Hjemme.. for barnets eller morens skyld???

Eva skriver:

Jeg vil mene at alt jeg gør, det gør jeg for mine børns skyld,....det er sådan det er at være mor, for Eva...
Det eneste der vel har været for min skyld det var at få dem og så har det ellers været for børnene resten-smiler
Kunne jeg gik jeg hjemme til de var 3 år og så maks ude og passes 5 timer...det er min klare overbevisning at det er bedst for børn.
Knus Eva..

Enig...

Malthe går i privat børnehave,ville ønske alle børn ku det

Kun 5timer hverdag,tænk på det lille menneske hva han oplever

Dem der render til dit og dat,tror mere det er for deres skyld og ik barnets tarv

Mvh

Miamaja skriver:



Ej, at gaa hjemme er ikke ensbetydende med barnet ikke kommer ud og socialiserer med andre born og har oplevelser.

Jeg deltager i legestuer med andre hjemmegaaende modre og deres 2 aarige op til 3 gange om ugen, og resten af tiden gaar vi paa legepladser og leger med andre born der, udflugter til zoo og vandland, og laese time for de smaa paa biblioteket, og om fredagen , har han 3 timer om formiddagen i 'pre-school' (smaa borns skole) sammen med mor, hvor der bliver sunget og malet.

Nemlig...

En fra min x familie hendes søn havet hun hjemme i 3 år bla fordi han tit var syg men de gjorde os alt det du skriver der.

Jeg mener det er meget individuelt......men personligt mener jeg ikke børnene skal være mere end 1-1½ år, før de har godt af at komme ud og blive passet ude - ikke lange dage, men blot nogle timer dagligt.

EVA: jeg havde nøjagtig samme holdning som dig, inden jeg fik mine børn. Planen var at jeg skulle gå hjemme sammen med børnene til de skulle starte i børnehaven, dvs. til de var 3 år. Vi planlagde hele vores liv og arbejde efter det.
MEN, da min datter var 1½ år kunne jeg godt se, at jeg ikke kunne dække hendes behov herhjemme...hun ville mere, hun ville meget gerne andre børn og ville ud og se verden. Kort før hun fyldte 2 år fik vi en vuggestueplads til hende - og det har vi aldrig fortrudt. Hold da op hvor har hun udviklet sig meget og er blevet en meget udadvendt pige.
Min søn fik vuggestueplads samme sted, han startede allerede da var 1 år - heller ikke ham har jeg fortrudt det med, han har osse udviklet sig utroligt meget - og de elsker begge deres vuggestue.
Det skal så lige siges, at de har altid kun være afsted 4 timer dagligt....dvs. jeg har hentet dem inden middagsluren, som de har fået herhjemme. - det fortsætter jeg med, da jeg ikke kan se hvorfor de skal sove ude, når vi har muligheden for at de komme hjem og sove i deres egen seng.

Jeg har virkelig ændret syn på det hele og jeg mener absolut ikke børn skal være ældre end 1½ år, før de kommer ud og er sociale blandt andre børn. Det gi'r dem altså en masse, som jeg ikke mener de kan få i hjemmet blandt trygge rammer. Mine børn har virkelig udviklet sig meget og jeg har aldrig fortrudt det.

Her i kommunen har vi ingen legestuer eller andre arrangementer for børn der passes hjemme!

Lone

I min verden ville det være bedst for børn at blive hjemme til de skulle begynde i børnehave, og springe vuggestue / dagpleje over. Jeg mener ikke at et barn på for eksempel 1½ får noget ud af at blive passet ude... ikke noget moren ikke kan give det.
Mine børn er begge blevet passet ude fra de var 1 år, fordi vi blev nødt til det. Men jeg må også indrømme at jeg på det tidspunkt var mere end klar til at komme ud og få mit barn passet. Jeg ville ikke trives med at gå hjemme med mit barn hver dag.

Malthesmoar skriver:



Enig...

Malthe går i privat børnehave,ville ønske alle børn ku det

Kun 5timer hverdag,tænk på det lille menneske hva han oplever

Dem der render til dit og dat,tror mere det er for deres skyld og ik barnets tarv

Mvh

Helt enig...det er slet ikke naturligt for så små børn at skulle forholde sig til så meget og mange i mange timer dagligt..mine børn har gået til noget når de har haft behov og lyst til det...og det var omkring de 6 år...det skal være af lyst og ikke fordi babymongobongo...eller hvad ved jeg lyder godt på overskudsmor-kortet...
Men der er mange holdninger til det og vores børn bliver jo også derefter...altså hvad du propper på ha en konsekvens-smiler
Mine unger de har lært at kede sig og dvs de gør det aldrig og de kan lege selv...det synes jeg er vigtigt...
Knus Eva..

