"Damen kom ud af væggen" (langt)

Norit skriver:

Jeg så også spøgelser som lille, det holdt op igen

Jeg har selv set dem, selv som teenager. Og ja, de forsvinder igen. Men derfor tænker jeg lidt, hvis de først forsvinder når hun er 5-6-7 år, så har vi mange år endnu, og når hun ikke ved hvordan hun skal takle det.

Hvis de nu brugte døre, havde det måske været anderledes, ej. Men har som sagt taget hende i at snakke med andre, om det er spøgelser, eller fantasi ved jeg ikke. 

Men lige den dame her har hvertfald skræmt hende, og om det var fordi hun kom ud gennem væggen ved jeg ikke

sbs78 skriver:

Har en gang fået af vide, at børn er meget modtagelig/åbent over for det ukendte. Med alderen lukker man mere og mere af for det ukendte. Vores datter har en gang set hendes oldemor i et vindue.

Det ved jeg også de er, og det er som sådan også helt iorden. Bare de ikke skræmmer min datter

Men hvis det først forsvinder når hun er 5-6-7 år, så er det syndt hun skal være så skræmt.

Hvis jeg bare kunne få at vide hvem den dame var, så jeg kunne hjælpe hende endnu mere...

VIPpigen skriver:

Da manden spurgte ind til hendes nattesøvn (har du sovet godt i nat) sagde hun nej, og fortalte igen om en dame som snakkede til hende, og kom ud gennem væggen... Vi prøvede lidt at spørge ind til en ca alder (fætter/kusine alder, eller mor/far alder...) men det eneste hun sagde var damen snakkede til hende, og kom ud gennem væggen, og hun kunne ikke li hende, for hun blev bange...

I dag har hun ikke snakket om det. men hun snakkede om det i går. Det skete natten til i går. I nat kom hun ind til os, fordi der var nogen/noget der sagde bang (vi har intet hørt)

Jamen lille pigebarn da

Håber stadig det "bare" er mareridt, som hun føler er for virkelige!

Skriv endelig i morgen om der også har været noget galt i nat..

AnthonsMor skriver:

Jamen lille pigebarn da

Håber stadig det "bare" er mareridt, som hun føler er for virkelige!

Skriv endelig i morgen om der også har været noget galt i nat..

Håber ikke det er noget som vender tilbage. Men skal nok give en Update på natten... Håber dog den bliver uden forstyrrelser.

Hun vil hvertfald ikke sove i sin egen seng, eller falde i søvn i den. Hun ligger og putter i fars side i vores seng, med fars dyne. Vi lister hende ind når vi smutter under dynen. Så føler hun sig tryk så længe

VIPpigen skriver:

Håber ikke det er noget som vender tilbage. Men skal nok give en Update på natten... Håber dog den bliver uden forstyrrelser.

Hun vil hvertfald ikke sove i sin egen seng, eller falde i søvn i den. Hun ligger og putter i fars side i vores seng, med fars dyne. Vi lister hende ind når vi smutter under dynen. Så føler hun sig tryk så længe

Så håber jeg den ekstra tryghed hjælper hende igennem natten!

VIPpigen skriver:

Lilje sov rigtig dårligt her natten til mandag. Hun hostede en del da jeg var gået i seng, og jeg bestemte mig for at prøve med et gammelt råd jeg havde læst.

Da jeg står op, kan jeg se lyset allerede er tændt på hendes værelse. Hun sidder op, rigtig klatøjet og træt.

Nå, jeg får hende puttet, og gør klar med en tallerken og et løg skåret i store stykker (det skulle hjælpe på hoste) hun putter sig, men vil gerne jeg bliver. Vi putter sammen i hendes seng, og jeg kan høre hun falder hen. Hun vågner da jeg vil liste ud, men falder vidst alligevel hen igen.

Jeg hopper ind i min seng, og ligger måske 2 min...

Ligepludselig råber Lilje bare rigtig højt, og med panik i stemmen 'NEEEEEJ' og begynder at græde meget voldsomt.

