Komme videre efter utroskab

Anonym skriver:

Min kæreste har været utro. Bum! Endelig fik jeg det bekræftet, da han prøvede at gøre det forbi med hende, og hun så valgte at tage kontakt til mig. Jeg har længe set tegnene og hørt på løgnene, men kunne ingenting bevise.

Hun vidste ikke, han og jeg stadig var sammen. Han har lovet hende, at han ville flytte hjem til hende, så snart han kunne og starte familie med hende, ifølge hendes forklaring. Pludselig bryder han så forbindelsen til hende, gæt hvorfor.. Fordi jeg er blevet gravid.

Han forklarer det som, at pludselig gik det hele op for ham. Det gik op for ham, hvad fanden han egentlig havde gang i - og han fortryder, siger han. Han følte, at han havde mistet "sit gamle jeg" og burde have erkendt, at han nu er en anden, FØR han havde grebet til handling. Det skal måske siges, at han for et års tid siden flyttede godt 300 km fra sin hjemegn for at bo med mig. Hun er en ekskæreste derfra.

At han har stukket pikken op i hende, gør mig underligt nok ikke særligt vred. Det er et fejltrin, mennesker begår fejl. Men hvis han virkelig har haft følelser for hende? Det er det, der river i mig.

Hvis ikke jeg var gravid nu, ville jeg have fortsat forholdet, men brugt prævention indtil jeg følte det her var klaret. Men nu står jeg og er gravid, stadig inden for abortgrænsen. Det er et ønskebarn fra begge side, og det ville være med blødende hjerte at skulle give det op nu! Men på den anden side, hvad værd er han som far?

Kan han virkelig ændre sig, eller vil det ske igen og igen?

Hvis I er nået så langt, håber jeg også I læser dette. Jeg havde brug for at komme af med nogle tanker. I er velkomne til at kommentere og dele erfaringer, men jeg ønsker ikke svar på, hvad jeg skal gøre eller ikke gøre. Det skal jeg og han nok selv finde ud af

Ønske barn eller ej, jeg havde sat ham stolen for døren

Anonym skriver:

Min kæreste har været utro. Bum! Endelig fik jeg det bekræftet, da han prøvede at gøre det forbi med hende, og hun så valgte at tage kontakt til mig. Jeg har længe set tegnene og hørt på løgnene, men kunne ingenting bevise.

Hun vidste ikke, han og jeg stadig var sammen. Han har lovet hende, at han ville flytte hjem til hende, så snart han kunne og starte familie med hende, ifølge hendes forklaring. Pludselig bryder han så forbindelsen til hende, gæt hvorfor.. Fordi jeg er blevet gravid.

Han forklarer det som, at pludselig gik det hele op for ham. Det gik op for ham, hvad fanden han egentlig havde gang i - og han fortryder, siger han. Han følte, at han havde mistet "sit gamle jeg" og burde have erkendt, at han nu er en anden, FØR han havde grebet til handling. Det skal måske siges, at han for et års tid siden flyttede godt 300 km fra sin hjemegn for at bo med mig. Hun er en ekskæreste derfra.

At han har stukket pikken op i hende, gør mig underligt nok ikke særligt vred. Det er et fejltrin, mennesker begår fejl. Men hvis han virkelig har haft følelser for hende? Det er det, der river i mig.

Hvis ikke jeg var gravid nu, ville jeg have fortsat forholdet, men brugt prævention indtil jeg følte det her var klaret. Men nu står jeg og er gravid, stadig inden for abortgrænsen. Det er et ønskebarn fra begge side, og det ville være med blødende hjerte at skulle give det op nu! Men på den anden side, hvad værd er han som far?

Kan han virkelig ændre sig, eller vil det ske igen og igen?

Hvis I er nået så langt, håber jeg også I læser dette. Jeg havde brug for at komme af med nogle tanker. I er velkomne til at kommentere og dele erfaringer, men jeg ønsker ikke svar på, hvad jeg skal gøre eller ikke gøre. Det skal jeg og han nok selv finde ud af

Hm, at farmand har været en tosse og leget med en anden, gør ham jo ikke nødvendigvis til en dårlig far - en dårlig kæreste, ja, men ikke en dårlig far. Og siden det er en ønskebaby, må du jo have ment at han ville blive en god far.

