En mareridts tur sygehuset..

Åh gud. 
Ja jeg har lige brug for at komme ud med det her, for jeg har aldrig nogen sinde stået i en lignende situation, og jeg har aldrig været så bange for at miste mit barn som jeg var i går..

Vores mindste dreng (14 mdr) fik i forgårs let feber. Ikke noget alarmerende.. Kun en temperatur på 38.2, og han virkede ikke mærket af det. Dog blev han pludselig meget træt så vi gav ham en lille lur. 
Da han vågner igen en halv time senere er han brændende varm, men temperaturen siger stadig kun 38.2.

Vi får noget aftensmad i ham og putter ham i seng igen. 
Han vågner så ved 22-23 tiden og er meget ked af det, og kaster op. Vi tager hans temperatur som på det her tidspunkt er 39.9.

Han får panodil og falder i søvn kort efter.

Han sover hele natten, men min mand har holdt sig vågen og har tjekket ham ca hver halve time. 
Kl 8 om morgenen står drengen op, grædende, og manden render ind og henter ham. 2 sekunder efter han er blevet taget op får han det første krampe anfald. Vi får ringet 112, og imens jeg har en vældig flink sygeplejerske i røret stopper hans kramper, men han stopper så med at trække vejret. 
Han når at blive helt blå både i øjnene, læberne, fingre og tæer før vi får gang i ham igen. 
Vi bliver herefter kørt med ambulance ind til Kolding sygehus hvor vi bliver indlagt på børneafdelingen.

Min mand har i mellemtiden afleveret vores 3 årige hos mormor og morfar og kører selv mod kolding. Lige i det han træder ind ad døren får den lille et anfald mere. Og der går kun en time fra nr 2 anfald til han får et 3.

Da han får sit 4. anfald som er meget voldsomt, får han stesolid og han begynder at slappe af. 
Med medicinen i kroppen sover han fra kl 14-08 kun afbrudt af at være vågen i 2 timer mellem 18-20.. Kl 18 da han vågnede sagde temperaturen 40.4..

Vi er blevet udskrevet i dag, da han heldigvis ikke har feber mere, vi har fået stesolid med hjem hvis det skulle ske igen og en åben indlæggelse der gælder helt til på torsdag. 

Aldrig nogen sinde i hele mit liv har jeg oplevet at være så bange.. Ikke engang da jeg selv var ved at miste livet..

Ville egentlig ikke rigtig andet end at komme ud med det.. 

Loa skriver:

Ej puha en oplevelse.
Må være rigtig modbydeligt.
Kunne de ikke sige hvad der gav de kramper?

Det var "bare" feberkramper. 

De tog nemlig en masse blodprøver for at udelukke alt andet.. 

Aabye skriver:

Åh gud. 
Ja jeg har lige brug for at komme ud med det her, for jeg har aldrig nogen sinde stået i en lignende situation, og jeg har aldrig været så bange for at miste mit barn som jeg var i går..

Vores mindste dreng (14 mdr) fik i forgårs let feber. Ikke noget alarmerende.. Kun en temperatur på 38.2, og han virkede ikke mærket af det. Dog blev han pludselig meget træt så vi gav ham en lille lur. 
Da han vågner igen en halv time senere er han brændende varm, men temperaturen siger stadig kun 38.2.

Vi får noget aftensmad i ham og putter ham i seng igen. 
Han vågner så ved 22-23 tiden og er meget ked af det, og kaster op. Vi tager hans temperatur som på det her tidspunkt er 39.9.

Han får panodil og falder i søvn kort efter.

Han sover hele natten, men min mand har holdt sig vågen og har tjekket ham ca hver halve time. 
Kl 8 om morgenen står drengen op, grædende, og manden render ind og henter ham. 2 sekunder efter han er blevet taget op får han det første krampe anfald. Vi får ringet 112, og imens jeg har en vældig flink sygeplejerske i røret stopper hans kramper, men han stopper så med at trække vejret. 
Han når at blive helt blå både i øjnene, læberne, fingre og tæer før vi får gang i ham igen. 
Vi bliver herefter kørt med ambulance ind til Kolding sygehus hvor vi bliver indlagt på børneafdelingen.

Min mand har i mellemtiden afleveret vores 3 årige hos mormor og morfar og kører selv mod kolding. Lige i det han træder ind ad døren får den lille et anfald mere. Og der går kun en time fra nr 2 anfald til han får et 3.

