Jeg bliver nød til at spørge jer kvinder?

Kris89 skriver:

jeg tror ikke der er særlig mange der mener "det får min mand ikke lov til" tror mere det er et udtryk...

 

jeg kunne også godt finde på at sige (i givne debat) at det fik min mand ikke lov til...

Men jeg mener jo ikke jeg ville "forbyde" ham det, men mere at det gør man bare ikke generelt...

 

Det er svært at forklare på andre måder synes jeg... Lige så vel han ikke "fik lov" til at gøre det ville jeg heller ikke "få lov" hvis det omhandlede mig.. sådan gør man ikke i et parforhold overfor hinanden.

Håber det giver mening, tror ikke man skal tage ordene "det fik han/jeg ikke lov til" så bogstaveligt som det står skrevet

 

Jeg synes at ens formuleringer siger noget om hvordan man opfatter sit parforhold. Jeg kunne aldrig drømme om at bruge sådan en formulering om min mand. Aldrig. For det er slet ikke den indgangsvinkel jeg har til vores parforhold.

Jeg tager ikke formuleringen bogstaveligt, på samme måde som jeg heller ikke tager "forlad ham, han er et svin!" bogstaveligt i en tråd om utroskab. I virkelighedens verden er der nuancer - ting er ikke så sort/hvidt. 

Men de ord vi bruger, siger noget om hvordan vi tænker, og vores generelle indstilling til ting. Er der frie rammer, er fokus på at konfliktløse og tilgive, eller er der forbud og bæren nag?

Hvor er det sjovt du siger det, for har tænkt akkurat det samme! Det er som om nogle mener de har patent på andres handlinger

(her henviser jeg ikke til den tråd du sikkert tænker på, men generelt).

Jeg gad da ikk være den sure kone der sidder i hjørnet med strikketøjet og siger nej når min mand vil noget, der måske passer mig dårligt (som fx. en koncert han købte billetter til, der lå på samme dato som min termin sidste gang)

Vi snakker altid om vores planer og forsøger så vidt det er muligt at rykke rundt på dem, så alle tilgodeses.

DKA skriver:

Jeg spørger jer efter at ha' læst en anden tråd hvor jeg virkeligt undrede mig.

Ser i jer selv som værende i position til at bestemme over jeres mænd - jeg sys' tit jeg støder ind i sætninger som "det havde min mand aldrig fået lov til" ???

 

hav en dejlig dag :-)

Hmmm.. nø!
Tit er det omvendt at han tror han skal bestemme over mig, lave mig om eller være ''far'' overfor mig. (Vi arbejder på det, og der er en meget god grund til det, så går ikke lige i dybden)
Men selv er jeg af den overbevisning at man alle er et individ, og han kan da gøre lige hvad det passer ham -han skal også bare være klar på at der er konsekvenser, gode som dårlige; Hvis han bliver på arbejde 2 timer ekstra uden at give besked, og ikke tager telefonen når jeg ringer (er sket) og jeg så bliver ked af det og skælder ud når han kommer hjem -jamen det er jo hans eget valg.
Hvis han så vælger at sige han bliver 2 timer ekstra, jamen så er det det han gør.
Vi giver egentlig ikke hinanden nogle forbud som sådan, og man er meget sin egen herre her i huset (i den forstand at man selv tager ansvar for handlinger og konsekvenser)

modesty skriver:

Jeg synes at ens formuleringer siger noget om hvordan man opfatter sit parforhold. Jeg kunne aldrig drømme om at bruge sådan en formulering om min mand. Aldrig. For det er slet ikke den indgangsvinkel jeg har til vores parforhold.

Jeg tager ikke formuleringen bogstaveligt, på samme måde som jeg heller ikke tager "forlad ham, han er et svin!" bogstaveligt i en tråd om utroskab. I virkelighedens verden er der nuancer - ting er ikke så sort/hvidt. 

Men de ord vi bruger, siger noget om hvordan vi tænker, og vores generelle indstilling til ting. Er der frie rammer, er fokus på at konfliktløse og tilgive, eller er der forbud og bæren nag?

