Misbrugt ka du tilgive ?

Carina:-) skriver:

Enig.

Tænker også hans lyst til børn er jo ikke bare forsvundet-og kan han så "styre" sig .

Jeg ville være konstant angst ,og helt ærligt så ville jeg få kvalme af at være i samme rum som en pædofil.

Nemlig selv om det er ens far noget kan man tilgive og måske han gjorde det ved sig selv, men angsten for mine børn niks og man kan bare ikke holde øje altid... ville aldrig tilgive mig selv hvis det var.

Anonym skriver:

Hej piger

Som 11 årige er jeg blevet misbrugt af min far. Og efter 13 år kom jeg ud med det. Min mor var self ked af det og chokeret men valgte at blive stadig sammen med ham da hun er svag til at forlade ham.

Nu efter 1 år hvor jeg har valgt at ha kontakt med min mor igen så tænker jeg lidt på om jeg kan tilgive ham og komme videre ?

Jeg ka gør mit og mine søskendes liv nemmere når der er familie sammenkomster så de ikke skal vælge imellem han eller jeg ?

Han var en god bedstefar for mine børn og har sagt undskyld flere gange .

Men ku i tilgive ? Og komme videre ?

ville jeg aldrig kunne tilgive hvis det havde været med. Forstår heller ikke du har lade dine børn være sammen med ham :/ jeg ville aldrig lade mine børn være sammen med pædofile :/

Anonym skriver:

Hej piger

Som 11 årige er jeg blevet misbrugt af min far. Og efter 13 år kom jeg ud med det. Min mor var self ked af det og chokeret men valgte at blive stadig sammen med ham da hun er svag til at forlade ham.

Nu efter 1 år hvor jeg har valgt at ha kontakt med min mor igen så tænker jeg lidt på om jeg kan tilgive ham og komme videre ?

Jeg ka gør mit og mine søskendes liv nemmere når der er familie sammenkomster så de ikke skal vælge imellem han eller jeg ?

Han var en god bedstefar for mine børn og har sagt undskyld flere gange .

Men ku i tilgive ? Og komme videre ?

komme videre? Nok ja, men jeg ville ikke tilgive det. det er sku det værste en forælder kan gøre mod sit barn og jeg ville aldrig nogensinde lade mine børn i nærheden.
En pædofil, stopper ikke bare. de har meget meget sjældent kun et offer, og jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv, hvis mit barn blev udsat for det samme som mig, når jeg ved at jeg kunne have undgået det.

Bare fordi han siger undskyld, gør ham jo ikke rask. og din mor er sku ikke meget bedre, når hun nærmest forsvarer en mand der har skadet hendes datter. forældre skal sku beskytte deres børn, deres eget kød og blod.

Hvordan kan du lade ham være sammen med dine børn?

Niks vil aldrig nogensinde kunne tilgive, når sådan noget sker, eksisterer tilgivelse overhovedet IKKE!
Og han skulle aldrig i livet se mine børn. . Puha tanken om det kunne ske for dem

Jeg tilgav min mor da jeg følte det sku jeg bar der findes svage kvinder der acceptere alt .

Men jeg får sommetider disse tanker i hovedet om jeg mon er ond eller egoistisk. Fordi jeg ødelægger og gør livet hådt for mine søskende på grund af fortiden ?

Selvom han i over 2 mdr har misbrugt mig med at rører ved mig og har lagt ved siden af mig mens jeg sov hvor han var helt nøgen . Har spurgt mig direkte om jeg vil i seng med ham engang imellem uden de andre ved det.

Men har aldrig været seksuelt med mig. Er jeg så for meget at jeg først efter så mange år vælger at tage det her op og gør så meget ud af det

Komme videre, helt sikkert. Tilgive, måske. Det kommer lidt an på omstændighederne. Men det er ikke ensbetydende med det hele bare ville være fint. Det ville mere være af hensyn til egne muligheder for at komme videre med mit liv end hensyn til hans velbefindende. Heller ikke ensbetydende med at personen ville være en del af mit liv. 

