Elsker, hader eller lever du med din motionsform?

Hvis du spørger min mand, så lever jeg for min :b
Jeg poler 3 gange om ugen i 2-3 timer, og så er jeg i gang med gillian Michaels six pack in six weeks, hvilket lige er 35 min man-fre

Annette A skriver:

Kom til at tænke på det fordi jeg så en artikel om at bibeholde sin motivation og hvad der motiverer en for at få dyrket motion.

Jeg har aldrig brudt mig om fitnesscentertræning og kun powerwalking og cykling har kunne motivere mig førhen. Men efter to graviditeter i træk der gav mig al for meget vægt på kroppen følte jeg at jeg måtte prøve løb, selvom det aldrig før har kunnet holde mig fanget tidligere. Men til april har jeg været løber i et år. Startede med at løbe 6 gange om ugen, men i takt med at vægten blev perfekt og fordi jeg også løber væsentligt længere ture ad gangen nu, er jeg nede og løbe 2 gange ugentligt. Løber 14 km om ugen og derudover går jeg mange og lange gåture med barnevognen og med hunden, så det tæller jo også med i regnskabet.

Kom til at tænke på hvor sjovt det er at man kan blive afhængig af noget man engang ikke kunne fordrage. For er virkelig blevet afhængig af mine løbeture og glæder mig vildt meget til dem når jeg ved dagen kommer. Det var faktisk enormt svært at trappe ned på løberiet, fordi jeg var så glad for det, men nu med en hverdag der også skal hænge sammen var jeg nødt til at indse at det ikke kan blive til mere.

Men synes det kunne være sjovt at høre hvordan I andre har det med jeres motion for man hører jo tit at det ikke er noget man kommer til at elske og lige den påstand er jeg faktisk ikke enig i. Her er det ikke en pligt men bestemt lysten der driver værket.

Jeg HADER cardio træning og derfor undgår jeg det, fordi jeg ved at jeg ikke kan holde motivationen. Synes det er død kedeligt.
Til gengæld er jeg blevet bidt (og nok også afhængig :-P ) af styrketræning! Jeg elsker det og jeg ville ønske jeg kunne bruge mere tid på det

M (: skriver:

Jeg blev lokket med til crossfit af Emmagirl, og må indrømme, at jeg er kommet til at elske det og er mere end hooked (noget jeg havde forsvoret nogensinde ville ske ).. Jeg har dyrket CF 3-4 gange om ugen siden september 2013  

Dejligt. Så er du kommet over det stadie hvor man netop begynder at blive hooked fordi man har været vedholdende og kroppen er begyndt at blive glad for det. Det er lækkert når ens motion også bliver en fornøjelse.

Her er motion KUN for at tabe sig. Jeg "hader" motion. Altså det siger mig virkelig intet. Har prøvet en masse. Løb, cykling, fitness, tennis, volley, zumba og you name it. Det er fint nok de første to-tre gange, men derefter siger det mig ikke noget mere. Så tager jeg kun afsted fordi jeg feks har ftalt det med en veninde, eller fordi jeg har bestemt jeg skal tabe mig.
Det eneste der siger mig noget er ridning. Men pengene er ikke til at have sin egen hest lige nu. Har haft part på en førhen. Men bliver sku lidt træt af at man skal ride på faste dage og tidspunktet osv. Det skal være når JEG vil og har tid.

Jamen læste netop også at det handler om at passe på med hvordan man kommer igang med motion. at man ikke presser kroppen for meget men tager det stille og roligt og hvis man overvinder de første 16 uger skulle kroppen begynde at blive glad for det og man begynder at få lysten til motionen. Men måske nok ikke for alle. Ridningen kan jeg godt forstå. Det har jeg selv gjort i mine unge dage og det giver jo også en del motion, men ja kræver også en del planlægning.

Annette A skriver:

Kom til at tænke på det fordi jeg så en artikel om at bibeholde sin motivation og hvad der motiverer en for at få dyrket motion.

Jeg har aldrig brudt mig om fitnesscentertræning og kun powerwalking og cykling har kunne motivere mig førhen. Men efter to graviditeter i træk der gav mig al for meget vægt på kroppen følte jeg at jeg måtte prøve løb, selvom det aldrig før har kunnet holde mig fanget tidligere. Men til april har jeg været løber i et år. Startede med at løbe 6 gange om ugen, men i takt med at vægten blev perfekt og fordi jeg også løber væsentligt længere ture ad gangen nu, er jeg nede og løbe 2 gange ugentligt. Løber 14 km om ugen og derudover går jeg mange og lange gåture med barnevognen og med hunden, så det tæller jo også med i regnskabet.