Enig, for jeg ville formodentlig skrive, nej hvor ville jeg blive gal på min mand hvæsningen gjorde sådan (og det ville jeg, ikke tøsefornærmet men decidere gal).

Og jeg tror der er nogen forhold hvor den ene part bestemmer vel rigeligt over den anden. Kan huske en polterabend, hvor de begyndte at tale om hvilket tøj deres mænd skulle have på til bryllup. Og der faldt netop ord som: nej der tillader jeg ikke han tager på, jeg har valgt en skjorte til ham - og jeg var helt mundlam for hvad min mand tager på er da hans problem og det er ham der bliver til gri. Hvis han kommer i tarzan kostume til en gallafest

DKA skriver:

Jeg spørger jer efter at ha' læst en anden tråd hvor jeg virkeligt undrede mig.

Ser i jer selv som værende i position til at bestemme over jeres mænd - jeg sys' tit jeg støder ind i sætninger som "det havde min mand aldrig fået lov til" ???

 

hav en dejlig dag :-)

Ha! Den slags sætninger har virkelig også ofte undret  mig dybt. Selvfølgelig skal man da ikke "give sin mand lov" til noget som helst. Han er vel (forhåbentlig) et voksent menneske, der selv kan træffe sine beslutninger.

 

Jeg bestemmer over min kæreste i den forstand at jeg nogen gange sparker ham afsted i byen eller lign
Ellers er vi nu meget ligestillede herhjemme
Bare man får fortalt hinanden hvad man har af planer er der ikke problemer

modesty skriver:

Jeg synes at ens formuleringer siger noget om hvordan man opfatter sit parforhold. Jeg kunne aldrig drømme om at bruge sådan en formulering om min mand. Aldrig. For det er slet ikke den indgangsvinkel jeg har til vores parforhold.

Jeg tager ikke formuleringen bogstaveligt, på samme måde som jeg heller ikke tager "forlad ham, han er et svin!" bogstaveligt i en tråd om utroskab. I virkelighedens verden er der nuancer - ting er ikke så sort/hvidt. 

Men de ord vi bruger, siger noget om hvordan vi tænker, og vores generelle indstilling til ting. Er der frie rammer, er fokus på at konfliktløse og tilgive, eller er der forbud og bæren nag?

ellers siger det noget om hvor god man er til at formulere sig på skrift?

 

som lige nu sidder jeg og skriver en masse for at slette det igen, for jeg kan ikke finde de rette ord

 

vi opfatter det jo forskelligt, men jeg kunne godt finde på at bruge ordvalget, velvidende at den situation ville jeg aldrig finde mig selv i, fordi sådan foregår tingene ikke herhjemme

 

ellers vil jeg bare bestemme... Nej min mand fik "ikke lov" til den handling. Men det er vel lige så vel som jeg "ikke fik lov" af manden.

ej heller får nogen af os "lov" til at være utro... Sådan er det vel i et parforhold. at tage hensyn til sin partner..

hele denne debat eller rettere ordene vi snakker om ser jeg bare som en formulerings sag

selvfølgelig findes der parforhold hvor den ene bestemmer og den anden bare skal makke ret.. Men sådan er der jo også nogen der har det bedst

Tusind tak for svar piger 

Bertris skriver:

Jeg bestemmer over min kæreste i den forstand at jeg nogen gange sparker ham afsted i byen eller lign
Ellers er vi nu meget ligestillede herhjemme
Bare man får fortalt hinanden hvad man har af planer er der ikke problemer

Det tænkte jeg også lige, så at denne tråd kom op meget kort tid efter en tråd om en kvinde, der var rasende fordi hendes mand havde drukket sig røvfuld og kommet hjem midt om morgen helt spontant på en hverdag.

Problemet i sådan en situation er jo måden, for der er jo intet i vejen for at far eller mor har brug for en bytur med vennerne, men det aftaler man altså lige, når man er en børnefamilie. Og det gælder begge veje.

Herhjemme kan manden gøre hvad han vil.. Men vi snakker da altid lige om tingene..

Fx han ville ikke tage i byen, uden lige at have sagt noget til mig..
Men selvom det kan blive til en impuls bytur, så er det helt fint med mig, bare han bare lige sender en SMS . Han skal bestemt IKkE spørger om lov