Mht om han har haft følelser for den anden - har du spurgt ham? Tænker at det er ret vigtigt at i får talt situationen igennem. Men når nu det har været så "nemt" at droppe hende, tænker jeg at det umiddelbart måske "bare" har været fis og ballade...

Synes det er interessant at du ville vælge at blive hvis du ikke var gravid - men er i tvivl nu du er.Langt de fleste ville mene at der var mere at kæmpe for når man venter barn sammen.

Umiddelbart tænker jeg at du nok ender med at blive og få baby (uden at kende dig) - men i tilfælde af at du ikke havde gjort dig de overvejelser inden i besluttede at blive forældre, så er det nok en god ide at overveje hvordan i vil samarbejde som forældre HVIS nu det går galt engang i fremtiden.

Jeg tror forøvrigt på at man kan forbedre sig, og at en gang utro ikke nødvendigvis betyder altid utro. Men jeg tror også at der er mange der falder i gentagne gange, især i samme forhold. (groft sagt fordi at den jo er "gået" før).

Anyway, god vind til dig - håber du kunne bruge mit indput til et eller andet, og at du finder den rette løsning for DIG

FebruaryMom skriver:

Ønske barn eller ej, jeg havde sat ham stolen for døren

Helt i orden, at du har det sådan, men det ville jeg ikke bare kunne

Hold da op... Jeg ville ikke kunne leve i et forhold med en mand der synes det er ok at bolle med andre bag min ryg og såre mig og holde mig totalt for nar og risikere at smitte mig med sexsygdomme og gøre en anden gravid måske. Men Hey, jeg er også gammeldags og romantisk. Jeg vil være The one and only. Og ikke bare, den ene ud af to. Men held og lykke med det hele, håber han holder sig på måtten hvis i bliver sammen :-)

i vores forhold.. vi havde været sammen 6 år.. var det mig der kom til at lave et sidespring..

men han tilgav mig.. og vi har verdens bedste forhold nu.. snart været sammen i 4 år.. vi har altså også været sammen siden jeg var 15 år gammel og han 19 .. - jeg synes du skal give det en chance det tager tid at komme over.. men vi snakkede om det når han tænkte over ''hvorfor'' osvosv.. og kun på den måde kom vi igennem det.. sæt jer og snak..

men min samvigtighed.. er stadig røv når jeg har en af de dage jeg bare er ked.. kommer det frem.. og den vil han altid leve med!.. men hvis han vælger dig.. og om det fordi du gravid eller ej.. så er det nok ikke for sjov. han elsker dig..

Holbæktrunten skriver:

Hm, at farmand har været en tosse og leget med en anden, gør ham jo ikke nødvendigvis til en dårlig far - en dårlig kæreste, ja, men ikke en dårlig far. Og siden det er en ønskebaby, må du jo have ment at han ville blive en god far.

Mht om han har haft følelser for den anden - har du spurgt ham? Tænker at det er ret vigtigt at i får talt situationen igennem. Men når nu det har været så "nemt" at droppe hende, tænker jeg at det umiddelbart måske "bare" har været fis og ballade...

Synes det er interessant at du ville vælge at blive hvis du ikke var gravid - men er i tvivl nu du er.Langt de fleste ville mene at der var mere at kæmpe for når man venter barn sammen.

Umiddelbart tænker jeg at du nok ender med at blive og få baby (uden at kende dig) - men i tilfælde af at du ikke havde gjort dig de overvejelser inden i besluttede at blive forældre, så er det nok en god ide at overveje hvordan i vil samarbejde som forældre HVIS nu det går galt engang i fremtiden.

Jeg tror forøvrigt på at man kan forbedre sig, og at en gang utro ikke nødvendigvis betyder altid utro. Men jeg tror også at der er mange der falder i gentagne gange, især i samme forhold. (groft sagt fordi at den jo er "gået" før).

Anyway, god vind til dig - håber du kunne bruge mit indput til et eller andet, og at du finder den rette løsning for DIG

Det er sandt, jeg tror stadig på, at han vil blive en fantastisk far. Måske fik jeg formuleret mig lidt skævt, men kan heller ikke uddybe, hvad jeg egentlig mente

Ja det har jeg. Han undgår spørgsmålet eller svarer med, at han har savnet noget der var engang. Jeg kan sagtens følge dig i, at der måske ikke har været så meget, når han har gjort det forbi med hende uden videre. Jeg er egentlig også glad for, at han har gjort det på eget initiativ!

