"Damen kom ud af væggen" (langt)

Lilje sov rigtig dårligt her natten til mandag. Hun hostede en del da jeg var gået i seng, og jeg bestemte mig for at prøve med et gammelt råd jeg havde læst.

Da jeg står op, kan jeg se lyset allerede er tændt på hendes værelse. Hun sidder op, rigtig klatøjet og træt.

Nå, jeg får hende puttet, og gør klar med en tallerken og et løg skåret i store stykker (det skulle hjælpe på hoste) hun putter sig, men vil gerne jeg bliver. Vi putter sammen i hendes seng, og jeg kan høre hun falder hen. Hun vågner da jeg vil liste ud, men falder vidst alligevel hen igen.

Jeg hopper ind i min seng, og ligger måske 2 min...

Ligepludselig råber Lilje bare rigtig højt, og med panik i stemmen 'NEEEEEJ' og begynder at græde meget voldsomt.

Jeg kommer ind til hende, og hun er fuldstændig panisk i øjnene, lys vågen, og kigger bare på mig. Bryder sammen endnu mere, og siger der var en dame.

Jeg spørger -i min natte-undren - var der en dame??

Lilje svare, 'ja, der var en dame, og hun talte til mig'

Jeg spørger hvad damen sagde?? (Jeg tænker en drøm)

Lilje svare 'der var en dame, hun snakkede til mig, og hun kom ud gennem væggen'

Lige i det hun siger det, løber det mig koldt ned af ryggen. Jeg tror på der er mere mellem himmel og jord, og tror på at det her ikke bare var en drøm.

Men den dame har virkelig skræmt hende den nat. Jeg har før oplevet hun har snakket med andre, som altså ikke er der, men har ikke skænket det mange tanker, børn på 2-3 år begynder at opfinde fantasivenner, og det har jeg troet på hun har gjort (måske nogen af dem er fantasivenner, eller hvad ved jeg)

Men jeg skal ligesom finde ud af om jeg bare lige skal lade den ligge her, -som jeg tænker mest at jeg gør, medmindre hun dukker op igen - eller om jeg skal videre med det...

Men har i oplevet det før, har jeres børn snakket om nogen som ikke er der, og ligefrem kommer ud af væggen??

Undskyld det blev så langt

VIPpigen skriver:

Lilje sov rigtig dårligt her natten til mandag. Hun hostede en del da jeg var gået i seng, og jeg bestemte mig for at prøve med et gammelt råd jeg havde læst.

Da jeg står op, kan jeg se lyset allerede er tændt på hendes værelse. Hun sidder op, rigtig klatøjet og træt.

Nå, jeg får hende puttet, og gør klar med en tallerken og et løg skåret i store stykker (det skulle hjælpe på hoste) hun putter sig, men vil gerne jeg bliver. Vi putter sammen i hendes seng, og jeg kan høre hun falder hen. Hun vågner da jeg vil liste ud, men falder vidst alligevel hen igen.

Jeg hopper ind i min seng, og ligger måske 2 min...

Ligepludselig råber Lilje bare rigtig højt, og med panik i stemmen 'NEEEEEJ' og begynder at græde meget voldsomt.

Jeg kommer ind til hende, og hun er fuldstændig panisk i øjnene, lys vågen, og kigger bare på mig. Bryder sammen endnu mere, og siger der var en dame.

Jeg spørger -i min natte-undren - var der en dame??

Lilje svare, 'ja, der var en dame, og hun talte til mig'

Jeg spørger hvad damen sagde?? (Jeg tænker en drøm)

Lilje svare 'der var en dame, hun snakkede til mig, og hun kom ud gennem væggen'

Lige i det hun siger det, løber det mig koldt ned af ryggen. Jeg tror på der er mere mellem himmel og jord, og tror på at det her ikke bare var en drøm.

Men den dame har virkelig skræmt hende den nat. Jeg har før oplevet hun har snakket med andre, som altså ikke er der, men har ikke skænket det mange tanker, børn på 2-3 år begynder at opfinde fantasivenner, og det har jeg troet på hun har gjort (måske nogen af dem er fantasivenner, eller hvad ved jeg)

Men jeg skal ligesom finde ud af om jeg bare lige skal lade den ligge her, -som jeg tænker mest at jeg gør, medmindre hun dukker op igen - eller om jeg skal videre med det...

