Jer der er B-mennesker og forældre

C-Dog skriver:

Vil du gifte dig med mig? Spøg til side, Jeg er også b menneske, men det er der altså bare ikke noget at gøre ved, jeg prioritere mine børn og mit familieliv og må gå sovende ud i et koldt bad for at vågne hver morgen kl bæ, for ungerne skal ikke stresse bare fordi jeg er morgendoven og aaaaaltså liiiige skal ha 5 min mere, ligesom jeg ser kedeligt tv for at falde tidligt i søvn. Det falder mig ikke naturligt, kun sagtens sove til kl 14 hver dag hvis jeg fik lov. Men familie er sgu vigtigere. :-) og vi skiftes til at sove længe herhjemme.

Jeg har også prøvet at forklare ham at vi er familie nu og at det er vores søns behov der kommer først. Det er bare svært og i sær svært at blive ved med at snakke med ham om det på en konstruktiv måde

Jeg var udpræget b menneske samt en der ikke fungerede hvis jeg ikke fik 8 timers sammenhængende søvn altså indtil for 10 år siden for der fødte jeg mit første barn. Så opdagede jeg der ikke er noget der hedder jeg er det ene eller det andet, eller jeg har behov for... Det var jeg er mor og jeg står nok når hun vågner og jeg får det søvn hun tillader. Så gik det slag i slag med at få børn, Bæev færdig som specialestuderende, fik arbejde og det et egentlig også lidt ligeglad med hvilket bogstav jeg putter på mig selv for jeg skal bare stå klar 7.45, og da manden min kører kl 5.30 så er det med at aflevere jo min dont og cyklen skal starte kl 7 liggyldigt hvor højt jeg råber at jeg er B. 

Skal det være en god morgen for børnene skal de senest op kl 6, så vækkeuret ringer 5.30 har prøvet at forklare det at jeg er B menneske men det ringer bare højere.

I weekenden, vi har en teoretisk plan om vi kan skiftes til at sove, men jeg er hurtigst oppe og den lille er rigtig mor syg så det bliver højst til lidt varme under dynen mens jeg kan høre morgenens lyde en halv times tid. Men okay nu er der også flere og flere morgener hvor de sover til 7.

og ikke falde i søvn om aftenen, det er ikke længere et problem efter jeg er oppe før 6 hver dag - problemet er egentlig at holde sig vågen helt til det er aften ;-)

Jeg ville sige til ham at han må fuldstændig selv om hvornår han går i seng, bare han står op sammen med jer, uden brok, så i kan have noget familietid! Fortæl ham at du da også godt kunne trænge til at sove længe, men that's life, med små børn! Så må han starte dagen med et koldt bad og en spand kaffe, hvis det er dét der skal til. 

Her kunne vi også begge sove til 12 hvis vi fik lov, men som det er nu går vi i seng kl 22-23 og står op kl 7-7.30 i weekender. I hverdage er jeg oppe 5.50 og far og søn står op mellem 6.30-7. 

Enirt skriver:

Tak for det lille mandlige indput også.

Ja jeg kom jo til at tænke på hvordan det ville blive hos os når drengene kommer, så måtte lige høre ham af

Jeg er B menneske helt ind til benet og har altid været det!

Men når man vælger at få et barn/børn, er der bare nogle ting man er nødt til at ændre for at kunne få en hverdag til at fungere.

Jeg tvinger mig selv til at gå i seng mellem 22 og 23 om aftenen selvom jeg sagtens kunne blive siddende oppe meget længere og hygge for mig selv med en kop kaffe og min computer. Men jeg ved at mine unger står op mellem 6 og 7 hver morgen og så nytter det bare ikke at jeg først går i seng kl 2.

Min mand er heldigvis udpræget A menneske og det har faktisk fungeret super fint. Jeg har taget nætterne med drengene da de var helt små, og så er han stået tidligt op om morgenen og ladet mig sove "længe". Win win

Enirt skriver:

Den tanke har jeg også tænkt flere gange. At han ikke indser hvor godt han har det og at det faktisk ikke er fair.

