At få passet børn

Jeg synes det afhænger af forholdet om det er vigtigt eller ej. Vi har klart brug for at komme ud og være kærester i ny og næ, så for os er det vigtigt.

 

Vi får passet vores barn en gang om måneden/ hver anden måned hvor vi går ud at spiser eller andet hyggeligt.

Men der er da dage hvor mine svigerforældre ringer og spørge om de skal hente fra vuggestue fordi de ville synes det var hyggeligt

Et nysgerrigheds spørgsmål. Manden og jeg sidder lige og snakker om børnepasning eller mangel på samme.

sagen er nemlig den at vi stort set aldrig har tid uden børn, vi er aldrig alene som par / kærester. Hvilken vi i den grad savner. Især nu vores forhold er presset til kanten.

så nogen der vil fortælle - hvor tit får i passet børn ? Og hvorfor ?? ( tænker er det fordi bedsterne syntes det er hyggeligt eller fordi I skal noget eller bare kæreste hygge )

håber nogen er frisk på at fortælle. På forhånd tak.

Vores søn bliver hentet i vuggestue om onsdagen af farmor.. Det var efter en periode hvor jeg arbejdede aften en dag om ugen og min mand læste i Jylland, så hentrde de for os, da min mand så kom tilbage spurgte de om de ikke nok måtte fortsætte ordningen.. Så det gør de stadig.. og så spørger de en gang i mellem om de må have ham en weekend dag evt. Med overnatning.. det er super rart at han er ligeså tryg hos dem som hos os, hvis der nu skulle ske en af os noget, og man havde brug for akut eller længerevarende pasning eller nu hvor lillebror/søster melder sin ankomst så er der heller ikke noget uroligt eller bekymrende for ham i at blive afleveret der..

 

Vi bruger aftnerne på at træne sammen og det er da kvalitetstid hehe... 

 

Men vores forhold har også været spændt hård op i en periode, heldigvis havde min mand noget ferie og har lige holdt 14 dage inden vinterferien og de gav virkelig noget, både i forholdet og familien.. vi tog Magnus fri 2 gange 2 dage hvor det var fartid og hentede tidligt de andre dage og alligevel brugte vi rigtig meget tid sammen... Så hvis I har mulighed for at tage en uges fri sammen eller lign, så prøv det... Det var virkelig værdifuldt for os..

Nu ved jeg ikke hvor gode muligheder I har for at få dem passet. Vi har tre børn og den ældste på 11 år har et par dage om ugen hvor han er hos sin mormor om aften fordi han gerne selv vil. Han har også holdt vinterferie i 4 dage hos sin farmor og farfar og det gør han ofte i ferier også fordi han har to yngre søskende som han også godt kan bruge en pause fra og lave ting der er mere alderssvarende for ham. 

De to yngste på 1 og 2 år bliver kun passet kortvarigt af mormor hvis vi skal til forældresamtaler, skole- hjem samtaler mv.

Vi tænker faktisk ikke over at vi ikke har alenetid til at gå ud eller andet, men nyder i stedet vores aftner sammen (når vi har overskuddet) når børnene er lagt i seng. De to yngste bliver lagt mellem 18-19 mens den ældste er i seng ved 20-tiden og der har vi så vores daglige alenetid med os selv og hinanden.

Når de bliver større, sådan var det ihvertfald med vores ældste omkring 5-års alderen, så kan man tage en aften ude måske men da min mor er handicappet og deres farmor heller ikke har den fysiske styrke til små børn bliver det ikke før. Men det vidste vi jo godt før vi fik børn og det generer os ikke. Vi er generelt nok ikke typerne der er så vilde med at få vores børn passet. Indtil vores ældste var 8 år var det kun hans mormor der fik lov at passe ham en gang om måneden hvor vi gik i byen, for jeg ved hun er lige så påpasselig som mig selv. 

Men I skal nok finde ud af hvilke ønsker I har for jeres alenetid med hinanden og hvordan i evt planlægger med jeres familier. Bedsteforældre eller anden famile holder jo som regel af at have tid med med ens børn, så det kan vel lade sig gøre et par gange om måneden måske. Det er jo så forskelligt hvad man som par har brug for når man skal pleje sit forhold til hinanden.

 

Anonym skriver:

Et nysgerrigheds spørgsmål. Manden og jeg sidder lige og snakker om børnepasning eller mangel på samme.

sagen er nemlig den at vi stort set aldrig har tid uden børn, vi er aldrig alene som par / kærester. Hvilken vi i den grad savner. Især nu vores forhold er presset til kanten.

så nogen der vil fortælle - hvor tit får i passet børn ? Og hvorfor ?? ( tænker er det fordi bedsterne syntes det er hyggeligt eller fordi I skal noget eller bare kæreste hygge )

håber nogen er frisk på at fortælle. På forhånd tak.

Min sundhedsplejerske sagde til mig at de bedste forhold er dem der har familietid, partid og egotid... Forstået på den måde at selvfølgelig skal I være sammen som en familie, men man skal også huske at være et par og huske sig selv en gang i mellem...

Hvad angår pasning, så skete det ofte at min mormor kom forbi og "stjal" vores søn i et par timer, for de to elskede at gå i haven sammen... 

Hvis det var fordi vi skulle et eller andet så var det dog mere mine svigerforældre vi henvendte os til...

Vi har kun en mormor, og hun har ikke plads til alle 3 børn, men kommer så og er sammen med dem her, hvis vi vil en aften ud - det sker sjældent, men vi burde nok noget mere for der går virkelig hverdag i nu med 20 år vi har kendt hinanden og fået 4 børn.