Men har i oplevet det før, har jeres børn snakket om nogen som ikke er der, og ligefrem kommer ud af væggen??

Undskyld det blev så langt

Jeg har ikke hørt nogen snakke om det med deres børn, så jeg har desværre ikke så meget erfaring, men lige da jeg læste dit indlæg var min første indskydelse filmen "Mama".. Der kommer hun også ud af væggen!

Håber hun bare drømte og det er væk i morgen

VIPpigen skriver:

Lilje sov rigtig dårligt her natten til mandag. Hun hostede en del da jeg var gået i seng, og jeg bestemte mig for at prøve med et gammelt råd jeg havde læst.

Da jeg står op, kan jeg se lyset allerede er tændt på hendes værelse. Hun sidder op, rigtig klatøjet og træt.

Nå, jeg får hende puttet, og gør klar med en tallerken og et løg skåret i store stykker (det skulle hjælpe på hoste) hun putter sig, men vil gerne jeg bliver. Vi putter sammen i hendes seng, og jeg kan høre hun falder hen. Hun vågner da jeg vil liste ud, men falder vidst alligevel hen igen.

Jeg hopper ind i min seng, og ligger måske 2 min...

Ligepludselig råber Lilje bare rigtig højt, og med panik i stemmen 'NEEEEEJ' og begynder at græde meget voldsomt.

Jeg kommer ind til hende, og hun er fuldstændig panisk i øjnene, lys vågen, og kigger bare på mig. Bryder sammen endnu mere, og siger der var en dame.

Jeg spørger -i min natte-undren - var der en dame??

Lilje svare, 'ja, der var en dame, og hun talte til mig'

Jeg spørger hvad damen sagde?? (Jeg tænker en drøm)

Lilje svare 'der var en dame, hun snakkede til mig, og hun kom ud gennem væggen'

Lige i det hun siger det, løber det mig koldt ned af ryggen. Jeg tror på der er mere mellem himmel og jord, og tror på at det her ikke bare var en drøm.

Men den dame har virkelig skræmt hende den nat. Jeg har før oplevet hun har snakket med andre, som altså ikke er der, men har ikke skænket det mange tanker, børn på 2-3 år begynder at opfinde fantasivenner, og det har jeg troet på hun har gjort (måske nogen af dem er fantasivenner, eller hvad ved jeg)

Men jeg skal ligesom finde ud af om jeg bare lige skal lade den ligge her, -som jeg tænker mest at jeg gør, medmindre hun dukker op igen - eller om jeg skal videre med det...

Men har i oplevet det før, har jeres børn snakket om nogen som ikke er der, og ligefrem kommer ud af væggen??

Undskyld det blev så langt

ikke ligefrem ud af væggen, men mange børn kan se spøgelser, de er mere modtagelige.

Min nevø så en mand stå ved deres køkken og kiggede ondt på ham, han var virkelig bange for ham, han ville ikke gå alene forbi ham. Vi fik ham til at beskrive ham(så meget han kunne) og så undersøgte vi det, og der havde boet en mand der matchede beskrivelsen. Han forsvandt selv, vil jeg tro, for hører ikke om ham mere.

Men du kan få en til at se lejligheden igennem og se om hun er ond eller om hun bare passer på jer? Det kan være en afdød slægtning, der beskytter jer..

Altså nu tror jeg også på at der er mere mellem himmel og jord. Men hun kan evt. have nået at drømme det da hun faldt hen igen.

Uanset, så er hun jo blevet skæmt, og det er da synd.

Lige hvordan det skal gribes an ved jeg ikke helt. Fortalte hun hvad damen sagde til hende?

AnthonsMor skriver:

Jeg har ikke hørt nogen snakke om det med deres børn, så jeg har desværre ikke så meget erfaring, men lige da jeg læste dit indlæg var min første indskydelse filmen "Mama".. Der kommer hun også ud af væggen!