Jeg er ikke tvivl om at blive. Jeg tror, jeg er i tvivl om vi er klar til et barn ovenpå alt dette. Men egentlig vil jeg helst ikke vælge det fra.

Jeg kan kun håbe, at han har taget ved lære af det.

Det kunne jeg helt klart! Det er rart at høre andres tanker

C-Dog skriver:

Hold da op... Jeg ville ikke kunne leve i et forhold med en mand der synes det er ok at bolle med andre bag min ryg og såre mig og holde mig totalt for nar og risikere at smitte mig med sexsygdomme og gøre en anden gravid måske. Men Hey, jeg er også gammeldags og romantisk. Jeg vil være The one and only. Og ikke bare, den ene ud af to. Men held og lykke med det hele, håber han holder sig på måtten hvis i bliver sammen :-)

Hold da op... Det var vel nok en udlægning af det

justagirl skriver:

i vores forhold.. vi havde været sammen 6 år.. var det mig der kom til at lave et sidespring..

men han tilgav mig.. og vi har verdens bedste forhold nu.. snart været sammen i 4 år.. vi har altså også været sammen siden jeg var 15 år gammel og han 19 .. - jeg synes du skal give det en chance det tager tid at komme over.. men vi snakkede om det når han tænkte over ''hvorfor'' osvosv.. og kun på den måde kom vi igennem det.. sæt jer og snak..

men min samvigtighed.. er stadig røv når jeg har en af de dage jeg bare er ked.. kommer det frem.. og den vil han altid leve med!.. men hvis han vælger dig.. og om det fordi du gravid eller ej.. så er det nok ikke for sjov. han elsker dig..

Tak Det er rart at høre, at det kan lade sig gøre, og ikke bare er en dum og naiv drøm.

Vi snakker også, og han virker for første gang i lang tid oprigtig i sine svar. Men ja, det helt store spørgsmål er "hvorfor", hvilket han jo selv har svært ved at svare på.

Jeg tror på, han elsker mig. Han har kvajet sig, men det har jo ikke været i ond vilje. Sket er sket, og det bliver en del af vores fælles historie.

Anonym skriver:

Tak Det er rart at høre, at det kan lade sig gøre, og ikke bare er en dum og naiv drøm.

Vi snakker også, og han virker for første gang i lang tid oprigtig i sine svar. Men ja, det helt store spørgsmål er "hvorfor", hvilket han jo selv har svært ved at svare på.

Jeg tror på, han elsker mig. Han har kvajet sig, men det har jo ikke været i ond vilje. Sket er sket, og det bliver en del af vores fælles historie.

Nemlig.. jeg kan stadig den dag idag stadig ikke svare på ''hvorfor'' --- fordi jeg ved det ikke

jeg ville satse på familie livet!

Holbæktrunten skriver:

Hm, at farmand har været en tosse og leget med en anden, gør ham jo ikke nødvendigvis til en dårlig far - en dårlig kæreste, ja, men ikke en dårlig far. Og siden det er en ønskebaby, må du jo have ment at han ville blive en god far.

Mht om han har haft følelser for den anden - har du spurgt ham? Tænker at det er ret vigtigt at i får talt situationen igennem. Men når nu det har været så "nemt" at droppe hende, tænker jeg at det umiddelbart måske "bare" har været fis og ballade...

Synes det er interessant at du ville vælge at blive hvis du ikke var gravid - men er i tvivl nu du er.Langt de fleste ville mene at der var mere at kæmpe for når man venter barn sammen.

Umiddelbart tænker jeg at du nok ender med at blive og få baby (uden at kende dig) - men i tilfælde af at du ikke havde gjort dig de overvejelser inden i besluttede at blive forældre, så er det nok en god ide at overveje hvordan i vil samarbejde som forældre HVIS nu det går galt engang i fremtiden.

Jeg tror forøvrigt på at man kan forbedre sig, og at en gang utro ikke nødvendigvis betyder altid utro. Men jeg tror også at der er mange der falder i gentagne gange, især i samme forhold. (groft sagt fordi at den jo er "gået" før).

Anyway, god vind til dig - håber du kunne bruge mit indput til et eller andet, og at du finder den rette løsning for DIG

Meget enig.