Komme videre efter utroskab

Min kæreste har været utro. Bum! Endelig fik jeg det bekræftet, da han prøvede at gøre det forbi med hende, og hun så valgte at tage kontakt til mig. Jeg har længe set tegnene og hørt på løgnene, men kunne ingenting bevise.

Hun vidste ikke, han og jeg stadig var sammen. Han har lovet hende, at han ville flytte hjem til hende, så snart han kunne og starte familie med hende, ifølge hendes forklaring. Pludselig bryder han så forbindelsen til hende, gæt hvorfor.. Fordi jeg er blevet gravid.

Han forklarer det som, at pludselig gik det hele op for ham. Det gik op for ham, hvad fanden han egentlig havde gang i - og han fortryder, siger han. Han følte, at han havde mistet "sit gamle jeg" og burde have erkendt, at han nu er en anden, FØR han havde grebet til handling. Det skal måske siges, at han for et års tid siden flyttede godt 300 km fra sin hjemegn for at bo med mig. Hun er en ekskæreste derfra.

At han har stukket pikken op i hende, gør mig underligt nok ikke særligt vred. Det er et fejltrin, mennesker begår fejl. Men hvis han virkelig har haft følelser for hende? Det er det, der river i mig.

Hvis ikke jeg var gravid nu, ville jeg have fortsat forholdet, men brugt prævention indtil jeg følte det her var klaret. Men nu står jeg og er gravid, stadig inden for abortgrænsen. Det er et ønskebarn fra begge side, og det ville være med blødende hjerte at skulle give det op nu! Men på den anden side, hvad værd er han som far?

Kan han virkelig ændre sig, eller vil det ske igen og igen?

Hvis I er nået så langt, håber jeg også I læser dette. Jeg havde brug for at komme af med nogle tanker. I er velkomne til at kommentere og dele erfaringer, men jeg ønsker ikke svar på, hvad jeg skal gøre eller ikke gøre. Det skal jeg og han nok selv finde ud af

Hej, ville ikke gå videre uden at give et  med på vejen. Håber i finder en løsning som i begge kan leve med. 

Anonym skriver:

Min kæreste har været utro. Bum! Endelig fik jeg det bekræftet, da han prøvede at gøre det forbi med hende, og hun så valgte at tage kontakt til mig. Jeg har længe set tegnene og hørt på løgnene, men kunne ingenting bevise.

Hun vidste ikke, han og jeg stadig var sammen. Han har lovet hende, at han ville flytte hjem til hende, så snart han kunne og starte familie med hende, ifølge hendes forklaring. Pludselig bryder han så forbindelsen til hende, gæt hvorfor.. Fordi jeg er blevet gravid.

Han forklarer det som, at pludselig gik det hele op for ham. Det gik op for ham, hvad fanden han egentlig havde gang i - og han fortryder, siger han. Han følte, at han havde mistet "sit gamle jeg" og burde have erkendt, at han nu er en anden, FØR han havde grebet til handling. Det skal måske siges, at han for et års tid siden flyttede godt 300 km fra sin hjemegn for at bo med mig. Hun er en ekskæreste derfra.

At han har stukket pikken op i hende, gør mig underligt nok ikke særligt vred. Det er et fejltrin, mennesker begår fejl. Men hvis han virkelig har haft følelser for hende? Det er det, der river i mig.

Hvis ikke jeg var gravid nu, ville jeg have fortsat forholdet, men brugt prævention indtil jeg følte det her var klaret. Men nu står jeg og er gravid, stadig inden for abortgrænsen. Det er et ønskebarn fra begge side, og det ville være med blødende hjerte at skulle give det op nu! Men på den anden side, hvad værd er han som far?

Kan han virkelig ændre sig, eller vil det ske igen og igen?

Hvis I er nået så langt, håber jeg også I læser dette. Jeg havde brug for at komme af med nogle tanker. I er velkomne til at kommentere og dele erfaringer, men jeg ønsker ikke svar på, hvad jeg skal gøre eller ikke gøre. Det skal jeg og han nok selv finde ud af

 skal du ha.....

Håber at i finder en god løsning for jer alle, god vind herfra

Anonym skriver:

Min kæreste har været utro. Bum! Endelig fik jeg det bekræftet, da han prøvede at gøre det forbi med hende, og hun så valgte at tage kontakt til mig. Jeg har længe set tegnene og hørt på løgnene, men kunne ingenting bevise.

Hun vidste ikke, han og jeg stadig var sammen. Han har lovet hende, at han ville flytte hjem til hende, så snart han kunne og starte familie med hende, ifølge hendes forklaring. Pludselig bryder han så forbindelsen til hende, gæt hvorfor.. Fordi jeg er blevet gravid.

Han forklarer det som, at pludselig gik det hele op for ham. Det gik op for ham, hvad fanden han egentlig havde gang i - og han fortryder, siger han. Han følte, at han havde mistet "sit gamle jeg" og burde have erkendt, at han nu er en anden, FØR han havde grebet til handling. Det skal måske siges, at han for et års tid siden flyttede godt 300 km fra sin hjemegn for at bo med mig. Hun er en ekskæreste derfra.