Håber hun bare drømte og det er væk i morgen

Da manden spurgte ind til hendes nattesøvn (har du sovet godt i nat) sagde hun nej, og fortalte igen om en dame som snakkede til hende, og kom ud gennem væggen... Vi prøvede lidt at spørge ind til en ca alder (fætter/kusine alder, eller mor/far alder...) men det eneste hun sagde var damen snakkede til hende, og kom ud gennem væggen, og hun kunne ikke li hende, for hun blev bange...

I dag har hun ikke snakket om det. men hun snakkede om det i går. Det skete natten til i går. I nat kom hun ind til os, fordi der var nogen/noget der sagde bang (vi har intet hørt)

Yurie skriver:

ikke ligefrem ud af væggen, men mange børn kan se spøgelser, de er mere modtagelige.

Min nevø så en mand stå ved deres køkken og kiggede ondt på ham, han var virkelig bange for ham, han ville ikke gå alene forbi ham. Vi fik ham til at beskrive ham(så meget han kunne) og så undersøgte vi det, og der havde boet en mand der matchede beskrivelsen. Han forsvandt selv, vil jeg tro, for hører ikke om ham mere.

Men du kan få en til at se lejligheden igennem og se om hun er ond eller om hun bare passer på jer? Det kan være en afdød slægtning, der beskytter jer..

Det er præcis det... Børn er bare modtagelige, og det ved jeg, men derfor var det alligevel ret skræmmende. Og specielt når hun har skræmt Lilje så meget.

Jeg tror vi lige ser tiden an. Jeg kunne ikke få hende til hverken at beskrive damen, eller hvad hun sagde Desværre... Men sker det igen, så må vi nok se om vi skal have undersøg huset

VIPpigen skriver:

Lilje sov rigtig dårligt her natten til mandag. Hun hostede en del da jeg var gået i seng, og jeg bestemte mig for at prøve med et gammelt råd jeg havde læst.

Da jeg står op, kan jeg se lyset allerede er tændt på hendes værelse. Hun sidder op, rigtig klatøjet og træt.

Nå, jeg får hende puttet, og gør klar med en tallerken og et løg skåret i store stykker (det skulle hjælpe på hoste) hun putter sig, men vil gerne jeg bliver. Vi putter sammen i hendes seng, og jeg kan høre hun falder hen. Hun vågner da jeg vil liste ud, men falder vidst alligevel hen igen.

Jeg hopper ind i min seng, og ligger måske 2 min...

Ligepludselig råber Lilje bare rigtig højt, og med panik i stemmen 'NEEEEEJ' og begynder at græde meget voldsomt.

Jeg kommer ind til hende, og hun er fuldstændig panisk i øjnene, lys vågen, og kigger bare på mig. Bryder sammen endnu mere, og siger der var en dame.

Jeg spørger -i min natte-undren - var der en dame??

Lilje svare, 'ja, der var en dame, og hun talte til mig'

Jeg spørger hvad damen sagde?? (Jeg tænker en drøm)

Lilje svare 'der var en dame, hun snakkede til mig, og hun kom ud gennem væggen'

Lige i det hun siger det, løber det mig koldt ned af ryggen. Jeg tror på der er mere mellem himmel og jord, og tror på at det her ikke bare var en drøm.

Men den dame har virkelig skræmt hende den nat. Jeg har før oplevet hun har snakket med andre, som altså ikke er der, men har ikke skænket det mange tanker, børn på 2-3 år begynder at opfinde fantasivenner, og det har jeg troet på hun har gjort (måske nogen af dem er fantasivenner, eller hvad ved jeg)

Men jeg skal ligesom finde ud af om jeg bare lige skal lade den ligge her, -som jeg tænker mest at jeg gør, medmindre hun dukker op igen - eller om jeg skal videre med det...

Men har i oplevet det før, har jeres børn snakket om nogen som ikke er der, og ligefrem kommer ud af væggen??