Pædofili er jo en psykiatrisk diagnose, hvor personens primære seksuelle og følelsesmæssige interesse er rettet mod mindreårige fremfor voksne. Man behøver ikke være pædofil for at begå overgreb mod mindreårige. Overgreb kan være som følge af situationelle omstændigheder (stress, depression, skilsmisse). Her er personens primære seksuelle præference ikke mindreårige. En undersøgelse siger omkring 20% af overgreb foretages af pædofile. Det er heller ikke et givet at pædofile er kriminelle (underforstået de begår overgreb). 

Hvis personen var pædofil, altså med en diagnose, ja, så ville jeg nok være tilbøjelig til potentielt at kunne tilgive... Men det er stadig frygteligt, og det ville absolut ikke være nemt. 

Så lige en sidste kommentar. Pædofili kan jo behandles, så ville nok ikke være bekymret i selskab med dem. Hvis de ellers er i behandling. Det er desuden meget få som er interesseret i alle børn. Deres præferencer er rettet mod bestemte segmenter. 

Men det er jo underordnet hvad alle andre ville kunne eller ikke kunne. Tilgivelse starter med et valg, men det er kun dig, der kan tage det valg. Som det fremgår af tråden, så er holdningerne meget skarpe i forhold til dette emne, men i sidste ende er det dit liv. Hvis du får der bedre ved at tilgive ham, så er det det du skal. Hvis ikke, så skal du absolut ikke. 

Uanset hvad du finder frem til, så ønsker jeg dig al held og lykke. Jeg håber du finder frem til den beslutning du har det bedst med. 

Kram herfra! 

Nej aldrig!!

Og jeg ville melde offentligt ud i hele familien, hvad han havde gjort, så de også har mulighed for at passe på deres børn! 

Og udover det ville jeg politi anmelde det! Vh stine

Anonym skriver:

Hej piger

Som 11 årige er jeg blevet misbrugt af min far. Og efter 13 år kom jeg ud med det. Min mor var self ked af det og chokeret men valgte at blive stadig sammen med ham da hun er svag til at forlade ham.

Nu efter 1 år hvor jeg har valgt at ha kontakt med min mor igen så tænker jeg lidt på om jeg kan tilgive ham og komme videre ?

Jeg ka gør mit og mine søskendes liv nemmere når der er familie sammenkomster så de ikke skal vælge imellem han eller jeg ?

Han var en god bedstefar for mine børn og har sagt undskyld flere gange .

Men ku i tilgive ? Og komme videre ?

Aldrig og ville slet ikke turde lade mine børn være alene med ham.

Enig med Demosan.

Det kommer meget an på situationen for mit vedkommende.. Og om man tænker at det "kun" har været dig han har været interesseret i, eller også dine søskende/andre børn.

Jeg selv har været ude for incest, og har den dag idag kontakt med krænkeren. 

JA, han har gjort noget forkert, og det har konsekvenser i form af at han absolut ikke kommer til at være alene med mit kommende barn - men når det så er sagt, er livet for kort til at der ikke er plads til tilgivelse.

Min krænker, har været til psykiater (efter mit ønske) og fået at vide at han ikke er til fare for andre børn - samtidig har han tilstået, undskyldt og grædt overfor sin handling.. Og især tilståelsen betyder meget for mig - idét han ikke kalder mig en løgner.

Anonym skriver:

Jeg tilgav min mor da jeg følte det sku jeg bar der findes svage kvinder der acceptere alt .

Men jeg får sommetider disse tanker i hovedet om jeg mon er ond eller egoistisk. Fordi jeg ødelægger og gør livet hådt for mine søskende på grund af fortiden ?

Selvom han i over 2 mdr har misbrugt mig med at rører ved mig og har lagt ved siden af mig mens jeg sov hvor han var helt nøgen . Har spurgt mig direkte om jeg vil i seng med ham engang imellem uden de andre ved det.

Men har aldrig været seksuelt med mig. Er jeg så for meget at jeg først efter så mange år vælger at tage det her op og gør så meget ud af det

Det er IKKE dig, der er egoistisk og ødelægger det for de andre. Det er din såkaldte far der er en dum, magtsyg, liderlig pædofil-psykopat!!

Jeg ville ikke et sekund tilgive ham - og SLET ikke overlade mine børn til ham. Hvordan kan du vide, at han ikke laver overgreb på dine søskende?