Mange særligt sensitive børn?

Janne T. skriver:

Jeg synes i hvert fald den selvtest man kan finde på børn er temmelig unuanceret og kort. Den for voksne er noget mere uddybende og mere troværdig. Men mener nu også der plejer at stå, at man ikke skal gå ud fra det giver et 100% retvisende resultat

Og derfor den kun skal bruges som indikation og mener man der er mere i det må man bruge fagpersoner og ellers som jeg "bare" sige, jamen sådan er mit barn og jeg lærer mit barn at kende med alle sine særheder og rummer dem, og hjælper dem og støtter dem. Jeg kan sagtens bruge noget fra den sensitive litteratur,men kan også fra en masse andet fordi sensitive børn netop ikke bare er noget der er opfundet nu men hele tiden har været så i den pædagogiske litteratur er der igennem tiden også rummet og taget højde for sådanne personligheder

Laulund87 skriver:

Som skrevet vidste jeg ikke noget om det.. Men så kan alle jo også sige at deres barn er sensitiv.

Ja, ligesom alle kan sige deres børn er den dygtigste i hele verden til alt - Hehe Sådan vil det jo altid være. Det er jo altid en risiko for at nogle forældre vil forsøge at presse deres børn ned i en kasse, de ikke passer i, og kommer til at bruge det negativt. Men det er jo ikke anderledes end hvis jeg prøvede at presse Rose ned i den kasse, som tilhører børn, der ikke er sensitive; Det ville være lige så skidt (nu går jeg ikke ind for alle de kasser, men altså).

Det er jo for så vidt ikke noget man skal bruge en hel masse overfor andre. Det kan bruges for at lade folk omkring sig vide, at der er nogle hensyn at tage. "Mit barn bliver let overstimuleret, hvis der sker for meget på en dag, så vi er nødt til at tage hjem nu" - Men mest af alt tænker jeg, at det er noget man skal "bruge" i sin egen hverdag for at have en øget forståelse for sit barn, barnets reaktioner og hvordan man skal forholde sig til sit barn på en måde, som måske er anderledes end hvordan man ville forholde sig til et barn, som ikke er sensitivt.

Moster Lagkage skriver:

Særlig sensitiv er ikke en diagnose. Men jeg syntes det er blevet lidt et modefænomen. Mange forældre bruger det i flæng, i institutioner er der mange børn som forældre mener er særlige sensitive, men som ikke er det. Særlig sensitiv er nem at forveksle med uopdragne unger, måske derfor mange gerne vil kalde deres børn særlige sensitive, det kan jo være nemmere end at tage kampen.
Af og til kan forældre have så travl med at skyde skylden fra sig, så de ikke se at de også har et ansvar, og der tror jeg der kan findes en del falske særlige sensitive børn.

Man kan faktisk godt få en ergoterapeut til at lave en sensorisk profil så man kan se om det er reelt.

Jeg er ikke så imponeret over begrebet særlig sensitive børn, fordi det netop bare er noget som forældre bare selv kan kalde sine børn, uanset om de er det eller ej. Jeg syntes det er ærgerligt, fordi der er nogen der er særlige sensitive, men de drukner i alle de "falske".

Laulund87 skriver:

Som skrevet vidste jeg ikke noget om det.. Men så kan alle jo også sige at deres barn er sensitiv.

Ja det kan man

at være sensitiv er jo bredt område . Som den fys der testede vores børn siger , alle mennesker har træk på den ene eller anden måde.

mig bekendt er der 4 områder og alle vil slå ud på en af områderne sensitive gør måske på flere . Og de ryger uden for normal Området

ES90 skriver:

Hej.

Måske er det bare mig, men bliver diagnosen særligt sensativ ikke brugt i et væk i øjeblikket?

Det er som om, at siden Mascha Vang meldte ud for et års tid siden, at hendes lille pige var særligt sensitiv, så er det totalt eksploderet med børn der får denne diagnose.

Jeg husker ihvertfald ikke, at det var noget man gjorde et stort nummer ud af eller overhovedet havde et navn for, for f.eks 3 år siden.

Er det blot fordi lægerne er blevet opmærksomme på dette ''problem''?

Jo der mange, men det er jo ligesom alt andet når det bliver alment kendt. Så kommer der bare mere fokus på og der vil blive opdaget flere tilfælde. Desuden er det ca. hver 5 person der menes at være sensitive på den ene eller anden måde. Jeg har hele mit liv, levet med taktil skyhed, i lettere grad som er meget normalt for børn født af misbrugere.

Taktil skyhed har bare aldrig forklaret at jeg var sensitiv over for lys eller at jeg efter sociale komsammen med familie og venner havde brug for at "lade op" (være enormt isoleret og asocial og dykke ned i min egen verden, med krative sysler eller i bøger.) i flere dage efter fordi jeg bruger min energi på en helt anden måde en mange andre. Så da jeg læste om sensitive mennesker kunne jeg sagtens se at der ingen tvivl var, jeg passede bare ind i den "kasse". (Jeg har så efterfølgende været til en terapeut med speciale i særligt sensitive, som også bekræfter trækkende hos både jeg selv og min datter.)

I min optik er der rigtig mange der søger efter diagnoser på de ting de synes virker anderledes eller problematiske i deres børns adfærd og der er helt sikkert nogen der hopper på denne her og tænker HEY måske er det derfor mit barn er som det er. Ligesom der har været en bølge af børn med ADHD og der har været en årrække af folk med depressioner.
Det hjælper nok mange hvis de kan sætte en finger på hvad det er der er galt for på den måde kan man altid "undskylde" deres opførsel.