At han har stukket pikken op i hende, gør mig underligt nok ikke særligt vred. Det er et fejltrin, mennesker begår fejl. Men hvis han virkelig har haft følelser for hende? Det er det, der river i mig.

Hvis ikke jeg var gravid nu, ville jeg have fortsat forholdet, men brugt prævention indtil jeg følte det her var klaret. Men nu står jeg og er gravid, stadig inden for abortgrænsen. Det er et ønskebarn fra begge side, og det ville være med blødende hjerte at skulle give det op nu! Men på den anden side, hvad værd er han som far?

Kan han virkelig ændre sig, eller vil det ske igen og igen?

Hvis I er nået så langt, håber jeg også I læser dette. Jeg havde brug for at komme af med nogle tanker. I er velkomne til at kommentere og dele erfaringer, men jeg ønsker ikke svar på, hvad jeg skal gøre eller ikke gøre. Det skal jeg og han nok selv finde ud af

puha sikke en omgang  til dig....

godt at du ikke vil ha råd da jeg på ingen måde ville vide hvad jeg skulle ha rådet dig til... du kender ham bedst du ved hvad du inderst inde føler 

Anonym skriver:

Min kæreste har været utro. Bum! Endelig fik jeg det bekræftet, da han prøvede at gøre det forbi med hende, og hun så valgte at tage kontakt til mig. Jeg har længe set tegnene og hørt på løgnene, men kunne ingenting bevise.

Hun vidste ikke, han og jeg stadig var sammen. Han har lovet hende, at han ville flytte hjem til hende, så snart han kunne og starte familie med hende, ifølge hendes forklaring. Pludselig bryder han så forbindelsen til hende, gæt hvorfor.. Fordi jeg er blevet gravid.

Han forklarer det som, at pludselig gik det hele op for ham. Det gik op for ham, hvad fanden han egentlig havde gang i - og han fortryder, siger han. Han følte, at han havde mistet "sit gamle jeg" og burde have erkendt, at han nu er en anden, FØR han havde grebet til handling. Det skal måske siges, at han for et års tid siden flyttede godt 300 km fra sin hjemegn for at bo med mig. Hun er en ekskæreste derfra.

At han har stukket pikken op i hende, gør mig underligt nok ikke særligt vred. Det er et fejltrin, mennesker begår fejl. Men hvis han virkelig har haft følelser for hende? Det er det, der river i mig.

Hvis ikke jeg var gravid nu, ville jeg have fortsat forholdet, men brugt prævention indtil jeg følte det her var klaret. Men nu står jeg og er gravid, stadig inden for abortgrænsen. Det er et ønskebarn fra begge side, og det ville være med blødende hjerte at skulle give det op nu! Men på den anden side, hvad værd er han som far?

Kan han virkelig ændre sig, eller vil det ske igen og igen?

Hvis I er nået så langt, håber jeg også I læser dette. Jeg havde brug for at komme af med nogle tanker. I er velkomne til at kommentere og dele erfaringer, men jeg ønsker ikke svar på, hvad jeg skal gøre eller ikke gøre. Det skal jeg og han nok selv finde ud af

Jeg læste engang at kvinder ofte bliver mest såret over at deres kæreste/mand forelsker sig i en anden hvor mænd bliver mest såret over deres kæreste/kone har sex med en anden - så du er bestemt ikke mærkelig eller noget for at føle som du gør!

men hold nu K hvor må det være hårdt at være dig lige nu!
du må gøre op med dig selv om du kan tilgive ham? Jeg tror på folk kan ændre sig, men om jeg selv ville kunne tilgive kan jeg ikke svare på (og det er vel ogs ligemeget) - er han kampen værd? fordi en kamp kommer det med sikkerhed til at være.

men hvis i begge er opsat på det så er jeg overbevist om i nok skal få det til at fungere

Anonym skriver:

Min kæreste har været utro. Bum! Endelig fik jeg det bekræftet, da han prøvede at gøre det forbi med hende, og hun så valgte at tage kontakt til mig. Jeg har længe set tegnene og hørt på løgnene, men kunne ingenting bevise.

Hun vidste ikke, han og jeg stadig var sammen. Han har lovet hende, at han ville flytte hjem til hende, så snart han kunne og starte familie med hende, ifølge hendes forklaring. Pludselig bryder han så forbindelsen til hende, gæt hvorfor.. Fordi jeg er blevet gravid.

Han forklarer det som, at pludselig gik det hele op for ham. Det gik op for ham, hvad fanden han egentlig havde gang i - og han fortryder, siger han. Han følte, at han havde mistet "sit gamle jeg" og burde have erkendt, at han nu er en anden, FØR han havde grebet til handling. Det skal måske siges, at han for et års tid siden flyttede godt 300 km fra sin hjemegn for at bo med mig. Hun er en ekskæreste derfra.