Da han får sit 4. anfald som er meget voldsomt, får han stesolid og han begynder at slappe af. 
Med medicinen i kroppen sover han fra kl 14-08 kun afbrudt af at være vågen i 2 timer mellem 18-20.. Kl 18 da han vågnede sagde temperaturen 40.4..

Vi er blevet udskrevet i dag, da han heldigvis ikke har feber mere, vi har fået stesolid med hjem hvis det skulle ske igen og en åben indlæggelse der gælder helt til på torsdag. 

Aldrig nogen sinde i hele mit liv har jeg oplevet at være så bange.. Ikke engang da jeg selv var ved at miste livet..

 

Ville egentlig ikke rigtig andet end at komme ud med det.. 

Aabye skriver:

Åh gud. 
Ja jeg har lige brug for at komme ud med det her, for jeg har aldrig nogen sinde stået i en lignende situation, og jeg har aldrig været så bange for at miste mit barn som jeg var i går..

Vores mindste dreng (14 mdr) fik i forgårs let feber. Ikke noget alarmerende.. Kun en temperatur på 38.2, og han virkede ikke mærket af det. Dog blev han pludselig meget træt så vi gav ham en lille lur. 
Da han vågner igen en halv time senere er han brændende varm, men temperaturen siger stadig kun 38.2.

Vi får noget aftensmad i ham og putter ham i seng igen. 
Han vågner så ved 22-23 tiden og er meget ked af det, og kaster op. Vi tager hans temperatur som på det her tidspunkt er 39.9.

Han får panodil og falder i søvn kort efter.

Han sover hele natten, men min mand har holdt sig vågen og har tjekket ham ca hver halve time. 
Kl 8 om morgenen står drengen op, grædende, og manden render ind og henter ham. 2 sekunder efter han er blevet taget op får han det første krampe anfald. Vi får ringet 112, og imens jeg har en vældig flink sygeplejerske i røret stopper hans kramper, men han stopper så med at trække vejret. 
Han når at blive helt blå både i øjnene, læberne, fingre og tæer før vi får gang i ham igen. 
Vi bliver herefter kørt med ambulance ind til Kolding sygehus hvor vi bliver indlagt på børneafdelingen.

Min mand har i mellemtiden afleveret vores 3 årige hos mormor og morfar og kører selv mod kolding. Lige i det han træder ind ad døren får den lille et anfald mere. Og der går kun en time fra nr 2 anfald til han får et 3.

Da han får sit 4. anfald som er meget voldsomt, får han stesolid og han begynder at slappe af. 
Med medicinen i kroppen sover han fra kl 14-08 kun afbrudt af at være vågen i 2 timer mellem 18-20.. Kl 18 da han vågnede sagde temperaturen 40.4..

Vi er blevet udskrevet i dag, da han heldigvis ikke har feber mere, vi har fået stesolid med hjem hvis det skulle ske igen og en åben indlæggelse der gælder helt til på torsdag. 

Aldrig nogen sinde i hele mit liv har jeg oplevet at være så bange.. Ikke engang da jeg selv var ved at miste livet..

 

Ville egentlig ikke rigtig andet end at komme ud med det.. 

Aabye skriver:

Åh gud. 
Ja jeg har lige brug for at komme ud med det her, for jeg har aldrig nogen sinde stået i en lignende situation, og jeg har aldrig været så bange for at miste mit barn som jeg var i går..

Vores mindste dreng (14 mdr) fik i forgårs let feber. Ikke noget alarmerende.. Kun en temperatur på 38.2, og han virkede ikke mærket af det. Dog blev han pludselig meget træt så vi gav ham en lille lur. 
Da han vågner igen en halv time senere er han brændende varm, men temperaturen siger stadig kun 38.2.

Vi får noget aftensmad i ham og putter ham i seng igen. 
Han vågner så ved 22-23 tiden og er meget ked af det, og kaster op. Vi tager hans temperatur som på det her tidspunkt er 39.9.

Han får panodil og falder i søvn kort efter.

