På mine børn kom det til udtryk ved, at de virkelig nød at være sammen med andre børn, de ville aldrig hjem, når vi endelig kunne være sammen med en masse børn. Desværre er der ikke mange børn i vores omgangskreds, ingen tilbud til børn der passes hjemme, samt meget få børn at møde på en legeplads, da alle passes ude.
Vi kunne tydeligt mærke på dem, at de havde brug for at være sociale med andre børn. De har elsket deres vuggestue lige fra dag 1 og blev hurtigt kørt ind. De ville det virkelig gerne.
Jeg syntes ikke det handler om, at moren ikke gider/magter at have dem hjemme - det er jo en helt anden sag! Men mine børn er super sociale, det er jo ikke alle der er det 
. Nogle børn vil helst lege hjemme i de trygge rammer og trives fint med det. Men mine vil helst ud og lege med børn hele tiden..de vil gerne lege hjemme osse, men elsker virkelig samspillet med de andre børn.
Så vidt jeg husker har dine børn ikke brudt sig meget om børnehaven?? - måske er dine børn bare ikke så vildt meget til det sociale, jo hjemme med deres brødre, men måske ikke så meget med ande børn. Måske får de bare hurtigt nok.
Det gør mine ikke, de elsker det og er meget udadvendte og snakker løs
Jeg var i hvert fald ikke i tvivl, om at de havde behov for noget mere, end hvad jeg kunne give dem herhjemme. Jeg syntes det ville være meget egoistisk af mig, hvis jeg bare holdt dem hjemme så...men selvfølgelig har jeg da lyst til at holde dem hjemme, men så er det udelukkende kun for at pakke dem ind i vat, hvilket jo heller ikke gavner dem, vel?
Jeg ved et par her på vejen først fik deres datter i børnehave da hun var 3,8 år...DET var simpelthen for sent, hun kunne slet ikke falde til og kunne slet ikke fungerer med de andre børn, fordi hun var blevet puttet og nusset hjemme.
Så jeg mener udelukkende det er for morens skyld, hvis man beholder børnene hjemme.
Min mening har helt sikkert osse noget at gøre med, at jeg selv er blevet passet hjemme til jeg var 6 år, hvilket absolut ikke har været sundt for mig.
Lone
Jeg er faktisk meget enig i de ting du skriver der og har mange af de samme holdninger. Jeg selv blev passet hjemme indtil jeg kom i skole - min mor var hjemmegående og jeg synes også selv jeg manglede nogle af de sociale kompetencer da jeg startede i skolen. Hjemme var vi mig og min lillebror som er 4 år yngre end mig. Min mor lavede mange ting sammen med os og sørgede også for, at jeg kom ud og legede med andre børn... men det var bare ikke nok for mig. Vi flyttede en del da jeg var barn pga min far er i militæret og jeg var heldigvis en meget udadvendt pige som gik rundt og bankede på døre hos vores nye naboer og spurgte om, de havde nogle børn jeg kunne lege med... Hell jeg gik endda tur med folks hunde - jeg aktiverede mig selv og var god til det. Altså havde jeg haft rigtig godt af, at komme i vuggestue/børnehave.... Min lillebror som i dag er 28 har altid været en tilbageholdende type - og det har slet ikke hjulpet ham, at han aldrig har været i institution, tvært imod.
I dag har han et arbejde som er hans et og alt - han har ikke ret mange venner og er i det hele taget ikke typen der går ud og socialiserer sig med andre... Når det sker er det som regel når der er fester i familien eller når hans ven som bor i udlandet, engang imellem er hjemme.
Jeg er overbevist om, at min bror ville have udviklet sig helt anderledes hvis han var kommet i institution. DENGANG vidste man ikke bedre - hvis moderen alligevel var hjemmegående, hvorfor skulle børnene så passes i institution?? I dag har det hele taget en drejning og man er meget mere bevidst om ens børns behov end man var tidligere, man kan jo sige, at jeg (fordi jeg er som jeg er) ikke har taget skade, af at blive passet hjemme... Men derimod vil jeg mene, at min bror virkelig har lidt under det.
Jeg synes forældre bør tænke sig rigtig godt og grundigt om inden de vælger, at beholde børnene hjemme. Mange vil mene at det er bedst, at børn der evt er tilbageholdende eller har et stort behov for mor, helst bør blive hjemme indtil det virkelig er nødvendigt med en instutionsplads grundet arbejde osv... Men det gør det blot sværere for børnene i sidste ende... Det er en "falsk beskyttelse" og børnene kommer ofte til, at lide under den... min egen bror er et godt eksempet på det!
Man har som forælder en pligt og et ansvar for, at lære sine børn at befærde sig socialt og den beskyttede verden i de hjemlige omgivelser er meget kunstig i forhold til den virkelige verden. Nogle børn vil kunne magte det imens andre vil lide under det... så tænk jer rigtig godt om da dette virkelig kan være afgørende for jeres børns fremtidige udvikling!
Jo tidligere jo bedre - til enhver tid!!
Kh Mariann
Anmeld
