Mange særligt sensitive børn?

Laulund87 skriver:

Jeg synes også der er utroligt mange med særligt sensitive børn. Det bliver brugt i flæng, men skal ikke kunne sige om man bare er blevet mere opmærksom på det eller om det er "mode"

Jeg tænker også om ikke der er en læge eller sådan noget der skal "stille diagnosen" eller kan man bare sige at ens barn er sensitiv? 

Det er jo ikke en diagnose men et karaktertræk så nej en læge kan ikke hjælpe ..

men man kan få hjælp hos en ergo terapeut eller fys 

lineog4 skriver:

Helt enig og synes det er fantastisk redskab og fantastisk vi er blevet så meget bedre til at rumme vores forskellighed.

Møder desværre bare nogen der bruger det som kasse og hvor barnet dårligt får lov at bryde ud af kassen. Det er derfor vigtigt at sætte tyk streg under det ikke er en diagnose og personlighed også ændrer sig med det vi oplever godt som skidt. Og netop ved man som forælder kan  forstå sit barn styrker man barnets selvværd og måske kan man give mere og smerte slip ikke kræve det skærmes altid....

Præcis - og det gælder for alle "specifikationer", man kan sætte på mennesker, at man skal være enormt varsom med ikke at lade dem definere mennesket og dermed begrænse det. Min 15-årige søn har vist nok Aspergers Syndrom - han fik diagnosen i børnehavealderen, men klarer sig formidabelt bl.a. socialt - men han ER ikke "en Asperger", han er bare Jeppe, som har visse udfordringer og styrkesider, muligvis grundet "sit syndrom". 

Til sammenligning har jeg haft elever med Aspergers, hvis forældre har set og forklaret ALT ved deres børn ud fra diagnosen, og det blev de altså ikke stillet bedre ved, fordi forældrene på forhånd definerede, hvad de kunne og ikke kunne klare. 

Omkring "særligt sensitiv" - hvorfor skal det hedde sådan, det lyder netop diagnosticerende og klinisk? Hvorfor ikke bare "særligt følsom"? 

ES90 skriver:

Hej.

Måske er det bare mig, men bliver diagnosen særligt sensativ ikke brugt i et væk i øjeblikket?

Det er som om, at siden Mascha Vang meldte ud for et års tid siden, at hendes lille pige var særligt sensitiv, så er det totalt eksploderet med børn der får denne diagnose.

Jeg husker ihvertfald ikke, at det var noget man gjorde et stort nummer ud af eller overhovedet havde et navn for, for f.eks 3 år siden.

Er det blot fordi lægerne er blevet opmærksomme på dette ''problem''?

Det er ikke en diagnose men et personlighedstræk :-) -  I øvrigt et træk som rigtig mange har, det har du ret i. Ca. 20 %.

Mor og meget mere skriver:

 

Omkring "særligt sensitiv" - hvorfor skal det hedde sådan, det lyder netop diagnosticerende og klinisk? Hvorfor ikke bare "særligt følsom"? 

Fordi det handler om hvordan barnet modtager og bearbejder sensoriske indtryk

Særlig sensitiv er ikke en diagnose. Men jeg syntes det er blevet lidt et modefænomen. Mange forældre bruger det i flæng, i institutioner er der mange børn som forældre mener er særlige sensitive, men som ikke er det. Særlig sensitiv er nem at forveksle med uopdragne unger, måske derfor mange gerne vil kalde deres børn særlige sensitive, det kan jo være nemmere end at tage kampen.
Af og til kan forældre have så travl med at skyde skylden fra sig, så de ikke se at de også har et ansvar, og der tror jeg der kan findes en del falske særlige sensitive børn.

Man kan faktisk godt få en ergoterapeut til at lave en sensorisk profil så man kan se om det er reelt.

Jeg er ikke så imponeret over begrebet særlig sensitive børn, fordi det netop bare er noget som forældre bare selv kan kalde sine børn, uanset om de er det eller ej. Jeg syntes det er ærgerligt, fordi der er nogen der er særlige sensitive, men de drukner i alle de "falske".

Nu læste jeg lige op igen - og tænker måske er det bare fordi både jeg selv og mine børn hører til de 20% for næsten alt det der står, der tænker jeg, men er alle ikke sådan - nej ikke får at slå plat på det - men synes de selvtest er "forkerte" og synes man skal tænke sig godt om og tale med fagpersoner (fys F.eks.) før man sætter for meget mærkat....

Janne T. skriver:

Fordi det handler om hvordan barnet modtager og bearbejder sensoriske indtryk

Men så er "sensitiv" jo en meget diffus og upræcis betegnelse, fordi det i daglig tale dækker så meget mere og andet. 

lineog4 skriver:

Nu læste jeg lige op igen - og tænker måske er det bare fordi både jeg selv og mine børn hører til de 20% for næsten alt det der står, der tænker jeg, men er alle ikke sådan - nej ikke får at slå plat på det - men synes de selvtest er "forkerte" og synes man skal tænke sig godt om og tale med fagpersoner (fys F.eks.) før man sætter for meget mærkat....

Jeg synes i hvert fald den selvtest man kan finde på børn er temmelig unuanceret og kort. Den for voksne er noget mere uddybende og mere troværdig. Men mener nu også der plejer at stå, at man ikke skal gå ud fra det giver et 100% retvisende resultat

bøllen skriver:

Det er jo ikke en diagnose men et karaktertræk så nej en læge kan ikke hjælpe ..

men man kan få hjælp hos en ergo terapeut eller fys 

Som skrevet vidste jeg ikke noget om det.. Men så kan alle jo også sige at deres barn er sensitiv.

Mor og meget mere skriver:

Men så er "sensitiv" jo en meget diffus og upræcis betegnelse, fordi det i daglig tale dækker så meget mere og andet. 

Men det er jo heller ikke ment som en 100% konkret betegnelse, fordi man kan være sensitiv på mange måder. Nogen er sensitiv på langt de fleste områder. Nogle er sensitive på taktilsansen, nogle er sensitive når det kommer til mad, nogle er lydsensitive, nogle har pakken. Det er også derfor man ikke bare kan forvente at kunne kaste sensitive børn ned i en kasse, for der findes ikke en kasse, fordi sensitivitetsaspektet spænder så vidt. Det er jo bare et personlighedstræk ligesom neuroticisme. Man kan jo også være neurotisk på mange områder.