Hvornår begyndte i at tænke på nr. 2?

lineog4 skriver:

Har hele tiden været aftalen vi skulle have to børn, så egentlig kan man sige lysten var der allerede før jeg var gravid med den første 

Men har ingen præferencer om hvor lang tid imellem - havde både slet ikke lyst og kunne ikke overskue endnu et barn uden en indkomst så specialet skulle færdiggøres. Men da jeg kunne se det var ved at være godt på vej og min datter nærmede sig de 3 kunne jeg tænke tanken om at skulle dele min tid mellem to børn. Var heldige så vi blev gravide med d samme , så der er 3 1/2 år mellem vores to piger. Desværre levede lillesøster kun kort og det endte med der var 4 1/2 år mellem to levende børn. 

Sjovt nok har 3 1/2 år bag efter stået for mig som den perfekte aldersforskel måske fordi det blev stjålet fra os 

Jeg har også haft tanker i forbindelse med indkomsten, og om vi ikke burde vente, så jeg kunne færdiggøre minimum alle praktikperioder på studiet. Men praktikkerne er jo egentlig ikke "værre" tidsmæssigt, end at have et job

Jeg tror, du har helt ret i, at man tit søger det, der er blevet taget fra én Bortset fra det er 4½ år ikke helt dumt, jeg blev selv storesøster første gang i den alder. Noget af det fantastiske er, at jeg kan huske den dag, min lillebror blev født

Papillon skriver:

Haha ja så kommer det nok lidt bag på én Bortset fra selvfølgelig at være glade for, at det lykkedes, var der så nogle negative tanker? Tænker at man måske godt kan få lidt den der "åh kan vi nu også klare det"-følelse, når man tester positivt og samtidigt står med så lille et barn. På den anden side, det kan man vel altid, når man tester positivt - taler af erfaring

Ja jeg var da lidt nervøs, det er man vel altid, det var mega hårdt de første 12-18 mdr men det betaler sig ind nu hvor de har hinanden at lege med

Papillon skriver:

Jeg har også haft tanker i forbindelse med indkomsten, og om vi ikke burde vente, så jeg kunne færdiggøre minimum alle praktikperioder på studiet. Men praktikkerne er jo egentlig ikke "værre" tidsmæssigt, end at have et job

Jeg tror, du har helt ret i, at man tit søger det, der er blevet taget fra én Bortset fra det er 4½ år ikke helt dumt, jeg blev selv storesøster første gang i den alder. Noget af det fantastiske er, at jeg kan huske den dag, min lillebror blev født

Har 2 1/2 år mellem de næste to og synes jeg mistede en masse med den store så ja for mig var 4 1/2 år skønt og de er søskende med stort S.... Og leger lige så godt sammen som de to små....

Føler lidt, jeg bliver nødt til at retfærdiggøre, at jeg ikke svarer alle - som det vist tit forventes af trådstarter?

Jeg har læst alle svar, og det er rigtig dejligt at høre forskellige syn på det og erfaringer fra det virkelige liv. Tak til alle for det! For mig giver det bare bedst mening at svare privat, hvis jeg har uddybende spørgsmål eller kan relatere til det, der er skrevet. Det betyder altså ikke, at andres svar ikke er vigtige, det må I endelig ikke tro! 

Min kæreste vil Max have tre år imellem dem. Vi ved dog ikke om vi stopper ved to eller om der også skal være en en treer men han har sagt efter han bliver 30 vil han ikke lave flere børn. Men han er kun 23 nu så masser af tid

Vi begyndte at snakke om det efter 6 mdr, da vi har været i ICSI og det tog 4 år at få hende, så derfor tænkte vi inden det lykkedes, så er hun jo en stor pige.

Da hun blev 8,5 mdr stod jeg med en positiv test og vi har derfor knap 17 mdr mellem dem og det er helt fantastisk nu hvor de er 2 og 3 år. Det var hårdt i starten, men ikke mere end at det ikke har stoppet os.

Vi begyndte så at snakke om en 3'er, da den lille blev ca. 1 år med for og i mod. Vi gik i gang i sommer med at øve og nu kommer den en lillesøster til juni, så der bliver 2år5mdr mellem de to små. 

Vi glæder os til at se hvad det bringer af udfordinger med den aldersforskel 

Jeg kunne ikke lige finde en kategori spørgsmålet passede godt ind i, så nu håber jeg ikke den går helt tabt i det store "ordet er frit"-rod

Som overskriften siger: Hvornår begyndte I at tænke på barn nr. 2? 

Hermed mener jeg, hvornår I begyndte at "planlægge", at der skulle komme en lillebror eller -søster, og hvor længe imellem, I ønskede jer der skulle være.

Håber det giver mening

jeg var klar til at skulle have en til da jeg blev gravid igen da min søn var 14-15 mdr, men pga. at jeg havde slem svangerskabsforgiftning turde min kæreste ikke på det tidspunkt, så fik abort og spiral... vores forhold gik desværre i stykker et par år efter uden flere børn...

Min nuværende kæreste og jeg havde været et par i et par måneder da jeg blev nødt til at få fjernet min spiral pga. allergisk reaktion og så blev vi enige om at droppe prævention og så se tiden an... det er nu 11 mdr siden og jeg er idag 31+1...

Papillon skriver:

Jeg kunne ikke lige finde en kategori spørgsmålet passede godt ind i, så nu håber jeg ikke den går helt tabt i det store "ordet er frit"-rod

Som overskriften siger: Hvornår begyndte I at tænke på barn nr. 2? 

Hermed mener jeg, hvornår I begyndte at "planlægge", at der skulle komme en lillebror eller -søster, og hvor længe imellem, I ønskede jer der skulle være.

Håber det giver mening

Da Anthon blev 3, besluttede vi at vi gerne ville have en 2'er, men at vi ville tage det som det kom..
Nu har vi Anthon på 4 år og 1 måned og Hjalte på 10 dage
Jeg er MEGET glad for at Anthons alder at blive storebror i, synes faktisk det er et perfekt tidspunkt vi fik Hjalte på. Anthon er stor nok til at han har glædet sig, og til at forstå det hele ret godt og så er det så dejligt han kan det meste selv. Samtidigt går vi meget op i stadig at give ham alenetid både med mig og David og at han stadig får lov til at være "lille"

I graviditeten med min søn havde vi besluttet at der skulle være MAX 2 år imellem ham og den næste.

Men jeg føler mig bare slet ikke klar til at "dele" den kærlighed jeg har for min søn, jeg vil bare gerne nå at nyde ham i fulde drag før der kommer en lillebror eller lillesøster. Så det blev ikke som planlagt 

Papillon skriver:

Jeg håber så meget, at det snart bliver jeres tur! Det er godt nok længe at vente

Spiser du efter principperne nu?

Vi ved ikke, hvorfor det skulle tage os (to unge mennesker) et år at undfange, derfor kan vi jo heller ikke forudsige, om der går én måned eller to år næste gang. Det er derfor en balance at finde ud af, hvor tidligt man "tør" prøve - og nok også derfor det ligger i mine tanker allerede nu (eller måske fordi jeg bare er typen, der tænker for meget over alting ).

Tak

Jeg har holdt pause fra principperne da min mave ikke har nydt godt af dem:/ 

Det vil sige i 2-3 år lige indtil min SA da jeg ikke kan ryste skyldfølelsen af mig. Så nu er jeg på igen. 

Jeg håber at det også hår som det skal for jer Det er en balancegang og jeg ved sgu ikke om man nogensinde finder den rigtige