"Damen kom ud af væggen" (langt)

Havanagila skriver:

Åh lille pus altså.

Jeg har altid troet på den slags. Fordi da min farfar døde var jeg ikke ret gammel måske 5-6 år , jeg sad på mit værelse en aften med kun min skrivebordslampe tændt hvor jeg så mærker en hånd lægge sig på min skuldre samtidig med mit værelse blev meget koldt. Jeg blev forskrækket og gik ind i stuen.
Fandt så senere ud af at min farfar døde samme dag og det har været kort tid inden. De kender ikke dødstidspunktet præcis da han fik hjertestop alene. Men min far fandt ham og de sagde han var død omkring det tidspunkt hvor jeg mærkede den hånd på min skuldre.

Den lejlighed vi boede i før denne. Havde vi helt sikkert også en eller to der var hos os.
I starten var det kun Isabella og jeg der mærkede ham eller hende når vi var alene. Det blev værre og værre. Og til sidst skete tingene også når kæresten var der.
Dog var det som om det blev til nogle visit engang imellem efterhånden som vi accepterede vi ikke var alene.

Jeg tror det er en der har passet på Isabella. I starten da vi flyttede ind i lejligheden kunne Isabella skrige som om hun blev mishandlet. (Hun var 5 mdr da vi flyttede i den lejlighed)
Men da det virkelig gik op for mig at vi ikke var alene var en aften jeg var alene med Isabella, babyalarmen var tændt da jeg havde lukket døren ud til køkkenet fordi jeg sad med symaskinen. Først hører jeg Isabella griner ( hun har været omkring 7 mdr) og jeg tænker nå ja ja.
Så griner hun igen og jeg hører noget som bestemt ikke er hende.
Jeg stopper op og sidder og lytter. Hvor jeg igen høre et eller andet jeg styrter ind i værelset og Isabella begynder og græde.
Jeg tog hende med ud i køkkenet og så hører jeg ligesom et smæk i babyalarmen.
Kæresten fortalte så at han havde læst engang at når genfærd gik igennem vægge kunne det give en smæk som var ret højt.

Og fra den dag kom der flere og flere ting.

Legetøj der startede selv inde i stuen, følte os konstant overvåget specielt i soveværelset.

Og nu kommer det mest sindssyge. En dag kort tid før vi skulle flytte badede jeg Isabella. Kæresten var i stuen. Og jeg kigger så ud i gangen på døren lige foran mig, og der er en skitse af det menneske på døren. Ligesom en skygge.

Og råbte på kæresten som stadig var i stuen og havde været det hele tiden. Vi undersøgte det fyldt ud og skyggen på døren kunne kun komme ved at stå foran døren hvor jeg ville have set det hvis det var min kæreste. Plus min kæreste var alt for høj til at kunne lave denne skygge.

Efter vi dog er flyttet ned i den lejlighed vi bor i nu, er der intet sket. Men jeg ved der var en eller to andre i den lejlighed vi boede i før.

Har hørt at man kan snakke med spørgelserne og sige at det er okay de er her men de skal ikke skræmme ens børn, det sagde jeg også oppe i den anden lejlighed og det var som om det hjalp

Glæder mig lidt til at læse en Update fra dig

 

Hold da op en smøre. Sorry 

Tak for dine historier... Jeg tror også der var noget, eller nogen, tænker lidt, hvorfor drømme om damer som går gennem væggen og snakker til en??

Om der er nogen som bare overvåger os, eller nogen som faktisk passer på os ved jeg ikke...

Jeg mistede selv min mormor året før Lilje blev født, og har tænkt rigtig meget på hende her på det sidste. Vi venter nummer 2, en lille smutter. Og desværre er min farmor og farfar ikke interesseret i deres oldebørn generelt. Men jeg ved at min mormor ville have jublet af glæde både da jeg ventede Lilje, men også over endnu et oldebarn, selvom hun har 8 andre.  Så hende savner jeg forfærdeligt, selvom hun kunne være en strid kæ**ing...

Jeg er nok mest nysgerrig for om personen ville noget ondt, eller?? Men vil heller ikke sætte himmel og hav i bevægelse for en enkelt episode...

