Jer der er B-mennesker og forældre

Til jer vil jeg gerne stille et par spørgsmål

Hvornår går I, i seng og falder det jer naturligt at gøre det på det givne tidspunkt?

Hvor lang tid før i skal af sted om morgenen står i op?

Hvornår står i op i weekenderne.

Ved godt det er nogle lidt underlige spørgsmål. Men sagen er den at min kæreste er B-menneske og det var da en kæmpe fordel da vores søn var lille for så dækkede han den del af aftenen/natten han var vågen.

Men nu her når vores søn går i seng kl 19-19.30 og står op igen omkring 06-07.30 så synes jeg at det er træls at min kæreste sidder oppe om natten til omkring kl 02 og så først står om 5 min for sent til at nå ud af døren.

Jeg har prøvet at tage snakken med ham og han bliver ved med at sige at det er fordi han er B-menneske og ikke kan lave det om det falder ham ikke naturligt og han bliver provokeret af at jeg beder ham om at lave om på sig selv. Når jeg beder om at han står op en halv time før han skal ud af døren så vores søn kan få lidt mere tid med ham.

Eller når jeg synes at det er træls han sover til kl 12/13 stykker i weekenden. Hvornår må jeg så sove længe hvis der altid skal tages hensyn til at han er B-menneske?

I går var jeg til fest og kom hjem omkring kl 03 og stod op igen kl 06.30 med vores søn. Men kunne ikke lade være med at tænke over hvorfor det egentlig var mig der stod op og ikke min kæreste. Hvis han har været til fest og har tømmermænd får han som en selvfølge altid lov til at love længe hvis vi ikke har noget vi skal.

Undskyld det blev lidt langt, tror bare jeg ikke kan forstå det med at være B-menneske og så ville jeg høre hvordan det er hos jer andre B-mennesker

Jeg er udpræget b-menneske. Men efter at ha været alene med min søn de første 3 år af hans liv e har jeg efterhånden vænnet mig til at gå tidligt i seng... børn tager jo ikke hensyn til om deres forældre er a eller b mennesker.

Så selvfølgelig kan det laves om, jeg synes stadig det er drøn hårdt at stå tidligt op, men sådan er det når man er forældre. Jeg ville bestemt give ham et kærligt los i rumpen, så han kan hjælpe lidt til, især hvis du ønsker lidt mere hjælp om morgenen. For selvfølgelig kan man gå tidligt i seng, det kræver bare lidt tilvænning

Til jer vil jeg gerne stille et par spørgsmål

Hvornår går I, i seng og falder det jer naturligt at gøre det på det givne tidspunkt?

Hvor lang tid før i skal af sted om morgenen står i op?

Hvornår står i op i weekenderne.

Ved godt det er nogle lidt underlige spørgsmål. Men sagen er den at min kæreste er B-menneske og det var da en kæmpe fordel da vores søn var lille for så dækkede han den del af aftenen/natten han var vågen.

Men nu her når vores søn går i seng kl 19-19.30 og står op igen omkring 06-07.30 så synes jeg at det er træls at min kæreste sidder oppe om natten til omkring kl 02 og så først står om 5 min for sent til at nå ud af døren.

Jeg har prøvet at tage snakken med ham og han bliver ved med at sige at det er fordi han er B-menneske og ikke kan lave det om det falder ham ikke naturligt og han bliver provokeret af at jeg beder ham om at lave om på sig selv. Når jeg beder om at han står op en halv time før han skal ud af døren så vores søn kan få lidt mere tid med ham.

Eller når jeg synes at det er træls han sover til kl 12/13 stykker i weekenden. Hvornår må jeg så sove længe hvis der altid skal tages hensyn til at han er B-menneske?

I går var jeg til fest og kom hjem omkring kl 03 og stod op igen kl 06.30 med vores søn. Men kunne ikke lade være med at tænke over hvorfor det egentlig var mig der stod op og ikke min kæreste. Hvis han har været til fest og har tømmermænd får han som en selvfølge altid lov til at love længe hvis vi ikke har noget vi skal.

Undskyld det blev lidt langt, tror bare jeg ikke kan forstå det med at være B-menneske og så ville jeg høre hvordan det er hos jer andre B-mennesker

Jeg er/var TOTALT B-menneske, primært om morgenen, jeg eeeeeeeeeelskede at sove længe!

men efter vi har fået Isaak der sover til senest 0530 har jeg ligesom bare lært at stå tidligt op, jeg går så tilsvarende tidligere i seng end førhen, da jeg virkelig ikke kan hænge sammen hvis jeg går i seng ved midnat, skal op og give mad + sut om natten og så starter dagen kl 0530.

Jeg har med tiden bare lært at gå i seng SENEST 2230 (helst 2130-22)

man kan altså sagtens lære sig selv at stå tidligere op, det er jo en vane sag

 

ps. herhjemme har Isaak været flaskebarn siden han var 4mdr. så der skifter vi i weekenden, lørdag sove andreas længe og søndag sover jeg længe.
om lørdagen lader jeg andreas sove så længe han har lyst og ved at han gør det samme med mig om søndagen, men nu står jeg så ikke op senere end 9 da jeg ellers så ikke kan sove om aften og så ender i en ond cirkel - men at sove til kl 9. er godt nok også luksus når  man har en dreng på 6mdr. der ikke aner hvad søvn er

Enirt skriver:

Til jer vil jeg gerne stille et par spørgsmål

Hvornår går I, i seng og falder det jer naturligt at gøre det på det givne tidspunkt?

