Anonym skriver:
Jeg er næsten lige startet op på arbejde efter længere tids barsel. Allerede efter ca.1 uges tid blev jeg ramt og måtte melde mig syg. Kan slet ikke huske hvornår jeg sidst var syg da jeg var på barsel. Falder rimlig ubelejligt må man sige, men det gør sygdom vel altid. Børnene har været syge på skift. Min mand har taget en del sygedage også pga. børnene. Har her i sidste uge igen måtte melde mig syg. Min yngste måtte jeg hente hjem fra vuggestuen med feber og opkast. Samme eftermiddag blev jeg rigtig dårlig med opkast og feber og så blev min mand ramt og om natten kom vores ældste ind og kastede op. Hele fredagen lå vi på langs og kastede op på skift. Hele weekenden har vores yngste været rigtig skidt og haft høj feber. Snakkede med lægevagten som fortæller der er en virus som kan tage mellem 3-8 dages tid. Jeg er så træt af sygdom. Jeg har haft 4 sygeperioder nu inden for 2 måneder. Har meldt mig rask hurtigt da jeg jo har haft dårlig samvittighed, men hvad hjælper det når man ingen søvn får og ikke bliver ordentlig rask før man bliver ramt igen...
Skulle jeg have blevet hjemme flere dage? Havde det hjulpet? Man ved det ikke. Sidder her og min datter er stadig sløj med feber og jeg har stadig kvalme og hovedpine. Det er bare ikke fedt. Hvad med sygefravær og samtale det kan jeg vel godt snart forvente at jeg bliver indkaldt til ikke? Jeg kan jo ikke gøre andet en at sige det som det er. Uheldige med sygdom. Er bare så ked af det og træt af situationen. Nogle som har siddet i samme situation? Hilsen en noget frutstreret mor.
Lyder bestemt ikke sjovt - må jeg spørge hvad du laver? I de perioder vi har været ramt af sygdom(jeg er sjældent syg, men min datter har haft et par ture), har jeg indhentet det tabte gennem hjemme aften og weekend arbejde - på den måde, er andre ikke blevet påvirket af mit fravær, da jeg stadig har lavet mine opgaver.
Det er jo ikke sikkert du har den mulighed, men kunne du så måske gøre det godt igen ved evt at tilbyde at tage nogle sure vagter eller lign for de kollegaer, der har været ramt af dit fravær?
Det må være rockerhårdt, så stor sympati herfra - tænker det handler meget om at vise din chef og arbejdsplads I er i en uheldig periode, og du ikke er arbejdssky eller hypokonder, og at du forstår den konsekvens et højt fravær har for ens kollegaer.
Anmeld