Jer der er B-mennesker og forældre

Jeg har da bare fået mig et B-barn
Han går i seng kl 21 og jeg kan rende og jeg kan skide, han vil bar ik sove før!
Til gengæld sover han os til mellem 8 og 9.
Altså når li mit arbejds skema tillader det.

Enirt skriver:

Til jer vil jeg gerne stille et par spørgsmål

Hvornår går I, i seng og falder det jer naturligt at gøre det på det givne tidspunkt?

Hvor lang tid før i skal af sted om morgenen står i op?

Hvornår står i op i weekenderne.

Ved godt det er nogle lidt underlige spørgsmål. Men sagen er den at min kæreste er B-menneske og det var da en kæmpe fordel da vores søn var lille for så dækkede han den del af aftenen/natten han var vågen.

Men nu her når vores søn går i seng kl 19-19.30 og står op igen omkring 06-07.30 så synes jeg at det er træls at min kæreste sidder oppe om natten til omkring kl 02 og så først står om 5 min for sent til at nå ud af døren.

Jeg har prøvet at tage snakken med ham og han bliver ved med at sige at det er fordi han er B-menneske og ikke kan lave det om det falder ham ikke naturligt og han bliver provokeret af at jeg beder ham om at lave om på sig selv. Når jeg beder om at han står op en halv time før han skal ud af døren så vores søn kan få lidt mere tid med ham.

Eller når jeg synes at det er træls han sover til kl 12/13 stykker i weekenden. Hvornår må jeg så sove længe hvis der altid skal tages hensyn til at han er B-menneske?

I går var jeg til fest og kom hjem omkring kl 03 og stod op igen kl 06.30 med vores søn. Men kunne ikke lade være med at tænke over hvorfor det egentlig var mig der stod op og ikke min kæreste. Hvis han har været til fest og har tømmermænd får han som en selvfølge altid lov til at love længe hvis vi ikke har noget vi skal.

Undskyld det blev lidt langt, tror bare jeg ikke kan forstå det med at være B-menneske og så ville jeg høre hvordan det er hos jer andre B-mennesker

Jeg er lidt en blanding. Jeg kan sove skide længe og gå sent i seng uden problemer når vi ikke skal noget og omvendt npr vi skal noget, uden problemer. 

Min kæreste er så meget B menneske, men viste lige ham tråden, og han sagde også det er noget fis. Når man får børn må man tilpasse sig dem, så man kan hjælpe hinanden. 

Tullen85 skriver:

Jeg er udpræget b-menneske. Men efter at ha været alene med min søn de første 3 år af hans liv e har jeg efterhånden vænnet mig til at gå tidligt i seng... børn tager jo ikke hensyn til om deres forældre er a eller b mennesker.

Så selvfølgelig kan det laves om, jeg synes stadig det er drøn hårdt at stå tidligt op, men sådan er det når man er forældre. Jeg ville bestemt give ham et kærligt los i rumpen, så han kan hjælpe lidt til, især hvis du ønsker lidt mere hjælp om morgenen. For selvfølgelig kan man gå tidligt i seng, det kræver bare lidt tilvænning

Lige mine ord, altså det med tilvænning. Men det er som om det ord ikke findes i hans ordforråd. Ved sku ikke helt hvordan jeg skal gribe diskussionen an, så det bliver på en konstruktiv måde og ikke bare at jeg hakker på ham og han går i forsvar.

FrkZier skriver:

Jeg er/var TOTALT B-menneske, primært om morgenen, jeg eeeeeeeeeelskede at sove længe!

men efter vi har fået Isaak der sover til senest 0530 har jeg ligesom bare lært at stå tidligt op, jeg går så tilsvarende tidligere i seng end førhen, da jeg virkelig ikke kan hænge sammen hvis jeg går i seng ved midnat, skal op og give mad + sut om natten og så starter dagen kl 0530.

Jeg har med tiden bare lært at gå i seng SENEST 2230 (helst 2130-22)

man kan altså sagtens lære sig selv at stå tidligere op, det er jo en vane sag

 

ps. herhjemme har Isaak været flaskebarn siden han var 4mdr. så der skifter vi i weekenden, lørdag sove andreas længe og søndag sover jeg længe.
om lørdagen lader jeg andreas sove så længe han har lyst og ved at han gør det samme med mig om søndagen, men nu står jeg så ikke op senere end 9 da jeg ellers så ikke kan sove om aften og så ender i en ond cirkel - men at sove til kl 9. er godt nok også luksus når  man har en dreng på 6mdr. der ikke aner hvad søvn er

Det mener jeg jo også det er, altså en vane sag. Det med at dele weekenden har jeg også foreslået tidligere. Men gider ikke at skulle skændes med en zombie hver morgen. Som når han vågner rigtig ikke kan huske noget. Så det er kun mig der får en dårlig start på dagen og det gider jeg ikke.