Men hvis personen bare ville lade vær med at skræmme min datter ville jeg blive glad

VIPpigen skriver:

Puha... Jeg har også selv set mennesker som ikke er der. Både i mit barndomshjem, og da vi mistede en pige i den opgang jeg boede i.

Men derfor er det af en eller anden grund mere skræmmende når det er ens barn som bliver bange for dem...

jeg vil undersøge mulighederne for at rense huset, men tror jeg venter til manden er ude... Han skulle nødig tro jeg havde mistet forstanden

Ja det med ens børn er bare altid mere dejligt/forfærdeligt/skræmmende osv alt efter omstændighederne. 

jeg kan godt forstå at du vil vente til manden ikke er hjemme  Min mand ville også tro at jeg er lige til den lukkede hvis heg nævnte sådan noget

VIPpigen skriver:

Lilje sov rigtig dårligt her natten til mandag. Hun hostede en del da jeg var gået i seng, og jeg bestemte mig for at prøve med et gammelt råd jeg havde læst.

Da jeg står op, kan jeg se lyset allerede er tændt på hendes værelse. Hun sidder op, rigtig klatøjet og træt.

Nå, jeg får hende puttet, og gør klar med en tallerken og et løg skåret i store stykker (det skulle hjælpe på hoste) hun putter sig, men vil gerne jeg bliver. Vi putter sammen i hendes seng, og jeg kan høre hun falder hen. Hun vågner da jeg vil liste ud, men falder vidst alligevel hen igen.

Jeg hopper ind i min seng, og ligger måske 2 min...

Ligepludselig råber Lilje bare rigtig højt, og med panik i stemmen 'NEEEEEJ' og begynder at græde meget voldsomt.

Jeg kommer ind til hende, og hun er fuldstændig panisk i øjnene, lys vågen, og kigger bare på mig. Bryder sammen endnu mere, og siger der var en dame.

Jeg spørger -i min natte-undren - var der en dame??

Lilje svare, 'ja, der var en dame, og hun talte til mig'

Jeg spørger hvad damen sagde?? (Jeg tænker en drøm)

Lilje svare 'der var en dame, hun snakkede til mig, og hun kom ud gennem væggen'

Lige i det hun siger det, løber det mig koldt ned af ryggen. Jeg tror på der er mere mellem himmel og jord, og tror på at det her ikke bare var en drøm.

Men den dame har virkelig skræmt hende den nat. Jeg har før oplevet hun har snakket med andre, som altså ikke er der, men har ikke skænket det mange tanker, børn på 2-3 år begynder at opfinde fantasivenner, og det har jeg troet på hun har gjort (måske nogen af dem er fantasivenner, eller hvad ved jeg)

Men jeg skal ligesom finde ud af om jeg bare lige skal lade den ligge her, -som jeg tænker mest at jeg gør, medmindre hun dukker op igen - eller om jeg skal videre med det...

Men har i oplevet det før, har jeres børn snakket om nogen som ikke er der, og ligefrem kommer ud af væggen??

Undskyld det blev så langt

Puha hvor træls for hende at opleve.... Tror også at der er noget mellem himmel og jord. Min søn han har de sidste nætter grædt næsten samme tid på aftenen og natten og så tænker jeg lidt om der var nogen ... Puha....

Vi har fået "renset" vores lejlighed..

Jeg flyttede ind til min kæreste nu mand for 5 år siden og jeg var decideret bange for at være her alene, her skete rigtig mange ting.. Min mand er meget skeptisk hvad angår ånder, men sjovt nok var han heller ikke i tvivl om at har var noget..

Så vi har fået renset lejligheden, 2 gange faktisk og jeg har "lært" hvordan jeg holder den åndelige verden væk fra vores hjem, uanset og det er en der vil passe på eller en sur ånd, så skal dette ikke være i vores hjem jeg bliver for påvirket af det

Det er jo et emne mange er meget skeptiske overfor, men det var den korte version af min historie..

Hvis det var mit barn der havde set det, ville jeg gøre noget ved det, især når hun bliver bange -men som nogen af de andre skriver kan du jo starte med at rense ud via tankens kraft og bed det der er hos jer om at gå.. -hvis du self tror på det

LevisMor skriver:

Puha hvor træls for hende at opleve.... Tror også at der er noget mellem himmel og jord. Min søn han har de sidste nætter grædt næsten samme tid på aftenen og natten og så tænker jeg lidt om der var nogen ... Puha....

