Hvorfor må man ikke

Maja84 skriver:

Ønske sig flere børn!!

Det er i min verden underligt at man konstant får smidt i hovedet at man skal være glad for det man har, som om man ikke sætter pris på det, er jo noget andet så snart der snakkes job, karriere, udd eller materielle ting, rejser osv
Mange af disse ting kan jeg ikke pga sygdom, så hvorfor skal folk have så travlt, også selvom jeg kunne.

Er det bare ikke anset i dag at man gerne vil have flere børn

Forstår ikke en mentalitet om at man ikke kan være glade eller støtte andres ønsker uanset om det er børn, udd, job eller hvad det nu måtte være

Jeg må sige for mit vedkommende så har jeg ikke ondt i røven over at nogen vil have flere børn  Ser det kun som en positiv ting. Men at de så måske ikke kan/har mulighed for at blive gravide er da synd, og må være forfærdeligt at stå i den situation. Da det i manges tilfælde måske har været en drøm hele livet at de vil have et vist antal børn, eller hvad drømmen nu var. Det skal man acceptere at nogle mennesker har de drømme, og være der til støtte om den drøm ikke kan gå i opfyldelse. Og ikke se ned på dem som om de ikke er glade for det/dem de har.

Selvfølgelig er man glad for det/dem man har i forvejen, det synes jeg siger sig selv 

Så du skal ikke tage dig af hvad andre siger om dit ønske/drøm 

Elgaard73 skriver:

Jeg tænkte selv lidt sådan (har dog aldrig sagt det højt) før vi fik vores søn. Det tog os omkring 6 år (fertilitetsbeh.) at lave vores dreng og tænkte at man da bare skulle være taknemlig hvis i det mindste fik lov at prøve at få en.

Det skal jeg så lige love for, at den indstilling har ændret sig. Jeg er selv blevet helt slået omkuld, af hvor voldsomt ønsket om nr 2 er. Det er næsten værrer end med nr 1, (og misforstå mig nu ikke...Nr 1 er den største gave og velsignelse), netop fordi at nr 1 var min mand's og mit "egoistiske" ønske. Det var "kun" for vores skyld.

Med nr 2, er det pludselig for vores søn's skyld. Det er på hans vegne at vi ønsker os nr 2. Ja, selvfølgelig også på vores egne, men at min søn kan få en søskende, er det der vejer tungest på vægtskålen nu. 

Vi er en lille familie, og i og med at vi skulle bruge 6 år på at få vores søn, så er vi også nået op i alderen = at vi nok falder bort, mens vores dreng er forholdsvis ung. Og det knuser mit hjerte at tænke på at han kommer til at stå ret alene tilbage i verdenen. Føler at vi skylder ham, at give ham en bror eller søster, så de i det mindste har hinanden.

Når folk (tankeløst) siger til os, at vi da bare skal være taknemlige for en, så forklarer jeg dem det overstående og så bliver de pludselig lidt tavse/forlegen. For de kan jo godt se meningen med det. Det er jo bare ikke noget man tænker over, hvis man ikke selv har stået i situationen. 

Det var med samme tanke vi startede pb2 allerede efter 3 mdr og er så glade for at det lykkedes, men ønsket om nr 3 er bestemt ikke mindre og det som undrer mig er at når det er børn er det noget andet end de som ønsker, materielle ting, karriere eller rejser

Et lille undrende spørgsmål: jeg troede ikke man kunne får hjælpe hvis ma havde børn sammen? Men er også lige blevet opmærksom på man kan adoptere flere børn og jeg troede man kun kunne et eller biologiske  søskende.

Selvfølgelig må man ønske sig alle de børn man vil også selvom man har i forvejen, men kan nu også godt forstå det kan være nogen der kan tænke, I jo har to små børn hvorfor så gå igennem hele den opslidende proces igen - men en ting er at tænke det et andet er at sige det højt til jer. 

Tænker man måske også siger det som en slags trøst, men I har jo så hvorfor...? Alla prøv at se på det skønne I har frem for det I ikke har.

Jeg har ikke haft svært ved at blive gravid, men har da tænkt over hvorfor jeg udsætter min familie og ikke mindst min store datter for det potentielle helvede. Jeg kunne lave børn fra nu af til jeg lukkede mine øjne, men hvorfor egentlig, hvad er det jeg vil? Og er det fair for mine børn jeg lader dem gå igennem en dårlig tid hvor jeg ikke har det super godt? Og jeg er faktisk endt med at kræve af mig selv at jeg skal nyde det jeg har og ikke drømme om det barn jeg ikke får. Og ja jeg har 3 (4) og under for alle at de får lige præcis de børn de ønsker sig, men jeg kan også forstå den anden side.

CroQuis skriver:

Må indrømme at jeg har haft lidt samme tanker som esioul 

Ikke at folk ikke må ønske sig mere - men efter vi startede i fertilitetsbehandling, bare for at få vores første ønskede barn, kunne jeg godt have lidt svært ved at forstå, dem som var meget frustrerede over at de ikke kunne få nummer 2, 3, 4..... For jeg tænkte "Kæft de er heldige bare at kunne få én!" 