Men ved bare ikke hvordan jeg skal få han til at se det

Til jer vil jeg gerne stille et par spørgsmål

Hvornår går I, i seng og falder det jer naturligt at gøre det på det givne tidspunkt?

Hvor lang tid før i skal af sted om morgenen står i op?

Hvornår står i op i weekenderne.

Ved godt det er nogle lidt underlige spørgsmål. Men sagen er den at min kæreste er B-menneske og det var da en kæmpe fordel da vores søn var lille for så dækkede han den del af aftenen/natten han var vågen.

Men nu her når vores søn går i seng kl 19-19.30 og står op igen omkring 06-07.30 så synes jeg at det er træls at min kæreste sidder oppe om natten til omkring kl 02 og så først står om 5 min for sent til at nå ud af døren.

Jeg har prøvet at tage snakken med ham og han bliver ved med at sige at det er fordi han er B-menneske og ikke kan lave det om det falder ham ikke naturligt og han bliver provokeret af at jeg beder ham om at lave om på sig selv. Når jeg beder om at han står op en halv time før han skal ud af døren så vores søn kan få lidt mere tid med ham.

Eller når jeg synes at det er træls han sover til kl 12/13 stykker i weekenden. Hvornår må jeg så sove længe hvis der altid skal tages hensyn til at han er B-menneske?

I går var jeg til fest og kom hjem omkring kl 03 og stod op igen kl 06.30 med vores søn. Men kunne ikke lade være med at tænke over hvorfor det egentlig var mig der stod op og ikke min kæreste. Hvis han har været til fest og har tømmermænd får han som en selvfølge altid lov til at love længe hvis vi ikke har noget vi skal.

Undskyld det blev lidt langt, tror bare jeg ikke kan forstå det med at være B-menneske og så ville jeg høre hvordan det er hos jer andre B-mennesker

M.h.t. hverdagene: Hvis han kommer sent hjem og ikke har meget tid med barnet om eftermiddagen, så forstår jeg dig sagtens. Så må de have noget far-søn-tid om morgenen.

M.h.t. weekenden, ville jeg aldrig nogensinde acceptere at min mand stod så sent op, og aldrig acceptere at det var mig der skulle op efter jeg havde været til fest. Det er da helt utilstedeligt. Hvad havde han regnet med? I har været to om at lave et barn og så skal I sgu også være to om at være forældre.

Samtidig vil jeg også sige at du har din del af ansvaret, for du har jo også bare fundet dig i hans opførsel. Det her var jo noget I skulle have snakket om inden I fik børn.

Jeg har altid været b-menneske, men sådan kan livet bare ikke fortsætte efter man har stiftet familie.

Altså både jeg og kæresten er b-mennesker og elsker at sove længe. Heldigvis har vi to dejlige unger der har det på samme måde

Men altså vi har begge en skole at skulle passe og begge børn skal også passe deres hverdag i dagplejen, så vi står op kl 6.00-6.30 hver dag for ellers kan vi ikke nå at møde til tiden. Hvis vi en dag er så heldige at vi begge skal møde sent står vi op kl 7.00.

I weekenden står vi typisk op når ungerne vågner
I går, lørdag, blev kl 9.30 inden der var aktivitet på deres værelser. I dag, søndag, var det allerede kl 8.00. Men det er jo ikke så slemt når man ved at der er rigtig mange forældre der må op allerede kl 5 også i weekenderne

Nok ikke den store hjælp herfra.

Men jeg synes du skal tage endnu en snak med ham. Jeg synes det er noget ævl at han ikke kan lave det om. Han kunne jo starte med at gå i seng noget tidligere, så hjælper det da nok lidt på det.

Det skal lige nævnes her bliver børnene lagt i seng mellem 19 og 20 og vi går først selv i seng omkring kl 23 og tit senere. Men vi kan godt finde ud af at stå op og passe vores hverdag. Så tager vi bare en ekstra middaglur de dage vi er tidligt hjemme eller sammen med ungerne i weekenden