Jeg kommer ind til hende, og hun er fuldstændig panisk i øjnene, lys vågen, og kigger bare på mig. Bryder sammen endnu mere, og siger der var en dame.

Jeg spørger -i min natte-undren - var der en dame??

Lilje svare, 'ja, der var en dame, og hun talte til mig'

Jeg spørger hvad damen sagde?? (Jeg tænker en drøm)

Lilje svare 'der var en dame, hun snakkede til mig, og hun kom ud gennem væggen'

Lige i det hun siger det, løber det mig koldt ned af ryggen. Jeg tror på der er mere mellem himmel og jord, og tror på at det her ikke bare var en drøm.

Men den dame har virkelig skræmt hende den nat. Jeg har før oplevet hun har snakket med andre, som altså ikke er der, men har ikke skænket det mange tanker, børn på 2-3 år begynder at opfinde fantasivenner, og det har jeg troet på hun har gjort (måske nogen af dem er fantasivenner, eller hvad ved jeg)

Men jeg skal ligesom finde ud af om jeg bare lige skal lade den ligge her, -som jeg tænker mest at jeg gør, medmindre hun dukker op igen - eller om jeg skal videre med det...

Men har i oplevet det før, har jeres børn snakket om nogen som ikke er der, og ligefrem kommer ud af væggen??

Undskyld det blev så langt

Jeg så som barn selv en "mand" i min mors hjem.. Pyh det sidder der endnu på trods af jeg i bund og grund er skeptiker

prøv at rens hjemmet med noget røgelse fx salvie og bed dem der er i dit hjem om at forlade det, da det nu er dit (Fik min veninde at vide dengang af en clairvoyant da hun var utryg i sin nye lejlighed). Om det er er mind trick eller ej så hjalp det hende utoligt meget

Pcokate skriver:

Jeg så som barn selv en "mand" i min mors hjem.. Pyh det sidder der endnu på trods af jeg i bund og grund er skeptiker

prøv at rens hjemmet med noget røgelse fx salvie og bed dem der er i dit hjem om at forlade det, da det nu er dit (Fik min veninde at vide dengang af en clairvoyant da hun var utryg i sin nye lejlighed). Om det er er mind trick eller ej så hjalp det hende utoligt meget

Puha... Jeg har også selv set mennesker som ikke er der. Både i mit barndomshjem, og da vi mistede en pige i den opgang jeg boede i.

Men derfor er det af en eller anden grund mere skræmmende når det er ens barn som bliver bange for dem...

jeg vil undersøge mulighederne for at rense huset, men tror jeg venter til manden er ude... Han skulle nødig tro jeg havde mistet forstanden

VIPpigen skriver:

Lilje sov rigtig dårligt her natten til mandag. Hun hostede en del da jeg var gået i seng, og jeg bestemte mig for at prøve med et gammelt råd jeg havde læst.

Da jeg står op, kan jeg se lyset allerede er tændt på hendes værelse. Hun sidder op, rigtig klatøjet og træt.

Nå, jeg får hende puttet, og gør klar med en tallerken og et løg skåret i store stykker (det skulle hjælpe på hoste) hun putter sig, men vil gerne jeg bliver. Vi putter sammen i hendes seng, og jeg kan høre hun falder hen. Hun vågner da jeg vil liste ud, men falder vidst alligevel hen igen.

Jeg hopper ind i min seng, og ligger måske 2 min...

Ligepludselig råber Lilje bare rigtig højt, og med panik i stemmen 'NEEEEEJ' og begynder at græde meget voldsomt.

Jeg kommer ind til hende, og hun er fuldstændig panisk i øjnene, lys vågen, og kigger bare på mig. Bryder sammen endnu mere, og siger der var en dame.

Jeg spørger -i min natte-undren - var der en dame??

Lilje svare, 'ja, der var en dame, og hun talte til mig'

Jeg spørger hvad damen sagde?? (Jeg tænker en drøm)

Lilje svare 'der var en dame, hun snakkede til mig, og hun kom ud gennem væggen'

Lige i det hun siger det, løber det mig koldt ned af ryggen. Jeg tror på der er mere mellem himmel og jord, og tror på at det her ikke bare var en drøm.