Han sover hele natten, men min mand har holdt sig vågen og har tjekket ham ca hver halve time. 
Kl 8 om morgenen står drengen op, grædende, og manden render ind og henter ham. 2 sekunder efter han er blevet taget op får han det første krampe anfald. Vi får ringet 112, og imens jeg har en vældig flink sygeplejerske i røret stopper hans kramper, men han stopper så med at trække vejret. 
Han når at blive helt blå både i øjnene, læberne, fingre og tæer før vi får gang i ham igen. 
Vi bliver herefter kørt med ambulance ind til Kolding sygehus hvor vi bliver indlagt på børneafdelingen.

Min mand har i mellemtiden afleveret vores 3 årige hos mormor og morfar og kører selv mod kolding. Lige i det han træder ind ad døren får den lille et anfald mere. Og der går kun en time fra nr 2 anfald til han får et 3.

Da han får sit 4. anfald som er meget voldsomt, får han stesolid og han begynder at slappe af. 
Med medicinen i kroppen sover han fra kl 14-08 kun afbrudt af at være vågen i 2 timer mellem 18-20.. Kl 18 da han vågnede sagde temperaturen 40.4..

Vi er blevet udskrevet i dag, da han heldigvis ikke har feber mere, vi har fået stesolid med hjem hvis det skulle ske igen og en åben indlæggelse der gælder helt til på torsdag. 

Aldrig nogen sinde i hele mit liv har jeg oplevet at være så bange.. Ikke engang da jeg selv var ved at miste livet..

 

Ville egentlig ikke rigtig andet end at komme ud med det.. 

Føler med dig, min dreng havde også et anfald af feberkramper i den alder. Håber I hurtigt er ovenpå igen.

Kan fortælle at min dreng som bliver 3 år om 3 uger, aldrig har haft det siden. Et par enkle dage med feber, men intet alarmerende. Forhåbentlig skal I ikke opleve det mere 

Husk at du IKKE må give dit barn febernedsættende da det fremkalder kramper..

Aabye skriver:

Åh gud. 
Ja jeg har lige brug for at komme ud med det her, for jeg har aldrig nogen sinde stået i en lignende situation, og jeg har aldrig været så bange for at miste mit barn som jeg var i går..

Vores mindste dreng (14 mdr) fik i forgårs let feber. Ikke noget alarmerende.. Kun en temperatur på 38.2, og han virkede ikke mærket af det. Dog blev han pludselig meget træt så vi gav ham en lille lur. 
Da han vågner igen en halv time senere er han brændende varm, men temperaturen siger stadig kun 38.2.

Vi får noget aftensmad i ham og putter ham i seng igen. 
Han vågner så ved 22-23 tiden og er meget ked af det, og kaster op. Vi tager hans temperatur som på det her tidspunkt er 39.9.

Han får panodil og falder i søvn kort efter.

Han sover hele natten, men min mand har holdt sig vågen og har tjekket ham ca hver halve time. 
Kl 8 om morgenen står drengen op, grædende, og manden render ind og henter ham. 2 sekunder efter han er blevet taget op får han det første krampe anfald. Vi får ringet 112, og imens jeg har en vældig flink sygeplejerske i røret stopper hans kramper, men han stopper så med at trække vejret. 
Han når at blive helt blå både i øjnene, læberne, fingre og tæer før vi får gang i ham igen. 
Vi bliver herefter kørt med ambulance ind til Kolding sygehus hvor vi bliver indlagt på børneafdelingen.

Min mand har i mellemtiden afleveret vores 3 årige hos mormor og morfar og kører selv mod kolding. Lige i det han træder ind ad døren får den lille et anfald mere. Og der går kun en time fra nr 2 anfald til han får et 3.

Da han får sit 4. anfald som er meget voldsomt, får han stesolid og han begynder at slappe af. 
Med medicinen i kroppen sover han fra kl 14-08 kun afbrudt af at være vågen i 2 timer mellem 18-20.. Kl 18 da han vågnede sagde temperaturen 40.4..

Vi er blevet udskrevet i dag, da han heldigvis ikke har feber mere, vi har fået stesolid med hjem hvis det skulle ske igen og en åben indlæggelse der gælder helt til på torsdag. 

Aldrig nogen sinde i hele mit liv har jeg oplevet at være så bange.. Ikke engang da jeg selv var ved at miste livet..

 

Ville egentlig ikke rigtig andet end at komme ud med det.. 

ikke rart for jer med sådan en oplevelse...

Jeg havde det også meget som lille, har jeg fået fortalt...