Kom til at tænke på hvor sjovt det er at man kan blive afhængig af noget man engang ikke kunne fordrage. For er virkelig blevet afhængig af mine løbeture og glæder mig vildt meget til dem når jeg ved dagen kommer. Det var faktisk enormt svært at trappe ned på løberiet, fordi jeg var så glad for det, men nu med en hverdag der også skal hænge sammen var jeg nødt til at indse at det ikke kan blive til mere.

Men synes det kunne være sjovt at høre hvordan I andre har det med jeres motion for man hører jo tit at det ikke er noget man kommer til at elske og lige den påstand er jeg faktisk ikke enig i. Her er det ikke en pligt men bestemt lysten der driver værket.

Jeg er zumbainstruktør og jeg ELSKEEER det

Annette A skriver:

Kom til at tænke på det fordi jeg så en artikel om at bibeholde sin motivation og hvad der motiverer en for at få dyrket motion.

Jeg har aldrig brudt mig om fitnesscentertræning og kun powerwalking og cykling har kunne motivere mig førhen. Men efter to graviditeter i træk der gav mig al for meget vægt på kroppen følte jeg at jeg måtte prøve løb, selvom det aldrig før har kunnet holde mig fanget tidligere. Men til april har jeg været løber i et år. Startede med at løbe 6 gange om ugen, men i takt med at vægten blev perfekt og fordi jeg også løber væsentligt længere ture ad gangen nu, er jeg nede og løbe 2 gange ugentligt. Løber 14 km om ugen og derudover går jeg mange og lange gåture med barnevognen og med hunden, så det tæller jo også med i regnskabet.

Kom til at tænke på hvor sjovt det er at man kan blive afhængig af noget man engang ikke kunne fordrage. For er virkelig blevet afhængig af mine løbeture og glæder mig vildt meget til dem når jeg ved dagen kommer. Det var faktisk enormt svært at trappe ned på løberiet, fordi jeg var så glad for det, men nu med en hverdag der også skal hænge sammen var jeg nødt til at indse at det ikke kan blive til mere.

Men synes det kunne være sjovt at høre hvordan I andre har det med jeres motion for man hører jo tit at det ikke er noget man kommer til at elske og lige den påstand er jeg faktisk ikke enig i. Her er det ikke en pligt men bestemt lysten der driver værket.

Jeg har løbet i over 4 år nu. Har aldrig dyrket eller haft lyst til motion før for 4 år siden.

Jeg er dybt afhængig af motion. Får simpelthen negative tanker, bliver pessemistisk og kan intet overskue, hvis jeg ikke får motioneret.

Det er lidt forskelligt, hvilken form, jeg dyrker. Men løber, cykler, går, motionscenter, Crossgym. Og alt efter hvad jeg vil. Jeg løber sparsomt om vinteren, men løber fast, når det ikke er vinter.
Sidste år løb jeg 2 halvMarathons og det skal jeg bestemt også i år.

Motion for mig er ikke for at tabe mig. Det er for velvære, sundhed, forebyggelse af livsstilssygdomme og andre skrækkelige sygdomme. Det er afstressende og det er fedt at mærke at jeg gør noget godt for mig selv.

Motion for mig er klart en livsstil, som det at spise sundt, drikke vand, holde god hygiejne og pleje sig selv.

Hvordan startede du, og hvordan og hvor hurtigt gik du frem? Hvor lange var turene og var det samme rute hver gang?

Det var fordi jeg efter 4 mdr efter fødsel kun havde tabt 4 kg og var enormt frustreret over hvor lidt det skete. Så besluttede at nu skulle der ske mere langt hurtigere så omlagde min kost og begyndte at tælle kalorier samtidigt med at jeg begyndte at løbe en lille tur hver dag i 20 min hvor jeg stoppede når jeg ikke havde mere luft og gik 100 skridt og løb igen.

Langsom kunne jeg løbe mere og mere med færre stop undervejs og sammen med kosten raslede kiloene bare af og det var jo enormt motiverende. Tabte 9 kg alene på 2 1/2 mdr og efter 5 mdr havde jeg tabt 18 kg i alt så det holdte mig igang og da jeg havde tabt mig og kunne løbe uden at stoppe undervejs i 50 min var jeg bare blevet hooked og undervejs trappede jeg antallet af løbeturene ned fra 6 til 5 gange osv.

