Vil vi generelt for meget i dag?

Lækkermåsen og vildbassens mor skriver:

He he tak..

Min mand er enebarn så det lagde ham meget på sinde at der skulle være søskende og som sagt gerne tætte, der er 7år mellem min søster og jeg og det er først i sen teenager/voksen livet vi har fået noget ud af hinanden. Men ja man kan jo ikke garantere noget men vi kan gøre vores for at de får det dejligt sammen.

jeg tror egentlig også at den forskel jeg er mest bekymret for er 3 år - for når de er 2 så er de stadig i en stabilitetstilstand...
men 3 år er bare nøglealder for SÅ mange forandringer, så det er derfor jeg tænker om det mere er for vores "forfængeligheds" skyld end det er for barnets skyld at det lige skal være som 3-årig at de små skal være storesøskende...

Giraffen skriver:

jeg tror egentlig også at den forskel jeg er mest bekymret for er 3 år - for når de er 2 så er de stadig i en stabilitetstilstand...
men 3 år er bare nøglealder for SÅ mange forandringer, så det er derfor jeg tænker om det mere er for vores "forfængeligheds" skyld end det er for barnets skyld at det lige skal være som 3-årig at de små skal være storesøskende...

Ja jeg ved heller ik hvorfor det lige er blevet det gyldne tal.. Men det er jo selvfølgeligt forskelligt fra barn til barn hvordan de reagere osv. men for mig ville det bare ikke du

Her er der godt og vel 6 år mellem mine skønne drenge 

8 år og 2 år (ca) er de 

Jeg NYDER den aldersforskel der er mellem dem, for Storbror har/er en fantastisk dreng som med glæde hjælper med alt!

Han elsker at lege med ham, bade med ham, købe tøj til ham, holde i hånd, vise ham frem for alle han kender og selvfølgelig skænde ham ud 

Og faktisk er lillebror så langt fremme i hans sprog, da han har lært at efterligne Storbrors sprog 

Jeg har altid sagt der skulle gå en del år mellem mine børn.. 

Dels på grund af det ville være nemmere at ha et barn som kan flere ting selv, så jeg ikke sad med to børn på armen hele tiden. 

Jeg har ikke tænkt mig at stoppe med at få børn.. 

Vi vil gerne ha én mere (manden er ik enig.. Han vil ha flere) 

Men vi venter lige et par år endnu 

 

Jeg har altid ønsket mig at der skulle være cirka 3,5 år imellem mine børn.. Og det bliver der.. Minus to dage med mindre jeg går i fødsel før selvfølgelig

Jeg synes 3-4 år er en rigtig god alder, fordi de er store nok til at forstå at mor f.eks. har ondt i ryggen.. Desuden er de meget selvhjulpne jeg må ærligt erkende, at jeg SLET ikke kan forstå dem som vælger bevidst at få børn med 9 måneder - 2 år imellem.. Da Caroline var den alder kunne jeg slet ikke overskue at skulle have en lillebrøster..

Til gengæld synes jeg personligt at over fire år er for meget, fordi jeg ikke tror at børnene vil få det samme forhold (jeg ved det jo ikke ) men jeg tænker bare at jo større aldersforskel, jo svære bliver det at lege sammen osv.

Vi har 5 år og 1 md mellem vores børn. Det er der flere årsager til. Selvom den store er forholdsvis stor og kan mange ting selv, så kan det da sagtens være lidt af et chok, at der pludseligt kommer en bror/søster. Det var det for vores, fordi den lille skreg i 12 uger.

Giraffen skriver:

jeg tror egentlig også at den forskel jeg er mest bekymret for er 3 år - for når de er 2 så er de stadig i en stabilitetstilstand...
men 3 år er bare nøglealder for SÅ mange forandringer, så det er derfor jeg tænker om det mere er for vores "forfængeligheds" skyld end det er for barnets skyld at det lige skal være som 3-årig at de små skal være storesøskende...

Synes ikke man kan udnævne en alder til at være den hvor man ikke skal få lillebrøster. Ja der sker mange ting når de er 3, eller vel egentlig kun en nemlig skift til børnehave, med mindre de går i institution or man har tumlingegruppe, mellemgruppe og skolegruppen for så sker skiftet ved 2 år og 4 år. Nogen skal så smide sutten når de er 3, andre skal smide bleen, men det kan jo også ske på andre tidspunkter (2 af mine brugte ikke sut, og 2 af dem smed bleen før de blev 2 1/2).

Synes hver alder har sine udfordringer, sine "skift", sine udviklinger som gør det vel aldrig er det perfekte tidspunkt at få en lillebrøster. At få en lillebrøster er en kæmpe forandring, gå fra enebarn til at skulle dele mor og far er en forandring - havde en sundhedsplejerske det sagde: Line det er kun synd så længe du synes det er synd.

Personligt synes jeg det største skift er når de starter i skole, og det er ikke kun for børnene men også for forældrene, og hvis alting kunne planlægges (hvilket det jo ikke kan) så ville jeg ikke få baby det første halve år i 0. Klasse og heller ikke det første halve år i 1. Klasse. Jeg fik juli hvor min datter skulle starte i 1. Klasse og selvom det var skønt med barsel osv så ville jeg gerne have haft mere tid til hendes skolestart.

