ikke havde tid til at lege på legepladsen. 

Det er ikke en særlig pæn måde at tale til sine børn på, men så er den heller ikke værre. Det er for mit vedkommende ikke grund nok til at blande sig. 

Sad jeg på legepladsen ville jeg blive forarget hvis du havde blandet dig. 

 

Anonym skriver:

Jeg vil gerne starte med at sige at jeg ikke er ude på at dømme nogen... jeg har fuld forståelse for at alle kan have en dårlig dag og nogen gange ved man ikke hvad der er gået forud, måske har ungerne været på tværs hele dagen og man har bare nået grænsen..

I dag var jeg så på legeplads med mit barn, og vi leger og har det sjovt. Så kommer der en mor med to piger. Den yngste har nok været 2,5-3 år, den ældste omkring 5-6 år.

Moren var bare fra første færd pisse sur og irritabel. Hun gav ret klart udtryk for at det her med legepladsen havde hun virkelig ikke lyst til, og det var KUN 10 minutter. Den lille var utryg ved at gynge og rutsche selv, men moren skældte ud og sagde "Åårh så lad dog VÆRE med det pylleri! Det er noget pjat!" og sådan sagde hun flere gange når datteren ville have hendes hjælp.

Den store gyngede højt, og det gjorde den lille nervøs fordi det så vildt ud, og så fik den store ellers en tur. "kan du ikke SE hvor utryg du gør *****? Så lad dog VÆRE med at gynge så højt, stop LIGE nu!"

Og sådan fortsatte det.. Den lille ville gå på line og holde sin mor i hånden, og moderen sukkede og stønnede højlydt og "ÅRH, okay så! Men det skal være MEGET hurtigt!"

Og da de skulle til at gå fik den heller ikke for lidt med at de var for langsomme, og det var afsted NU for ellers...

Forstå mig ret. Jeg kan have en dårlig dag, hvor jeg kommer til at snappe lidt af børnene, men det her var vildt grænseoverskridende at bevidne og det var enormt svært for mig ikke at sige noget. Men prøvede at holde fast i den der med at jeg jo ikke ved hvordan resten af dagen har været, hvordan moderen har det osv..

Men hvad synes i. Synes i det er okay at tale sådan til sine børn en sjælden gang imellem fordi man har en dårlig dag? Jeg kan ikke selv forestille mig at tale sådan til mine børn og jeg ville ALDRIG underkende deres følelser ved at sige de skulle holde op med det pyller-pjat fordi de var utrygge.. Men på samme tid gør jeg mit bedste for ikke at dømme, for som sagt kan jeg selv have en dårlig dag af og til. 

Altså jeg tænker at en tur på legepladsen skal være en hyggestund, og det der lyder bestemt ikke hyggeligt i mine øre

Har det fuldstændig som du selv beskriver.

Her kan jeg skam også blive frustreret/ sur hvis vi IGEN skal have den samme kamp om feks. Tandbørstning og mens det står på viser jeg også min pige at jeg ikke synes det er iorden, men er meget opmærksom på at når det så er ordnet, viser jeg at jeg synes hun er dygtig og at mor er glad igen, på den ene eller anden måde.

Og har jeg er dårlig dag, er det ikke den dag jeg vælger at gå på legepladsen.

Elbæk skriver:

Der er jeg uenig med dig - Heldigvis er vi forskellige.

Børn har ikke godt af at blive banket i hovedet af mors og fars negative følelser en hel dag, hvor så at få et undskyld bagefter - det gør ikke dagen bedre.

Uanset, synes jeg det er forkert at have en nedladende tone overfor sine børn.

Jeg synes ikke du skal lægge ord i min mund Jeg har ikke skrevet noget om, at det er okay at lade sine negative følelser gå ud over børnene  en hel dag. Men at man kommer til at snappe lidt  ind imellem synes jeg ikke er usundt. Jeg synes tvært i mod det kan være usundt, hvis vores børn ALDRIG oplever de negative følelser hos far og mor, for så kan det være skræmmende at komme ud i verden og opleve, at nærtstående også kan blive sure ind imellem. Ikke fordi jeg siger man med vilje skal skælde ud for at lære dem om sande følelser.

Og jeg synes også at den slags holdninger er medvirkende til at mange uberettiget kommer til at føle sig som dårlige forældre fordi det er totalt tabu at tale om, at man af og til kommer til at sige og gøre de forkerte ting.. Og det synes jeg sgu er synd..