Turenes længde har varieret og har haft indstillingen at jeg løb så meget som jeg havde lyst til på dagen og lavet ruten undervejs i hovedet som lysten var på dagen. Som jeg har læst det er det vigtigt man tænker på motion som en fremadrettet livsstil så man har rigeligt tid til at udføre det i stedet for at ligge for hårdt ud med det samme og derved får en negativ oplevelse fordi man presser kroppen for tidligt. Hvis man kommer fordi 16 uger med sin træning begynder kroppen til gengæld at blive afhængig af motionen og lysten vil for mange være der uden at det føles som en sur pligt.

Selvfølgelig er vi også alle forskellige hvad angår viljestyrke, motivation, selvdisciplin mv. Men sådan som fortalt lykkes det da mig at blive glad for løb som jeg aldrig før har kunnet lide. Så snart jeg ikke længere blev forpustet og fik sidestik viste det sig jo at være et fantastisk frirum med sig selv hvor man bare lader op med energi og får en dejlig følelse i kroppen af velvære. Men man skal lige have kroppen fysisk med før man når dertil ved at gå frem i et tempo ens krop kan holde ud.

- og hvor lang tid gik der før du kunne se resultater på din krop, steg din vægt i starten?
Oplevede det samme sidste forår, men kunne kun løbe i weekenden, intet fast system, så vil gerne høre din erfaring for at blive motiveret og gøre det bedre

Nej min vægt steg ikke men skal siges at jeg ved siden af løbeturene omlagde min kost og begyndte at tælle kalorier. Jeg løb højest 20 min i starten med gåpause pga sidestik og forpustelse og gjorde det som i kroppen føltes rigtig for ikke at miste motivationen og langsom kunne jeg løbe længere uden at stoppe og uden sidestik og ja så blev det faktisk bare en fornøjelse.

Kosten har selvfølgelig også været væsentlig her. Men det motiverede mig jo at tabe mig så meget og motionen gav mig jo et lidt større råderum til at spise lidt mere når jeg nu i forvejen skulle skære kalorier fra.

Så ja min motivation lå i de synlige resultater, min målrettethed og at løbet blev påbegyndt på rolig vis så kroppen ikke blev overbelastet, men langsomt vænnede sig til det og ja en løbetur 6 dage om ugen men i kort tid og med kun en hviledag, som jo også er vigtig for kroppen restitution.

Kom til at tænke på det fordi jeg så en artikel om at bibeholde sin motivation og hvad der motiverer en for at få dyrket motion.

Jeg har aldrig brudt mig om fitnesscentertræning og kun powerwalking og cykling har kunne motivere mig førhen. Men efter to graviditeter i træk der gav mig al for meget vægt på kroppen følte jeg at jeg måtte prøve løb, selvom det aldrig før har kunnet holde mig fanget tidligere. Men til april har jeg været løber i et år. Startede med at løbe 6 gange om ugen, men i takt med at vægten blev perfekt og fordi jeg også løber væsentligt længere ture ad gangen nu, er jeg nede og løbe 2 gange ugentligt. Løber 14 km om ugen og derudover går jeg mange og lange gåture med barnevognen og med hunden, så det tæller jo også med i regnskabet.

Kom til at tænke på hvor sjovt det er at man kan blive afhængig af noget man engang ikke kunne fordrage. For er virkelig blevet afhængig af mine løbeture og glæder mig vildt meget til dem når jeg ved dagen kommer. Det var faktisk enormt svært at trappe ned på løberiet, fordi jeg var så glad for det, men nu med en hverdag der også skal hænge sammen var jeg nødt til at indse at det ikke kan blive til mere.

Men synes det kunne være sjovt at høre hvordan I andre har det med jeres motion for man hører jo tit at det ikke er noget man kommer til at elske og lige den påstand er jeg faktisk ikke enig i. Her er det ikke en pligt men bestemt lysten der driver værket.

Jeg dyrker crossfit og har elsket det fra dag 1 (har efterhånden dyrket det i et par år) og er dybt afhængig 

LuLy skriver:

Jeg HADER cardio træning og derfor undgår jeg det, fordi jeg ved at jeg ikke kan holde motivationen. Synes det er død kedeligt.
Til gengæld er jeg blevet bidt (og nok også afhængig :-P ) af styrketræning! Jeg elsker det og jeg ville ønske jeg kunne bruge mere tid på det

Ja og det er jo netop det der er vigtigt at man erkender hvad man synes det er sjovt og hvad man slet ikke kan lide.