Hvor lang tid før i skal af sted om morgenen står i op?

Hvornår står i op i weekenderne.

Ved godt det er nogle lidt underlige spørgsmål. Men sagen er den at min kæreste er B-menneske og det var da en kæmpe fordel da vores søn var lille for så dækkede han den del af aftenen/natten han var vågen.

Men nu her når vores søn går i seng kl 19-19.30 og står op igen omkring 06-07.30 så synes jeg at det er træls at min kæreste sidder oppe om natten til omkring kl 02 og så først står om 5 min for sent til at nå ud af døren.

Jeg har prøvet at tage snakken med ham og han bliver ved med at sige at det er fordi han er B-menneske og ikke kan lave det om det falder ham ikke naturligt og han bliver provokeret af at jeg beder ham om at lave om på sig selv. Når jeg beder om at han står op en halv time før han skal ud af døren så vores søn kan få lidt mere tid med ham.

Eller når jeg synes at det er træls han sover til kl 12/13 stykker i weekenden. Hvornår må jeg så sove længe hvis der altid skal tages hensyn til at han er B-menneske?

I går var jeg til fest og kom hjem omkring kl 03 og stod op igen kl 06.30 med vores søn. Men kunne ikke lade være med at tænke over hvorfor det egentlig var mig der stod op og ikke min kæreste. Hvis han har været til fest og har tømmermænd får han som en selvfølge altid lov til at love længe hvis vi ikke har noget vi skal.

Undskyld det blev lidt langt, tror bare jeg ikke kan forstå det med at være B-menneske og så ville jeg høre hvordan det er hos jer andre B-mennesker

Vi er begge b mennesker, men vi har været så heldige at få en søn der i den grad også er b-menneske
I hverdagen går vi i seng klokken 22, min kæreste står op klokken seks for at tage afsted klokken 7.
Jeg står op når Anthon vågner, ca 7:30-8:00 og så går vi herfra fem minutter i ni (vi bor ca 20 meter fra børnehaven)

I weekenden skiftes vi til at sove længe, så min kæreste sover længe lørdag og jeg gør søndag. Vi har ingen regel om hvor længe vi må sove men ofte går vi i seng så vi aller senest står op ved 11-12 tiden.
Her der har den der er stået "tidligt" op med vores søn ca stået op ved en 9:00 tiden

Jeg synes det fungere super godt på den måde - men lad os se hvordan det bliver om 2 måneder når vi har en nyfødt

Det kan han da ikke bare sige som om det er en tilstand der ikke kan laves om.
Men kan I aftale at I skiftes...altså hver anden dag så kan man sove længe.

Og i weekenderne kan I gør lige sådan men aftale senest til kl 8.00. Å For det er vel der man virkelig kan hygge med sine børn...samlet som en familie. Eller er tidspunkt I begge kan leve med 
Enhver der er så sent oppe vil have svært ved at stå tidligt op. Så må han lære at gå tidligere i seng.

Sådan noget fis!

Om han er A eller B menneske så har han et ansvar. Et barn, hvis behov kommer før ham. Selvom man er B menneske kan man godt stå op i god tid og ex. vis møde til tiden. Alt andet er fis i en hornlygte og en meget dårlig undskyldning.

Synes din kæreste lyder ekstrem umoden.

Jeg har altid været udpræget B-menneske, men det blev i dén grad ændret den dag jeg blev mor ♥

 

Enirt skriver:

Til jer vil jeg gerne stille et par spørgsmål

Hvornår går I, i seng og falder det jer naturligt at gøre det på det givne tidspunkt?

Hvor lang tid før i skal af sted om morgenen står i op?

Hvornår står i op i weekenderne.

Ved godt det er nogle lidt underlige spørgsmål. Men sagen er den at min kæreste er B-menneske og det var da en kæmpe fordel da vores søn var lille for så dækkede han den del af aftenen/natten han var vågen.

Men nu her når vores søn går i seng kl 19-19.30 og står op igen omkring 06-07.30 så synes jeg at det er træls at min kæreste sidder oppe om natten til omkring kl 02 og så først står om 5 min for sent til at nå ud af døren.

Jeg har prøvet at tage snakken med ham og han bliver ved med at sige at det er fordi han er B-menneske og ikke kan lave det om det falder ham ikke naturligt og han bliver provokeret af at jeg beder ham om at lave om på sig selv. Når jeg beder om at han står op en halv time før han skal ud af døren så vores søn kan få lidt mere tid med ham.

Eller når jeg synes at det er træls han sover til kl 12/13 stykker i weekenden. Hvornår må jeg så sove længe hvis der altid skal tages hensyn til at han er B-menneske?

