Hvis forældrene ikke vil sætte grænser

Mor til Majbørn skriver:

... og så vil jeg lige sige, at vores dagplejer har et problem med vores dreng som vi aldrig - ALDRIG - har oplevet herhjemme(han nægtede at spise).

Børn opfører sig jo også forskelligt alt efter hvor de er, og nogle gange bør pædagogerne måske lige slappe lidt af med at evaluere forældrenes opdragelses-evne fordi det også handler om hvor børnene befinder sig, og ikke kun hvad de har lært derhjemme.

Det er lige netop, det jeg tænker kan være sværest, altså hvis man hører noget man ikke selv kan genkende. Eller det tænker jeg, hvis man pludselig får noget at høre om en man synes man kender bedst (sit barn) og så at det er en helt anden adfærd børnehaven beskriver.

Anonym skriver:

Nu har jeg ikke selv børn, så det ændrer nok også ens opfattelse, når man får dem. Min veninde har en pige, der kan finde på at slå sine forældre, men aldrig kunne finde på at slå et andet barn, og det gør, at de ikke er bekymret.

Anonym skriver:

Det er lige netop, det jeg tænker kan være sværest, altså hvis man hører noget man ikke selv kan genkende. Eller det tænker jeg, hvis man pludselig får noget at høre om en man synes man kender bedst (sit barn) og så at det er en helt anden adfærd børnehaven beskriver.

Mor til Majbørn skriver:

det vanskelige er jo, hvis barnet kopierer adfærden fra andre børn i VS eller BH, og ikke gør det samme derhjemme. Hvordan skal man så opdrage dem??

Ja et eller andet sted for før de har skolealderen kan man jo ikke begynde at skælde ud eller diskutere noget om eftermiddagen, som de gjorde om formiddagen, hvor man i øvrigt ikke selv var til stede.

Anonym skriver:

Det kan jeg godt følge, men hvordan kan man tænke, at det er iorden at ens barn slår?

Jeg kan da ikke tro at man som forældre direkte synes det er i orden at barnet slår. Jeg tænker der ligger andre ting i det.

MorDk skriver:

Jeg kan da ikke tro at man som forældre direkte synes det er i orden at barnet slår. Jeg tænker der ligger andre ting i det.

Ja så er det nok egentlig mere vigtigt, at børnehaven spørger ind til hvad forældrene oplever derhjemme og hvad de prøver at gøre i forskellige situationer og hvordan de synes det virker. Også forklare hvad de oplever i børnehaven og hvordan børnehavens politik er. Altså så man får et mere nuanceret billede af problemet eller hvordan?

Anonym skriver:

Ja så er det nok egentlig mere vigtigt, at børnehaven spørger ind til hvad forældrene oplever derhjemme og hvad de prøver at gøre i forskellige situationer og hvordan de synes det virker. Også forklare hvad de oplever i børnehaven og hvordan børnehavens politik er. Altså så man får et mere nuanceret billede af problemet eller hvordan?

Hmm jeg har en søn som bed og slog rigtig meget en overgang. Og forældrene blev "trætte" af os og vores dreng og det var rigtig ubehageligt for vi tolererede det ikke hjemme og han var ikke lige så strid hjemme som i VS/BH.

Men han kopirede  de andre og ja så var han i alm udvikling. 

Vi kunne ikke gøre tingene meget anderledes derhjemme for det vi gjorde var godt nok. Dette kunne pædagogerne og min mor (som også er pædagog) bekræfte. Men han var rigtig svær. 

Han er stadig svær til tider at "opdrage på" men vi sætter grænser og siger til og fra. Mere kan vi ikke gøre som det er nu. Børn er forskellige og skal opdrages forskelligt. 

Tror det er vigtig at forældrene og børnehaven (pædaogerne) snakker sammen og lægger en "plan" med fælles fodslag. Dette kan give barnet mere ro (for så er reglerne og måden man tackler situationer på ens) Dette hjalp meget på vores søn. Vi sagde f.eks STOP og rækte hånden frem som "stoptegn" når han skulle stoppe og det hjalp meget og han lærte at stoppe når man sagde stop. Selv familie og vores venner som kom på besøg blev introduceret i fremgangsmåden. 

MorDk skriver:

Hmm jeg har en søn som bed og slog rigtig meget en overgang. Og forældrene blev "trætte" af os og vores dreng og det var rigtig ubehageligt for vi tolererede det ikke hjemme og han var ikke lige så strid hjemme som i VS/BH.

Men han kopirede  de andre og ja så var han i alm udvikling. 

Vi kunne ikke gøre tingene meget anderledes derhjemme for det vi gjorde var godt nok. Dette kunne pædagogerne og min mor (som også er pædagog) bekræfte. Men han var rigtig svær. 

Han er stadig svær til tider at "opdrage på" men vi sætter grænser og siger til og fra. Mere kan vi ikke gøre som det er nu. Børn er forskellige og skal opdrages forskelligt. 

Tror det er vigtig at forældrene og børnehaven (pædaogerne) snakker sammen og lægger en "plan" med fælles fodslag. Dette kan give barnet mere ro (for så er reglerne og måden man tackler situationer på ens) Dette hjalp meget på vores søn. Vi sagde f.eks STOP og rækte hånden frem som "stoptegn" når han skulle stoppe og det hjalp meget og han lærte at stoppe når man sagde stop. Selv familie og vores venner som kom på besøg blev introduceret i fremgangsmåden. 

Så de andre forældre blev irriteret på jer? Det lyder da væmmeligt, børn er trods alt børn. Det er da lidt underligt, hvis de tænker i ligefrem opmuntrer til slag og bid? Men er det ikke lidt uprofessionelt ikke at lade det gå gennem pædagogerne.