Problemet er mellem mig og deres far - ikke mellem ham og børnene, så børnene vil jo gerne give ham en gave. Sålænge de har brug for hjælp til det, kommer jeg til at hjælpe dem.
I år har Lillebror lavet noget i børnehaven til sin far, så det har jeg ikke behøvet at gøre noget med.
Storesøster giver sin far et stort eksemplar af sit officielle 1.klasse-billede med skolesæk på ryggen og det hele. Det ville hun gerne. Hun har selv pakket det ind og skrevet på gavelappen osv.
Og så laver vi en æske til ham med lidt af de julekager, de har været med til at bage, og lidt julepynt, de har lavet herhjemme.
Men jeg har ikke som sådan købt noget til ham. Det virker lidt unaturligt for mig, at jeg skal gå på gavejagt til ham på den måde. - Men jeg kan gerne hjælpe børnene med at lave personlige gaver til ham, og når de bliver lidt større og får ideer om, hvad de gerne vil købe til ham osv, skal jeg nok hjælpe med det også.
Han har aldrig gjort noget for at hjælpe ungerne med gaver til mig, så det regner jeg ikke med, at han gør nu heller. Jeg ved uanset, at Storesøster har tegnet og skrevet et eget julekort til mig, og Lillebror har lavet noget i børnehaven, og det tæller mer end noget nogen kunne købe i en butik. 
Anmeld
