Kom til at tænke på det fordi jeg så en artikel om at bibeholde sin motivation og hvad der motiverer en for at få dyrket motion. 
Jeg har aldrig brudt mig om fitnesscentertræning og kun powerwalking og cykling har kunne motivere mig førhen. Men efter to graviditeter i træk der gav mig al for meget vægt på kroppen følte jeg at jeg måtte prøve løb, selvom det aldrig før har kunnet holde mig fanget tidligere. Men til april har jeg været løber i et år. Startede med at løbe 6 gange om ugen, men i takt med at vægten blev perfekt og fordi jeg også løber væsentligt længere ture ad gangen nu, er jeg nede og løbe 2 gange ugentligt. Løber 14 km om ugen og derudover går jeg mange og lange gåture med barnevognen og med hunden, så det tæller jo også med i regnskabet. 
Kom til at tænke på hvor sjovt det er at man kan blive afhængig af noget man engang ikke kunne fordrage. For er virkelig blevet afhængig af mine løbeture og glæder mig vildt meget til dem når jeg ved dagen kommer. Det var faktisk enormt svært at trappe ned på løberiet, fordi jeg var så glad for det, men nu med en hverdag der også skal hænge sammen var jeg nødt til at indse at det ikke kan blive til mere. 
Men synes det kunne være sjovt at høre hvordan I andre har det med jeres motion for man hører jo tit at det ikke er noget man kommer til at elske og lige den påstand er jeg faktisk ikke enig i. Her er det ikke en pligt men bestemt lysten der driver værket. 
Anmeld