I går var jeg til fest og kom hjem omkring kl 03 og stod op igen kl 06.30 med vores søn. Men kunne ikke lade være med at tænke over hvorfor det egentlig var mig der stod op og ikke min kæreste. Hvis han har været til fest og har tømmermænd får han som en selvfølge altid lov til at love længe hvis vi ikke har noget vi skal.

Undskyld det blev lidt langt, tror bare jeg ikke kan forstå det med at være B-menneske og så ville jeg høre hvordan det er hos jer andre B-mennesker

han har det da for godt hvis han kan slippe afsted med det

herhjemme er vi begge b mennesker men når man får børn må man prioritere dem! jeg elsker at sove længe men dagen starter mellem 6 og 7 hver dag alligevel.. Også i weekenderne! Vi står sammen op i weekenden og tager primært en lur når den lille sover til middag.. Vi savner helt klart at sove længe men vi får bare så meget mere ud af dagen på denne her måde

det kan ikke hænge sammen hvis han først går i seng kl 2 og står op kl 6 men begynder han først at stå op kl 6 så kommer han også helt automatisk tidligere i seng om aftenen for mig lyder han som en forkælet teenager der vist ikke har indset han er blevet far..

Enirt skriver:

Til jer vil jeg gerne stille et par spørgsmål

Hvornår går I, i seng og falder det jer naturligt at gøre det på det givne tidspunkt?

Hvor lang tid før i skal af sted om morgenen står i op?

Hvornår står i op i weekenderne.

Ved godt det er nogle lidt underlige spørgsmål. Men sagen er den at min kæreste er B-menneske og det var da en kæmpe fordel da vores søn var lille for så dækkede han den del af aftenen/natten han var vågen.

Men nu her når vores søn går i seng kl 19-19.30 og står op igen omkring 06-07.30 så synes jeg at det er træls at min kæreste sidder oppe om natten til omkring kl 02 og så først står om 5 min for sent til at nå ud af døren.

Jeg har prøvet at tage snakken med ham og han bliver ved med at sige at det er fordi han er B-menneske og ikke kan lave det om det falder ham ikke naturligt og han bliver provokeret af at jeg beder ham om at lave om på sig selv. Når jeg beder om at han står op en halv time før han skal ud af døren så vores søn kan få lidt mere tid med ham.

Eller når jeg synes at det er træls han sover til kl 12/13 stykker i weekenden. Hvornår må jeg så sove længe hvis der altid skal tages hensyn til at han er B-menneske?

I går var jeg til fest og kom hjem omkring kl 03 og stod op igen kl 06.30 med vores søn. Men kunne ikke lade være med at tænke over hvorfor det egentlig var mig der stod op og ikke min kæreste. Hvis han har været til fest og har tømmermænd får han som en selvfølge altid lov til at love længe hvis vi ikke har noget vi skal.

Undskyld det blev lidt langt, tror bare jeg ikke kan forstå det med at være B-menneske og så ville jeg høre hvordan det er hos jer andre B-mennesker

her er det lidt omvendt - min kæreste er håndværker og står derfor tidligt op i hverdagene og falder tit tidligt i søvn (på sofaen )

men hvis alt er helt almindelig weekend og hverdag så plejer jeg at tage hende om natten (det er heldigvis ikke så tit mere) og så har vi én sov længe dag pr mand i weekenderne. og så kan man jo tage en morfar når hun sover til middag hvis man er gået for sent i seng

Jeg synes det er dybt godnat at kræve sin ret på ikke at ændre sig - det er tit ulempen ved ikke at have været på barsel, for der har man bare ikke noget valg og så ved man at det er babys way or the highway

måske du sku have en weekend væk hvor faren kan lære barnets rytme lidt at kende og mærke at han altså ikke bare kan gøre som han plejer uden også at tage ansvar

jeg var blevet tosset hvis jeg på den måde skulle ha ALLE de "sure" tjanser hver gang

MorDk skriver:

Sådan noget fis!

Om han er A eller B menneske så har han et ansvar. Et barn, hvis behov kommer før ham. Selvom man er B menneske kan man godt stå op i god tid og ex. vis møde til tiden. Alt andet er fis i en hornlygte og en meget dårlig undskyldning.

Synes din kæreste lyder ekstrem umoden.

Jeg har altid været udpræget B-menneske, men det blev i dén grad ændret den dag jeg blev mor ♥

 

Også min tanke.
Man kan godt stå op til arbejde men ikke til barnet. Det lyder mere som en dårlig undskyldning.

Min mand er også B menneske og går ikke i seng før 00- 02 på fridage. Men derfor kommer han altså alligevel med ud af fjerene om morgenen. Vores ældste på 4 år vågner gerne omkring kl 6.00, og så må manden med op.

Der har egentlig ikke været diskussioner om det, men kan huske vi havde et sammenstød 2-3 uger efter vores søn var født, fordi han sov til kl 9-10 hver dag. Og der var ingen sure miner, han kunne faktisk godt forstå mig .

Weekender eller dage hvor vi begge har fri, sidder vi ofte længe oppe , men så skiftes vi til at sove længe  (længe=senest kl 9)