Hjemme.. for barnets eller morens skyld???

Hvad synes I derude... er det mest for barnets eller morens skyld at at gaa hjemme med barnet?

Her er min personlige mening:

Jeg tror, det er mest for min skyld jeg gaar hjemme med mit barn:

1. Jeg gider ikke at arbejde
2. Jeg er alt for bange for at give ansvaret for min son til en anden(bliver han nu passet ordenligt og sorget for).
3. Jeg elsker at opleve alt hvad min son oplever sammen med ham

De første 2 år, for barnets skyld - derudover for morens skyld. For børn har også godt af at være ude og lege med andre.

Hvis jeg kunne så gik jeg også gerne hjemme nogen år, med hvert barn 

Zafir skriver:

De første 2 år, for barnets skyld - derudover for morens skyld. For børn har også godt af at være ude og lege med andre.

Hvis jeg kunne så gik jeg også gerne hjemme nogen år, med hvert barn 

Enig.

Jeg har egentlig ikke tænkt den tanke overhovedet, men mere at der ikke var nogen pointe i at give afkald på betalt frihed, hvorfor starte før man skal. Men jeg tror det er en balance, da vi flyttede til Randers fik jeg ikke en dp plads med det samme og der var jeg da godt igang med at lede efter legestuer, for det var bare ikke nok for Danielle at lege med mig. Men jvf. den anden tråd om emnet, mine har staret den ene da hun var 1 og den anden da hun kun var ½ år og de har begge taget det i stiv arm så tror ikke der er nogen gylden regel.

To år at gå hjemme med sit barn, er da synd for barnet.
Barnet skal da ud og lærer, lege, møde mennesker osv osv.
Så det er da HELT klart for morens egen skyld, at man går hjemme.

hm..tror det er forskelligt fra mor til mor og fra barn til barn....
Min søn har IKKE godt af at gå i mine skørter hele tiden, det bliver han pylret og træls af..
Han er en sjovere, gladrer og dejligere dreng når han har været afsted og kommer hjem.
Så det er sten sikkert han er typen der nyder sin dp og at lege hele dagen med alle de andre..at lege med mor er abre ikke nok for mit barn, han kræver mere.

Jeg vil mene at alt jeg gør, det gør jeg for mine børns skyld,....det er sådan det er at være mor, for Eva...
Det eneste der vel har været for min skyld det var at få dem og så har det ellers været for børnene resten-smiler
Kunne jeg gik jeg hjemme til de var 3 år og så maks ude og passes 5 timer...det er min klare overbevisning at det er bedst for børn.
Knus Eva..

Eva skriver:

Jeg vil mene at alt jeg gør, det gør jeg for mine børns skyld,....det er sådan det er at være mor, for Eva...
Det eneste der vel har været for min skyld det var at få dem og så har det ellers været for børnene resten-smiler
Kunne jeg gik jeg hjemme til de var 3 år og så maks ude og passes 5 timer...det er min klare overbevisning at det er bedst for børn.
Knus Eva..

Hej Eva

Jeg er lidt forundret over din holdning om, at børn har bedst af at være hjemme hos mor indtil de er 3 år.
Hvad er grundlaget for denne holdning?

Kh Mariann

Marcus' Mor skriver:



Hej Eva

Jeg er lidt forundret over din holdning om, at børn har bedst af at være hjemme hos mor indtil de er 3 år.
Hvad er grundlaget for denne holdning?

Kh Mariann

Det er fordi jeg mener det er bedst for børn....simpelthen...

Chritinap skriver:

To år at gå hjemme med sit barn, er da synd for barnet.
Barnet skal da ud og lærer, lege, møde mennesker osv osv.
Så det er da HELT klart for morens egen skyld, at man går hjemme.

Ej, at gaa hjemme er ikke ensbetydende med barnet ikke kommer ud og socialiserer med andre born og har oplevelser.

Jeg deltager i legestuer med andre hjemmegaaende modre og deres 2 aarige op til 3 gange om ugen, og resten af tiden gaar vi paa legepladser og leger med andre born der, udflugter til zoo og vandland, og laese time for de smaa paa biblioteket, og om fredagen , har han 3 timer om formiddagen i 'pre-school' (smaa borns skole) sammen med mor, hvor der bliver sunget og malet.