Hun har en gang nævnt en dame efter den nat. Hun sad med min IPad, og pludselig råber hun bare NEJ, stop så. Vender sig om og kigger på manden og jeg, og siger at damen driller hende.

Jeg er ret blank for hvad vi gør. Men lader til at damen er lidt mere accepteret i vågen tilstand, og når hun ikke kommer ud af væggen 

VIPpigen skriver:

Hun har en gang nævnt en dame efter den nat. Hun sad med min IPad, og pludselig råber hun bare NEJ, stop så. Vender sig om og kigger på manden og jeg, og siger at damen driller hende.

Jeg er ret blank for hvad vi gør. Men lader til at damen er lidt mere accepteret i vågen tilstand, og når hun ikke kommer ud af væggen 

Jeg har læst med på sidelinjen og synes at når hun også interagerer med "damen" om dagen så bør du prøve at snakke lidt med hende om hvad det er hun oplever uden at skræmme hende selvfølgelig og evt i en alenestund bede kvinden lade din datter være evt bare om natten da hun skræmmer hende... det kan ihvertfald ikke skade og oplever du igen at din datter bliver skræmt så ville jeg nok forsøge mig via en annerkendt clairvoyant

UnderCover35 skriver:

Jeg har læst med på sidelinjen og synes at når hun også interagerer med "damen" om dagen så bør du prøve at snakke lidt med hende om hvad det er hun oplever uden at skræmme hende selvfølgelig og evt i en alenestund bede kvinden lade din datter være evt bare om natten da hun skræmmer hende... det kan ihvertfald ikke skade og oplever du igen at din datter bliver skræmt så ville jeg nok forsøge mig via en annerkendt clairvoyant

Jeg har faktisk bedt damen om at lade min datter være... På en pæn måde. Og forklaret damen at min datter er lidt bange for hende (er godt nok glad for jeg er alene hjemme, og vi bor i hus, ellers ville mange andre tro jeg var skør)

Men har selv tænkt på en clairvoyant, hvis det fortsætter... Selvom jeg tror på mere mellem himmel og jord, så føler jeg mig alligevel lidt tosset

VIPpigen skriver:

Jeg har faktisk bedt damen om at lade min datter være... På en pæn måde. Og forklaret damen at min datter er lidt bange for hende (er godt nok glad for jeg er alene hjemme, og vi bor i hus, ellers ville mange andre tro jeg var skør)

Men har selv tænkt på en clairvoyant, hvis det fortsætter... Selvom jeg tror på mere mellem himmel og jord, så føler jeg mig alligevel lidt tosset

Forstår til fulde du føler dig lidt tosset, jeg har det på samme måde

Tror også der er mere mellem himmel og jord men alligevel synes man at man er lidt sær.. men du gør jo bare hvad du kan for at jeres datter er tryg, og det er jo det vigtigste, så pyt med hvad andre tænker

VIPpigen skriver:

Hun har en gang nævnt en dame efter den nat. Hun sad med min IPad, og pludselig råber hun bare NEJ, stop så. Vender sig om og kigger på manden og jeg, og siger at damen driller hende.

Jeg er ret blank for hvad vi gør. Men lader til at damen er lidt mere accepteret i vågen tilstand, og når hun ikke kommer ud af væggen 

jeg tænker lidt, er der en blændet dør på din datters værelse?....

En tidligere bekendt havde nemlig også en blændet dør mellem hende og brorens værelse og den dame broren tit så gik kun gennem væggen lige der hvor der engang havde været en dør... i resten af huset brugte hun dørene...

Ms.Sunshine skriver:

jeg tænker lidt, er der en blændet dør på din datters værelse?....

En tidligere bekendt havde nemlig også en blændet dør mellem hende og brorens værelse og den dame broren tit så gik kun gennem væggen lige der hvor der engang havde været en dør... i resten af huset brugte hun dørene...

Nææ, vi har enda de originale tegninger fra huset, og der er kun den ene dør. Væggen hun er kommet igennem er væggen ud til badeværelset