Efter min mening er det bedst, at børn kommer i vuggestuen i 1 års alderen. I denne alder er de for det første ikke så bevidste, hvilket gør adskillelsen fra mor nemmere og for det andet er det i denne alder de opdager og oplever verden på egen hånd med de voksne/andre børn som medspillere.
Dernæst mener jeg også, at vuggestuebørn har meget nemmere ved, at falde til i børnehaven da de på forhånd har kendskab til institutionsmiljøet og opstarten vil dermed ikke virke så voldsom på dem.
Nogle børn vil have utrolig svært ved, at falde til i en børnehave hvis de ikke har gået i vuggestue inden og indkøringen vil derfor være lang og meget følelsesladt for barnet da de i denne alder er langt mere bevidst om adskillelsen og derfor vil føle sig mere "udsat" uden mors "hverdagsbeskyttelse".
Min søn er snart 10 mdr og startede i vuggestuen for 3 uger siden. Han er endnu ikke ret bevidst om det der sker, men allerede nu mærker jeg på ham, at han ved hvad der skal ske når vi triller ned i vuggestuen om morgenen. Han elsker det og er meget lidt opmærksom på mig når jeg går, hvilket jeg bare er super glad for. Der sker jo så mange ting omkring ham i vuggestuen og han når derfor næsmest ikke, at opdage min eksistens når jeg forlader vuggestuen - dette vil jo udvikle sig til en vane/rutine (sådan gør vi) og når han bliver ældre ved han hvad der skal ske, forudsigeligheden er jo indlært i hans lille verden og han vil derfor have nemmere ved, at befinde sig i institutionsverden.
Derfor mener jeg, at man holder børnene hjemme for mors skyld, for tilbringer man de første 3 år derhjemme og skal direkte i børnehave vil det ikke blive nemmere for barnet - overhovedet.

Vh Marcus Mor

Rikke skriver:

I min verden ville det være bedst for børn at blive hjemme til de skulle begynde i børnehave, og springe vuggestue / dagpleje over. Jeg mener ikke at et barn på for eksempel 1½ får noget ud af at blive passet ude... ikke noget moren ikke kan give det.
Mine børn er begge blevet passet ude fra de var 1 år, fordi vi blev nødt til det. Men jeg må også indrømme at jeg på det tidspunkt var mere end klar til at komme ud og få mit barn passet. Jeg ville ikke trives med at gå hjemme med mit barn hver dag.

Helt og aldeles enig!!!

lonemus skriver:

Jeg mener det er meget individuelt......men personligt mener jeg ikke børnene skal være mere end 1-1½ år, før de har godt af at komme ud og blive passet ude - ikke lange dage, men blot nogle timer dagligt.

EVA: jeg havde nøjagtig samme holdning som dig, inden jeg fik mine børn. Planen var at jeg skulle gå hjemme sammen med børnene til de skulle starte i børnehaven, dvs. til de var 3 år. Vi planlagde hele vores liv og arbejde efter det.
MEN, da min datter var 1½ år kunne jeg godt se, at jeg ikke kunne dække hendes behov herhjemme...hun ville mere, hun ville meget gerne andre børn og ville ud og se verden. Kort før hun fyldte 2 år fik vi en vuggestueplads til hende - og det har vi aldrig fortrudt. Hold da op hvor har hun udviklet sig meget og er blevet en meget udadvendt pige.
Min søn fik vuggestueplads samme sted, han startede allerede da var 1 år - heller ikke ham har jeg fortrudt det med, han har osse udviklet sig utroligt meget - og de elsker begge deres vuggestue.
Det skal så lige siges, at de har altid kun være afsted 4 timer dagligt....dvs. jeg har hentet dem inden middagsluren, som de har fået herhjemme. - det fortsætter jeg med, da jeg ikke kan se hvorfor de skal sove ude, når vi har muligheden for at de komme hjem og sove i deres egen seng.

Jeg har virkelig ændret syn på det hele og jeg mener absolut ikke børn skal være ældre end 1½ år, før de kommer ud og er sociale blandt andre børn. Det gi'r dem altså en masse, som jeg ikke mener de kan få i hjemmet blandt trygge rammer. Mine børn har virkelig udviklet sig meget og jeg har aldrig fortrudt det.