At han har stukket pikken op i hende, gør mig underligt nok ikke særligt vred. Det er et fejltrin, mennesker begår fejl. Men hvis han virkelig har haft følelser for hende? Det er det, der river i mig.

Hvis ikke jeg var gravid nu, ville jeg have fortsat forholdet, men brugt prævention indtil jeg følte det her var klaret. Men nu står jeg og er gravid, stadig inden for abortgrænsen. Det er et ønskebarn fra begge side, og det ville være med blødende hjerte at skulle give det op nu! Men på den anden side, hvad værd er han som far?

Kan han virkelig ændre sig, eller vil det ske igen og igen?

Hvis I er nået så langt, håber jeg også I læser dette. Jeg havde brug for at komme af med nogle tanker. I er velkomne til at kommentere og dele erfaringer, men jeg ønsker ikke svar på, hvad jeg skal gøre eller ikke gøre. Det skal jeg og han nok selv finde ud af

FrkZier skriver:

Jeg læste engang at kvinder ofte bliver mest såret over at deres kæreste/mand forelsker sig i en anden hvor mænd bliver mest såret over deres kæreste/kone har sex med en anden - så du er bestemt ikke mærkelig eller noget for at føle som du gør!

men hold nu K hvor må det være hårdt at være dig lige nu!
du må gøre op med dig selv om du kan tilgive ham? Jeg tror på folk kan ændre sig, men om jeg selv ville kunne tilgive kan jeg ikke svare på (og det er vel ogs ligemeget) - er han kampen værd? fordi en kamp kommer det med sikkerhed til at være.

men hvis i begge er opsat på det så er jeg overbevist om i nok skal få det til at fungere

I mit hoved er han kampen værd. Jeg har siden vi rigtig lærte hinanden at kende følt, at han var min sjældefrænde. Vi har en forbindelse, som jeg aldrig har oplevet med en anden person før.

Jeg har det også sådan nu, at jeg har alt dem, jeg ønsker mig. Skal jeg lade alt det falde til jorden, fordi han var forvirret over sig selv og verden og trådte ved siden af? Jeg forventer ikke du svarer Bare lidt refleksioner.

Rockertand skriver:

Skulle han så se, hvem af jer der blev gravid først - og vedkommende havde så vundet at være sammen med ham?

Høhø - godt spørgsmål? 

Jeg tror nærmere, at han bare har snakket hende efter munden, når hun har talt om familie. Men jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige det.

Anonym skriver:

Min kæreste har været utro. Bum! Endelig fik jeg det bekræftet, da han prøvede at gøre det forbi med hende, og hun så valgte at tage kontakt til mig. Jeg har længe set tegnene og hørt på løgnene, men kunne ingenting bevise.

Hun vidste ikke, han og jeg stadig var sammen. Han har lovet hende, at han ville flytte hjem til hende, så snart han kunne og starte familie med hende, ifølge hendes forklaring. Pludselig bryder han så forbindelsen til hende, gæt hvorfor.. Fordi jeg er blevet gravid.

Han forklarer det som, at pludselig gik det hele op for ham. Det gik op for ham, hvad fanden han egentlig havde gang i - og han fortryder, siger han. Han følte, at han havde mistet "sit gamle jeg" og burde have erkendt, at han nu er en anden, FØR han havde grebet til handling. Det skal måske siges, at han for et års tid siden flyttede godt 300 km fra sin hjemegn for at bo med mig. Hun er en ekskæreste derfra.

At han har stukket pikken op i hende, gør mig underligt nok ikke særligt vred. Det er et fejltrin, mennesker begår fejl. Men hvis han virkelig har haft følelser for hende? Det er det, der river i mig.

Hvis ikke jeg var gravid nu, ville jeg have fortsat forholdet, men brugt prævention indtil jeg følte det her var klaret. Men nu står jeg og er gravid, stadig inden for abortgrænsen. Det er et ønskebarn fra begge side, og det ville være med blødende hjerte at skulle give det op nu! Men på den anden side, hvad værd er han som far?

Kan han virkelig ændre sig, eller vil det ske igen og igen?

Hvis I er nået så langt, håber jeg også I læser dette. Jeg havde brug for at komme af med nogle tanker. I er velkomne til at kommentere og dele erfaringer, men jeg ønsker ikke svar på, hvad jeg skal gøre eller ikke gøre. Det skal jeg og han nok selv finde ud af

Anonym skriver:

I mit hoved er han kampen værd. Jeg har siden vi rigtig lærte hinanden at kende følt, at han var min sjældefrænde. Vi har en forbindelse, som jeg aldrig har oplevet med en anden person før.

Jeg har det også sådan nu, at jeg har alt dem, jeg ønsker mig. Skal jeg lade alt det falde til jorden, fordi han var forvirret over sig selv og verden og trådte ved siden af? Jeg forventer ikke du svarer Bare lidt refleksioner.

jamen så svare du jo næsten selv på det

jeg tror det vil blive en lang sej kamp at komme igennem utroskabet, men du virker ret fornuftig så tror 'sagtens' du kan finde ud af at ligge det bag dig og komme videre i livet sammen med ham