Giraffen skriver:

Ja, lidt inspireret af egne overvejelser og andre tråde herinde.
Jeg havde tænkt at jeg ville ha nummer 2 når min pige var omkring 3 år... det lød så harmonisk i mit hoved
nu er vi nået dertil at det tidligst bliver når hun er fire, af mange årsager (bl.a. studie )
Anyways jeg kom sådan til at tænke på noget, som jeg gerne vil have nogle fleres syn på

Får vi børnene i det der 3-års interval for vores eller deres skyld? jeg har hørt mange "så får de mere glæde af hinanden" og "det var hårdt for os, men guld for børnene" men har også hørt "det var hårdt for den ældste" og "det er rart at få de hårde år overstået" osv osv osv.

Min delkonklusion er lige nu, om det i virkeligheden er ekstra hårdt fordi vi, som forældre, med sans for harmoni og ting, der "passer" sammen synes at det er så pænt på papiret når der er 2-3 år imellem? og at vi så overraskes over hvor hårdt det er med den ældste, der pludselig er i en træls fase?

Måske er det omvendt? måske er det elendig timin fra barnets perspektiv, der skal forholde sig til børnehave, af-med-sutten, af-med-bleen, op i en ny seng og mor-kan-ikke-bære mig...

Jeg startede med at tænke - puha det har jeg ikke selv lyst til - så hellere vente med nummer to og lade vores barn komme på plads i hele den nye tilværelse hun bare skal igennem og ud i.... så må lillebror/søster vente lidt...

Men har I andre også tænkt det? eller er der bare andre udfordringer ved at vente?

Jeg kan simpelthen ikke få styr på alle mine tanker omkring det lige nu og så plejer I bare at være skarpe til at komme med en god omgangs livserfaring til at ryste tankeposen lidt

Mit sind er hermed ÅBENT for input - så kom bare do'!

Altså det er 23 mdr. mellem Oscar og Noel , og de har virkelig meget glæde af hinanden .. Jeg vidste det på forhånd , da der er 23 mdr. mellem mig og min søster , og vi har det tætteste bånd man kan ønske sig , vi er som bedste veninder faktisk .. Og ja , det har været skide hårdt , og er det stadig med to drenge i trodsalderen , men at se hvor højt de elsker hinanden , er bare det hele værd .. 

Her er der lige godt 4 år mellem thea og alberte. Det var ik med " vilje" at det blev sådan. Men syntes det fungere rigtig godt. Det var dejligt at thea ku alt selv da jeg fik bækkenløsning osv vi ku snakke med hende om baby i maven, og hun syntes det var så fedt, at hun sku være storesøster.

De elsker hinanden og leger rigtig godt sammen. Thea har bestilt en lillebror, hvis vi engang ska ha flere, så helt slemt for hende har det vist ik været.. Vh stine

lineog4 skriver:

Synes ikke man kan udnævne en alder til at være den hvor man ikke skal få lillebrøster. Ja der sker mange ting når de er 3, eller vel egentlig kun en nemlig skift til børnehave, med mindre de går i institution or man har tumlingegruppe, mellemgruppe og skolegruppen for så sker skiftet ved 2 år og 4 år. Nogen skal så smide sutten når de er 3, andre skal smide bleen, men det kan jo også ske på andre tidspunkter (2 af mine brugte ikke sut, og 2 af dem smed bleen før de blev 2 1/2).

Synes hver alder har sine udfordringer, sine "skift", sine udviklinger som gør det vel aldrig er det perfekte tidspunkt at få en lillebrøster. At få en lillebrøster er en kæmpe forandring, gå fra enebarn til at skulle dele mor og far er en forandring - havde en sundhedsplejerske det sagde: Line det er kun synd så længe du synes det er synd.

Personligt synes jeg det største skift er når de starter i skole, og det er ikke kun for børnene men også for forældrene, og hvis alting kunne planlægges (hvilket det jo ikke kan) så ville jeg ikke få baby det første halve år i 0. Klasse og heller ikke det første halve år i 1. Klasse. Jeg fik juli hvor min datter skulle starte i 1. Klasse og selvom det var skønt med barsel osv så ville jeg gerne have haft mere tid til hendes skolestart.

det gir jo rigtig go mening det du siger
det er nok bare så nemt at generalisere og forsøge at sætte tingene i system, og det kan man bare ikke når det kommer til børn

Maja_4000 skriver:

Jeg har altid ønsket mig at der skulle være cirka 3,5 år imellem mine børn.. Og det bliver der.. Minus to dage med mindre jeg går i fødsel før selvfølgelig

Jeg synes 3-4 år er en rigtig god alder, fordi de er store nok til at forstå at mor f.eks. har ondt i ryggen.. Desuden er de meget selvhjulpne jeg må ærligt erkende, at jeg SLET ikke kan forstå dem som vælger bevidst at få børn med 9 måneder - 2 år imellem.. Da Caroline var den alder kunne jeg slet ikke overskue at skulle have en lillebrøster..

Til gengæld synes jeg personligt at over fire år er for meget, fordi jeg ikke tror at børnene vil få det samme forhold (jeg ved det jo ikke ) men jeg tænker bare at jo større aldersforskel, jo svære bliver det at lege sammen osv.

I vores familie har der været søskende med få år i mellem, der skændtes så det bragede og søskende med mange år imellem der har haft et fantastisk forhold, så tror ikke man kan måle graden af "god" relation ift. antal år imellem selvfølgelig får man noget specielt sammen som (pseudo) tvillinger, men ellers tror jeg det er svært at sætte ind i en formel