Her i kommunen har vi ingen legestuer eller andre arrangementer for børn der passes hjemme!

Lone

Hvordan kommer det til udtryk hos et barn på 2 år at de "vil mere"...det forstår jeg ikke...jeg har haft tre børn og jeg har aldrig nogen sinde oplevet at de ikke kunne stimuleres og udvikles herhjemme...ingen der siger at fordi børn er hjemme at de så ikke oplever andre mennesker, de gør det bare ud fra en tryg base hvor kærligheden og trygheden er det grundlæggende, modsat en vuggestue hvor det er prof. pasning af mennesker der gør det for penge.

Men igen, hvis ikke man som forældre selv føler man magte, kan eller vil stimulere og være sammen med sine små børn, så er en vuggestue sikkert bedre...det problem har jeg bare aldrig haft-smiler- institutioner er skabt fordi vi som forældre havde et behov for at få børnene passet og ikek fordi børnene havde et behov for at være væk fra sine forældre.

Knus Eva..

Jeg mener helt sikkert at det er for morens skyld...

For man må da imdrømme, at tingene er lidt nemmere når man er fuld tid i hjemmet, ikke har en 37 timer arbejdsuge, ikke skal hente og bringe fra vuggstue osv. Kom ikke og sige at det KUN er for barnets skyld.

Tror helt sikkert at mødrene også profiterer af den mindre stressede hverdag.

Og så er der lige et stik til os andre mødre, som ikke har noget valg ved direkte at sige, at barnet har bedst af at blive hjemme til børnehavealderen. Tak for det.

Trods det synes jeg også at børn har godt af at komme ud blandt andre børn når de er 1-2 år... Jeg gik aldrig i vuggestue eller børnehave og jeg manglede helt sikkert nogle sociale færdigheder, da jeg startede i børnehaveklasse.

Sebastian startede i privat dagpleje som 14mdr, hvilket jeg finder som en passende alder. Jeg tror også det bliver sværere jo ældre barnet bliver med adskillelse, når det er vant til at gå klods op og ned af mor hele dagen.

VH Neta

Netapige skriver:

Jeg mener helt sikkert at det er for morens skyld...

For man må da imdrømme, at tingene er lidt nemmere når man er fuld tid i hjemmet, ikke har en 37 timer arbejdsuge, ikke skal hente og bringe fra vuggstue osv. Kom ikke og sige at det KUN er for barnets skyld.

Tror helt sikkert at mødrene også profiterer af den mindre stressede hverdag.

Og så er der lige et stik til os andre mødre, som ikke har noget valg ved direkte at sige, at barnet har bedst af at blive hjemme til børnehavealderen. Tak for det.

Trods det synes jeg også at børn har godt af at komme ud blandt andre børn når de er 1-2 år... Jeg gik aldrig i vuggestue eller børnehave og jeg manglede helt sikkert nogle sociale færdigheder, da jeg startede i børnehaveklasse.

Sebastian startede i privat dagpleje som 14mdr, hvilket jeg finder som en passende alder. Jeg tror også det bliver sværere jo ældre barnet bliver med adskillelse, når det er vant til at gå klods op og ned af mor hele dagen.

VH Neta

Det var Fanme(undskyld) noget af en udmeldning....nej, det er faktisk meget meget nemmere og mindre stressende at tage ud og væk hver dag og aflevere børnene...til hver en tid,..der er knald på små og større børn og det er bestemt ingen legestue at være fuldtidshjemmegående med børn...tager hatten af for dem der er det.
Jeg har haft ferie med tre unger i 6 uger nu og den lille hjemme i  snart 4 måneder og det har virkelig været hårdt, for der er aldrig ro...men jeg har nydt det og ved det er det bedste at give sine børn...tid og ro med dem der elsker dem.
Så at påstå det er for moderens skyld...tja, det er vel det nemmeste hvis ikke man selv kan eller vil være hjemme med sine børn.
Som husker hvor populært mit barndomshjem var fordi der var sørme en mor hjemme og når man er hjemme er det jo ikke fordi børnene ikke ser andre børn, det sker bare i de perfekte rammer-smiler....ved du hvad børn i vores samtid savner og mangler mest?? Jeps...tid med deres forældre...
Knus Eva..