Men den dame har virkelig skræmt hende den nat. Jeg har før oplevet hun har snakket med andre, som altså ikke er der, men har ikke skænket det mange tanker, børn på 2-3 år begynder at opfinde fantasivenner, og det har jeg troet på hun har gjort (måske nogen af dem er fantasivenner, eller hvad ved jeg)

Men jeg skal ligesom finde ud af om jeg bare lige skal lade den ligge her, -som jeg tænker mest at jeg gør, medmindre hun dukker op igen - eller om jeg skal videre med det...

Men har i oplevet det før, har jeres børn snakket om nogen som ikke er der, og ligefrem kommer ud af væggen??

Undskyld det blev så langt

Åh lille pus altså.

Jeg har altid troet på den slags. Fordi da min farfar døde var jeg ikke ret gammel måske 5-6 år , jeg sad på mit værelse en aften med kun min skrivebordslampe tændt hvor jeg så mærker en hånd lægge sig på min skuldre samtidig med mit værelse blev meget koldt. Jeg blev forskrækket og gik ind i stuen.
Fandt så senere ud af at min farfar døde samme dag og det har været kort tid inden. De kender ikke dødstidspunktet præcis da han fik hjertestop alene. Men min far fandt ham og de sagde han var død omkring det tidspunkt hvor jeg mærkede den hånd på min skuldre.

Den lejlighed vi boede i før denne. Havde vi helt sikkert også en eller to der var hos os.
I starten var det kun Isabella og jeg der mærkede ham eller hende når vi var alene. Det blev værre og værre. Og til sidst skete tingene også når kæresten var der.
Dog var det som om det blev til nogle visit engang imellem efterhånden som vi accepterede vi ikke var alene.

Jeg tror det er en der har passet på Isabella. I starten da vi flyttede ind i lejligheden kunne Isabella skrige som om hun blev mishandlet. (Hun var 5 mdr da vi flyttede i den lejlighed)
Men da det virkelig gik op for mig at vi ikke var alene var en aften jeg var alene med Isabella, babyalarmen var tændt da jeg havde lukket døren ud til køkkenet fordi jeg sad med symaskinen. Først hører jeg Isabella griner ( hun har været omkring 7 mdr) og jeg tænker nå ja ja.
Så griner hun igen og jeg hører noget som bestemt ikke er hende.
Jeg stopper op og sidder og lytter. Hvor jeg igen høre et eller andet jeg styrter ind i værelset og Isabella begynder og græde.
Jeg tog hende med ud i køkkenet og så hører jeg ligesom et smæk i babyalarmen.
Kæresten fortalte så at han havde læst engang at når genfærd gik igennem vægge kunne det give en smæk som var ret højt.

Og fra den dag kom der flere og flere ting.

Legetøj der startede selv inde i stuen, følte os konstant overvåget specielt i soveværelset.

Og nu kommer det mest sindssyge. En dag kort tid før vi skulle flytte badede jeg Isabella. Kæresten var i stuen. Og jeg kigger så ud i gangen på døren lige foran mig, og der er en skitse af det menneske på døren. Ligesom en skygge.

Og råbte på kæresten som stadig var i stuen og havde været det hele tiden. Vi undersøgte det fyldt ud og skyggen på døren kunne kun komme ved at stå foran døren hvor jeg ville have set det hvis det var min kæreste. Plus min kæreste var alt for høj til at kunne lave denne skygge.

Efter vi dog er flyttet ned i den lejlighed vi bor i nu, er der intet sket. Men jeg ved der var en eller to andre i den lejlighed vi boede i før.

Har hørt at man kan snakke med spørgelserne og sige at det er okay de er her men de skal ikke skræmme ens børn, det sagde jeg også oppe i den anden lejlighed og det var som om det hjalp

Glæder mig lidt til at læse en Update fra dig

Hold da op en smøre. Sorry