Personligt blev jeg ked af det da jeg fandt ud af at der var en "kasse" for mine problemstillinger, da det betyder jeg ikke som sådan kan ændre det, og jeg ønsker bestemt ingen undskyldning for at være underlig, det positive er så at jeg nu kan begynde at bruge de redskaber som der findes for os der er sensitive, så det ikke længere går ud over mig selv og mine omgivelser i samme grad som før.

Men ja, du har helt ret,,, der er dukket mange sensitive frem det sidste år og jeg er selv en af dem. No shame in that.

-Sheila

Vores familierådgiver har selv nævnt overfor mig at jeg kunne være sensitiv og jeg har været inde og læse om det og alle punkter passer bare. Men jeg gider bare ikke være i den kasse og selvom det passer på mig, er det med at vende det til noget positivt. Man kan nok ikke ændre det, men der er da positive sider som at man er meget omsorgsfuld og tænker meget på at være der for sin familie og venner.

Kender selv flere der siger at deres barn er sensitivt og pludselig kan barnet ingenting for "h*n er jo sensitiv" og de begrænser dem helt vildt. Siger slet ikke det er sådan med alle overhovedet, det er bare hvad jeg har set.

Laulund87 skriver:

Vores familierådgiver har selv nævnt overfor mig at jeg kunne være sensitiv og jeg har været inde og læse om det og alle punkter passer bare. Men jeg gider bare ikke være i den kasse og selvom det passer på mig, er det med at vende det til noget positivt. Man kan nok ikke ændre det, men der er da positive sider som at man er meget omsorgsfuld og tænker meget på at være der for sin familie og venner.

Kender selv flere der siger at deres barn er sensitivt og pludselig kan barnet ingenting for "h*n er jo sensitiv" og de begrænser dem helt vildt. Siger slet ikke det er sådan med alle overhovedet, det er bare hvad jeg har set.

Det er bestemt ikke negativt at være sensitiv!

Som du selv skriver er særligt sensitive mennesker meget empatiske og kærlige.

Personligt synes jeg det er rart at der er kommet mere fokus på det at være særligt sensitiv. Jeg er det selv og min yngste søn er også. I dagligdagen bruger vi den viden til at hjælpe ham med at kapere indtryk, nye mennesker og nye situationer. Han kan blive enormt vred, frustreret og ked af det hvis ting er for uforudsigelige, og når det sker har han brug for at vi hjælper ham ud af sin vrede/frustration/sorg, for han kan ikke selv.

Vi har fået hjælp af en sundhedsplejerske til at lære hvordan vi hjælper ham bedst. Efter vi har fundet ud af at han er sensitiv, er der mange ting der er blevet meget nemmere, for nu ved vi hvordan vi skal håndtere de forskellige situationer. Vi har fået en helt ny dreng, for nu ved han at vi er der til at hjælpe ham hvis filmen knækker.

 

 

Faith skriver:

Det er bestemt ikke negativt at være sensitiv!

Som du selv skriver er særligt sensitive mennesker meget empatiske og kærlige.

Personligt synes jeg det er rart at der er kommet mere fokus på det at være særligt sensitiv. Jeg er det selv og min yngste søn er også. I dagligdagen bruger vi den viden til at hjælpe ham med at kapere indtryk, nye mennesker og nye situationer. Han kan blive enormt vred, frustreret og ked af det hvis ting er for uforudsigelige, og når det sker har han brug for at vi hjælper ham ud af sin vrede/frustration/sorg, for han kan ikke selv.

Vi har fået hjælp af en sundhedsplejerske til at lære hvordan vi hjælper ham bedst. Efter vi har fundet ud af at han er sensitiv, er der mange ting der er blevet meget nemmere, for nu ved vi hvordan vi skal håndtere de forskellige situationer. Vi har fået en helt ny dreng, for nu ved han at vi er der til at hjælpe ham hvis filmen knækker.

 

 

Jeg synes også det er ærgeligt at dem jeg kender putter deres børn i den kasse og så er alt bare negativt. Hvis man, som du skriver, tager de hensyn der skal til, behøver det ikke være en "sygdom"

Jeg kan mærke på mig selv at når vi har lavet en helt masse socialt og mit hoved er bombet, sørger jeg for at slappe af og koble fra fordi jeg ved det "bare" er det der skal til for at komme ovenpå igen. Før kunne jeg få et angstanfald for jeg kørte bare på.

Alle fortidligt fødte børn er sensitive, men man kan være det på mange måder og i mange grader. Det er hverken en sygdom, diagnose eller undskyldning - men at være opmærksom på det kan skabe en forståelse for hvorfor ens barn fx reagerer anderledes end alle andre børn på visse ting.
Min datter er født for tidligt, og er dermed sensitiv, og efter pædagogerne i hendes vuggestue er blevet opmærksomme på det og handler derefter fungerer hun meget bedre i vuggestuen.  
Jeg kan ikke se hvorfor nogen skulle bruge sensitiv-betegnelsen som undskyldning. Det er bare en kendsgerning. 
Da der er kommet flere fortidligt fødte og større professionel opmærksomhed på emnet, kan det måske være grunden til det ekstra fokus. Jeg føler mig ret overbevist om at det ikke er pga. M. Vang og hendes datter! I min kommune eksisterede der i hvert fald både en særlig mødregruppe for fortidligt fødte børn (= sensitive) og efteruddannelse af pædagoger før for et år siden