„Taknemmelighed er hjertets hukommelse.“
Skal jeg være ærlig, så gør jeg engang imellem... Men samtidig vil jeg kalde det kompromi, idet jeg også skal kunne være i forholdet...
Her er det mig, som meget tit tilsidesætter mine behov for ungerne, så engang imellem, når jeg synes, at han tager for mange friheder, så sætter jeg grænsen, så jeg også lige kan trække vejret...
men for det meste er vi ligeværdige i forholdet, uden tvivl... Tror vi har levet så mange år sammen og rendt hornene af os, så vi har et skønt og dejligt forhold uden de store problemer... Og så er vi blevet meget bedre med årene til at snakke og lytte til hinanden...
Han gjorde nøjagtig hvad der passede ham, da vi var unge uden at tage hensyn til mig eller andre... Det var hans behov, som skulle opfyldes her og nu.. Så jeg måtte trække nogen store linier, for at vi ligesom kunne være begge i forholdet... Det tog nogle år, hvor jeg nok bestemte... Det snakker vi os om engang imellem, for han kan se nu, at han var grov nogen gange.... Og han er glad for at jeg satte grænser for mig selv... Ellers havde han trådt meget på mig...
Anmeld