Rockertand skriver:
Ja, selvfølgelig - og fastansættelse, ville have det bedste fundament for vores familie, og det høster vi frugten af nu 
Det bedste fundament for en familie er, efter min mening, et stabilt forhold mellem forældrene og varme, mad og kærlighed til barnet, og det har man altså råd til på SU. Et barn kræver ikke en dyr barnevogn, mærkevaretøj eller hus og bil.
Vi fik vores datter, da vi var 20 og 21 og havde afsluttet ungdomsuddannelse. Vi er efterfølgende begge to startet på en videregående uddannelse, som vi stadig er i gang med. Og vi elsker at være studerende med barn, og vil anbefale det til alle, der ønsker at få børn.
Vi har ikke hus og bil. Vi har en dejlig lejlighed og cykler. Vi møder typisk klokken 9 til forelæsning og er senest færdige klokken 15, hvilket betyder, at vi kan hente tidligt i børnehaven, og så laver vi lektier om aftenen, efter hun er puttet. Hvis jeg fx har en forelæsning fra 9-12.30 så læser jeg på skolen til klokken 14.30, og så henter jeg. Så læser jeg igen når hun er faldet i søvn fra kl. 19.30-21 og så er det kærestetid resten af aftenen. Det varierer selvfølgelig, og der er perioder, hvor der er mere eller mindre lektier fx i eksamensperioder.
Masser af kvalitetstid og vi forsømmer heller ikke skole. Tværtimod er det min erfaring, at det typisk er dem der har børn i klassen, der altid møder op og er velforberedte. Og jeg kan tilføje, at vi begge to kommer fra udlandet, hvorfor vi ikke har nogen bedsteforældre i Danmark, der lige kan hjælpe til, hvis der skulle være brug for det. Så hvis man har det, vil det nok være endnu nemmere.
Alt i alt prøver jeg at sige, at vi har en fantastisk tid som småbørnsforældre og studerende, og vores datter har det så godt, som overhovedet muligt. Så jeg bliver altså en lille smule provokeret, når du svarer, som du gør.