Lige nu ville vi faktisk have brug for det, men har så lige fået børnenes kusine fra Italien på 20 op og bo (og hun er slet ikke egnet til at passe børnene) så nu er der endnu længere fremtidsudsigter til egen tid (har nu heller ikke vores aftener alene som voksne ).

Men for at svare spørgsmål og ikke bare brokke  Havde vi flere der kunne have børnene så ville jeg da gerne 4 gange om året cirka have en aften og gerne nat og morgen med min mand - har jeg ikke prøvet i 11 år (og det var det heller ikke tit for vi havde hans søn), ville slå ihjel for en morgen i sengen bare os to....!

Mormor tager dem forresten på skift til overnatning og de elsker det. Og hvis det så også falder sammen med den største er hos veninde, så kan vi få en laaaaaaang aften når lillebror er lagt.... (Altså bare ikke mere )

Her har jeg aftalt med min far at bassen kommer ned til ham og min søster en weekend hver anden måned ca... meget fordi at vi ikke ser dem til hverdag og bassen har været meget nede ved dem da han var helt lille....
Også er min mor begyndt at passer ham engang imellem hvis jeg skal et eller andet..
Er alene med bassen :-)

Anonym skriver:

Et nysgerrigheds spørgsmål. Manden og jeg sidder lige og snakker om børnepasning eller mangel på samme.

sagen er nemlig den at vi stort set aldrig har tid uden børn, vi er aldrig alene som par / kærester. Hvilken vi i den grad savner. Især nu vores forhold er presset til kanten.

så nogen der vil fortælle - hvor tit får i passet børn ? Og hvorfor ?? ( tænker er det fordi bedsterne syntes det er hyggeligt eller fordi I skal noget eller bare kæreste hygge )

håber nogen er frisk på at fortælle. På forhånd tak.

Vores søn er hos mormor og morfar hver tirsdag ca. De hygger sig rigtig meget! Og vi har lige et par timer. Han kommer hjem kl. 19 og kommer i seng
Han er 16 måneder.

Vi prioriterer alenetid højt

I manges øjne bliver Maria nok passet meget, men hun nyder det. Mormor passer nok hver 14. dag og det er ikke fordi vi har planer, det er fordi de hygger sammen. Når hun så alligevel ikke er hjemme, tager vi ud at spise osv.

Moster overnatter hun ved indimellem og det er sjældent fordi det er nødvendigt, men simpelthen fordi Maria har bedt om at komme ind til moster og Dan

Hun blev passet med overnatning første gang da hun var 2 år og jeg kan slet ikke sætte mig ind i, at man ikke har brug for det pusterum når nogen fortæller deres børn ALDRIG bliver passet

Vi får indimellem pigerne passet fordi vi skal noget, enten hver for sig og det falder sammen, eller sammen - eller nogen gange fordi vi har et eller andet projekt i huset, der skal færdiggøres... Men lige så tit er det bedsteforældrene der spørger om ikke de må stjæle ungerne nogle dage, og det får de som udgangspunkt altid lov til.

Jeg kan godt lidt at være sammen med mine børn, men jeg kan også godt lide at gå ud og spise med min mand, tage i biffen eller i teatret eller gøre noget andet, der ikke omfatter børn.

Og så tror jeg generelt at det er sundt for ungerne at komme lidt væk fra mor og far, at få nogle andre input og nogle andre regler

Annette A skriver:

Nu ved jeg ikke hvor gode muligheder I har for at få dem passet. Vi har tre børn og den ældste på 11 år har et par dage om ugen hvor han er hos sin mormor om aften fordi han gerne selv vil. Han har også holdt vinterferie i 4 dage hos sin farmor og farfar og det gør han ofte i ferier også fordi han har to yngre søskende som han også godt kan bruge en pause fra og lave ting der er mere alderssvarende for ham. 

De to yngste på 1 og 2 år bliver kun passet kortvarigt af mormor hvis vi skal til forældresamtaler, skole- hjem samtaler mv.

Vi tænker faktisk ikke over at vi ikke har alenetid til at gå ud eller andet, men nyder i stedet vores aftner sammen (når vi har overskuddet) når børnene er lagt i seng. De to yngste bliver lagt mellem 18-19 mens den ældste er i seng ved 20-tiden og der har vi så vores daglige alenetid med os selv og hinanden.

Når de bliver større, sådan var det ihvertfald med vores ældste omkring 5-års alderen, så kan man tage en aften ude måske men da min mor er handicappet og deres farmor heller ikke har den fysiske styrke til små børn bliver det ikke før. Men det vidste vi jo godt før vi fik børn og det generer os ikke. Vi er generelt nok ikke typerne der er så vilde med at få vores børn passet. Indtil vores ældste var 8 år var det kun hans mormor der fik lov at passe ham en gang om måneden hvor vi gik i byen, for jeg ved hun er lige så påpasselig som mig selv. 

Men I skal nok finde ud af hvilke ønsker I har for jeres alenetid med hinanden og hvordan i evt planlægger med jeres familier. Bedsteforældre eller anden famile holder jo som regel af at have tid med med ens børn, så det kan vel lade sig gøre et par gange om måneden måske. Det er jo så forskelligt hvad man som par har brug for når man skal pleje sit forhold til hinanden.

 

Vi har desværre ikke bedsteforældre der står i kø for at passe. Vi har flere gange givet udtryk for vi kunne ønske de kom lidt på banen . Men det sker ikke . Og der er meldt klart ud fra det ene holdt at de ikke orker at passe. Det andet hold har for stort et ego liv til det passer ind. Et par timer kan presses ind men sjældent det nydes ( af os ) da det følelse som det ofte passer dårligt. Vi har så ment bare bruge for at være voksne uden børn