Undskyld det blev så langt

nuuuhhhh hvor det syndt, der må være en grim drømme ej så irritere nå børn begynder at blive bange. ja nogle børn smiler når de sover det er så sødt. så drømmer de godt. hvor lang tid har hun drømt dårlig??

Frk.S skriver:

Altså nu tror jeg også på at der er mere mellem himmel og jord. Men hun kan evt. have nået at drømme det da hun faldt hen igen.

Uanset, så er hun jo blevet skæmt, og det er da synd.

Lige hvordan det skal gribes an ved jeg ikke helt. Fortalte hun hvad damen sagde til hende?

Det tænkte jeg også. Men undrede mig over at damen ligefrem kom ud gennem væggen...

Hun har ikke sagt hvad damen sagde, bare at hun snakkede til hende, og at hun var bange for hende.

Vi spurgte ind til hendes nattesøvn i går, og med det samme bringer Lilje selv damen op igen, og sagde hun var bange for hende, og hun talte til hende, så enten har det været en MEGET livlig drøm, ellers må vi have et spøgelse... Jeg har selv en fornemmelse af vi ikke altid er alene her, men jeg kan ikke selv sætte en finger på hvorfor

I.M skriver:

nuuuhhhh hvor det syndt, der må være en grim drømme ej så irritere nå børn begynder at blive bange. ja nogle børn smiler når de sover det er så sødt. så drømmer de godt. hvor lang tid har hun drømt dårlig??

Det er aldrig sket før. Ikke sådan. Og de gange hvor hun enten har grædt eller klynket i søvne, da sover hun når vi kommer ind til hende, for at trøste.

Aldrig har jeg oplevet hende så panisk, og bange. Og for en gang skyld skulle jeg holde om hende da hun skulle falde i søvn igen, og hun skulle holde mig i hånden.

Hun bliver ellers sur på mig hvis jeg vil holde om hende når vi sover i samme seng

VIPpigen skriver:

Lilje sov rigtig dårligt her natten til mandag. Hun hostede en del da jeg var gået i seng, og jeg bestemte mig for at prøve med et gammelt råd jeg havde læst.

Da jeg står op, kan jeg se lyset allerede er tændt på hendes værelse. Hun sidder op, rigtig klatøjet og træt.

Nå, jeg får hende puttet, og gør klar med en tallerken og et løg skåret i store stykker (det skulle hjælpe på hoste) hun putter sig, men vil gerne jeg bliver. Vi putter sammen i hendes seng, og jeg kan høre hun falder hen. Hun vågner da jeg vil liste ud, men falder vidst alligevel hen igen.

Jeg hopper ind i min seng, og ligger måske 2 min...

Ligepludselig råber Lilje bare rigtig højt, og med panik i stemmen 'NEEEEEJ' og begynder at græde meget voldsomt.

Jeg kommer ind til hende, og hun er fuldstændig panisk i øjnene, lys vågen, og kigger bare på mig. Bryder sammen endnu mere, og siger der var en dame.

Jeg spørger -i min natte-undren - var der en dame??

Lilje svare, 'ja, der var en dame, og hun talte til mig'

Jeg spørger hvad damen sagde?? (Jeg tænker en drøm)

Lilje svare 'der var en dame, hun snakkede til mig, og hun kom ud gennem væggen'

Lige i det hun siger det, løber det mig koldt ned af ryggen. Jeg tror på der er mere mellem himmel og jord, og tror på at det her ikke bare var en drøm.

Men den dame har virkelig skræmt hende den nat. Jeg har før oplevet hun har snakket med andre, som altså ikke er der, men har ikke skænket det mange tanker, børn på 2-3 år begynder at opfinde fantasivenner, og det har jeg troet på hun har gjort (måske nogen af dem er fantasivenner, eller hvad ved jeg)

Men jeg skal ligesom finde ud af om jeg bare lige skal lade den ligge her, -som jeg tænker mest at jeg gør, medmindre hun dukker op igen - eller om jeg skal videre med det...

Men har i oplevet det før, har jeres børn snakket om nogen som ikke er der, og ligefrem kommer ud af væggen??

Undskyld det blev så langt

Jeg så også spøgelser som lille, det holdt op igen