Men en snak skal vi da have, synes bare det er svært. Kan ikke finde den konstruktive indgangsvinkel

mor:) skriver:

Det kan han da ikke bare sige som om det er en tilstand der ikke kan laves om.
Men kan I aftale at I skiftes...altså hver anden dag så kan man sove længe.

Og i weekenderne kan I gør lige sådan men aftale senest til kl 8.00. Å For det er vel der man virkelig kan hygge med sine børn...samlet som en familie. Eller er tidspunkt I begge kan leve med 
Enhver der er så sent oppe vil have svært ved at stå tidligt op. Så må han lære at gå tidligere i seng.

Sådan har jeg det også, siger til ham gang på gang at det er hans ansvar og at det er kun noget han styrer. Altså ikke en tilstand men et valg.

Kan jo også mærke på vores søn at han savner sin far når han i hverdagen kun når at se ham 2-3 timer om aftenen. Og så hvad det nu bliver til i weekenderne.

MorDk skriver:

Sådan noget fis!

Om han er A eller B menneske så har han et ansvar. Et barn, hvis behov kommer før ham. Selvom man er B menneske kan man godt stå op i god tid og ex. vis møde til tiden. Alt andet er fis i en hornlygte og en meget dårlig undskyldning.

Synes din kæreste lyder ekstrem umoden.

Jeg har altid været udpræget B-menneske, men det blev i dén grad ændret den dag jeg blev mor ♥

 

Egentlig er jeg jo helt enig. Men ved sku ikke hvordan jeg skal få budskabet frem på en god måde. For han ser jo tingene helt anderledes åbenlyst.

Team Putte skriver:

han har det da for godt hvis han kan slippe afsted med det

herhjemme er vi begge b mennesker men når man får børn må man prioritere dem! jeg elsker at sove længe men dagen starter mellem 6 og 7 hver dag alligevel.. Også i weekenderne! Vi står sammen op i weekenden og tager primært en lur når den lille sover til middag.. Vi savner helt klart at sove længe men vi får bare så meget mere ud af dagen på denne her måde

det kan ikke hænge sammen hvis han først går i seng kl 2 og står op kl 6 men begynder han først at stå op kl 6 så kommer han også helt automatisk tidligere i seng om aftenen for mig lyder han som en forkælet teenager der vist ikke har indset han er blevet far..

Den tanke har jeg også tænkt flere gange. At han ikke indser hvor godt han har det og at det faktisk ikke er fair.

Men ved bare ikke hvordan jeg skal få han til at se det

Giraffen skriver:

her er det lidt omvendt - min kæreste er håndværker og står derfor tidligt op i hverdagene og falder tit tidligt i søvn (på sofaen )

men hvis alt er helt almindelig weekend og hverdag så plejer jeg at tage hende om natten (det er heldigvis ikke så tit mere) og så har vi én sov længe dag pr mand i weekenderne. og så kan man jo tage en morfar når hun sover til middag hvis man er gået for sent i seng

Jeg synes det er dybt godnat at kræve sin ret på ikke at ændre sig - det er tit ulempen ved ikke at have været på barsel, for der har man bare ikke noget valg og så ved man at det er babys way or the highway

måske du sku have en weekend væk hvor faren kan lære barnets rytme lidt at kende og mærke at han altså ikke bare kan gøre som han plejer uden også at tage ansvar

jeg var blevet tosset hvis jeg på den måde skulle ha ALLE de "sure" tjanser hver gang

Han har haft vores søn flere gange en hel weekend. Men det er som om at det ikke rigtig siver ind at sådan er det altså for mig hver dag også selvom det er weekend.

Ja barsel har også været en diskussion, jeg spurgte om han ville have det og det ville han ikke. Så prøvede jeg at presse lidt på. Men egentlig så gad jeg ikke at min barsel skulle blive kortere bare for at han kunne gå hjemme og ikke have lyst til barsel. Tror jeg skulle have holdt mere fast på at det skulle han.

Vil du gifte dig med mig? Spøg til side, Jeg er også b menneske, men det er der altså bare ikke noget at gøre ved, jeg prioritere mine børn og mit familieliv og må gå sovende ud i et koldt bad for at vågne hver morgen kl bæ, for ungerne skal ikke stresse bare fordi jeg er morgendoven og aaaaaltså liiiige skal ha 5 min mere, ligesom jeg ser kedeligt tv for at falde tidligt i søvn. Det falder mig ikke naturligt, kun sagtens sove til kl 14 hver dag hvis jeg fik lov. Men familie er sgu vigtigere. :-) og vi skiftes til at sove længe herhjemme.

Babiesontheway skriver:

Jeg er lidt en blanding. Jeg kan sove skide længe og gå sent i seng uden problemer når vi ikke skal noget og omvendt npr vi skal noget, uden problemer. 

Min kæreste er så meget B menneske, men viste lige ham tråden, og han sagde også det er noget fis. Når man får børn må man tilpasse sig dem, så man kan hjælpe hinanden. 

Tak for det lille mandlige indput også.