Vi nåede at "prøve" i 2 år inden det lykkedes, så overstående tanke kunne da godt poppe op nu og da - især i de frustrerede tider, hvor jeg lige havde testet negativt eller fået mens 

Men nu har jeg termin om 3 mdr, og har da selvfølgelig også tænkt over, om vi skal kæmpe ligeså meget for at få nr 2.. For mit ønske er da 2-3 børn - og nu kan jeg sagtens følge dig!  

Tror måske bare lidt det handler om hvilken situation man selv er i, for at kunne forstå andre  

Held og lykke  

Jeg er bare så enig i det du skriver det handler nemlig om hvor man er!
Indimellem har jeg været flov over at skrive om mine frustrationer under "barnløshed" fordi jeg jo har min datter fra tidligere, og min mand har to børn. Der er bare den detalje, de er produkter at vores tidligere ægteskab - dette her er vores første graviditet sammen
Nu fik vi så dobbelt bonus

Jeg tror nemlig også at man ændre sin tankegang når man har opnået graviditet - så vil man bare så gerne igen ellers fik man vel heller ikke mere end et barn.
Som så meget andet, så vil mere have mer!

lineog4 skriver:

Et lille undrende spørgsmål: jeg troede ikke man kunne får hjælpe hvis ma havde børn sammen?

Kan man (vidst nok) heller ikke fra det offentlige...

Så skal man selv betale (så vidt jeg lige synes jeg har læst) 

et-ønske skriver:

Jeg er bare så enig i det du skriver det handler nemlig om hvor man er!
Indimellem har jeg været flov over at skrive om mine frustrationer under "barnløshed" fordi jeg jo har min datter fra tidligere, og min mand har to børn. Der er bare den detalje, de er produkter at vores tidligere ægteskab - dette her er vores første graviditet sammen
Nu fik vi så dobbelt bonus

Jeg tror nemlig også at man ændre sin tankegang når man har opnået graviditet - så vil man bare så gerne igen ellers fik man vel heller ikke mere end et barn.
Som så meget andet, så vil mere have mer!

Dejligt med en der er enig  For ja jeg kan da mærke at mit syn har ændret sig, siden jeg blev gravid.. 

Vi fik også dobbelt-bonus til at starte med, men den ene tvilling stod desværre af i uge 9.. 

Jeg mener jo at man må ønske sig alt det man har lyst til i verden. Men omvendt i min verden skal man også kunne ta vare på de børn man får. Vi har snart to børn og det er for skønt, jeg glæder mig virkelig, og jeg vil også gerne ha 3 børn. 

Jeg vil RIGTIG gerne ha 3 børn, men der er bare vise ting der skal spille ind, og især økonomi vægter højt i min verden, jeg skal ikke ha nr 3, hvis det betyder at mine drenge ikke kan gå tild fodbold fx. 

Men tror også folk har et forkert indtryk af mennesker der har mange børn. Jeg kender folk med 5 børn, og de giver den virkelig gas, både med arbejde og uddannelse osv. 

Håber det giver mening :-) 

Dejlig weekend til dig

kriknu skriver:

Jeghar også tit sagt det, ofte - og det har intet at gøre med at man ikke ønsker for dem at de skal få flere børn...

For mit vedkommende var det vist jalousien der talte, da jeg stadigvæk kæmpede for at få Ludvig dengang... Men efter jeg har fået Ludvig er jeg også selv blevet mødt af den kommentar mange gange og har fundet ud af at den faktisk er ret sårende...

Jeg tror ofte folk der siger det på den måde er folk der enten, slet ikke har nogen eller ikke kan få flere (hvad enten det er pga. ufrivillig barnløshed, eller pga. uenighed med manden/konen).

 

super sødt navn du har vælgt til din søn :-) 

Nogen gange skal folk jo også bare holde deres kæft, folk og deres små mening er så ligegyldigt. 

Det fulde navn på vores andne søn bliver også en hemmelighed, for jeg gider ikke høre hvad folk mener og tænker, for det påvirker mig da i en negativ retning, og jeg har flere venner der har, det på samme måde. 

Så ja folk og deres meninger :-)

CroQuis skriver:

Kan man (vidst nok) heller ikke fra det offentlige...

Så skal man selv betale (så vidt jeg lige synes jeg har læst) 

Kommer an på behandlingen, nogle steder kan man godt få hjælp til flere børn hvis man kan nøjes med iui

Mick skriver:

Jeg mener jo at man må ønske sig alt det man har lyst til i verden. Men omvendt i min verden skal man også kunne ta vare på de børn man får. Vi har snart to børn og det er for skønt, jeg glæder mig virkelig, og jeg vil også gerne ha 3 børn. 

Jeg vil RIGTIG gerne ha 3 børn, men der er bare vise ting der skal spille ind, og især økonomi vægter højt i min verden, jeg skal ikke ha nr 3, hvis det betyder at mine drenge ikke kan gå tild fodbold fx. 

Men tror også folk har et forkert indtryk af mennesker der har mange børn. Jeg kender folk med 5 børn, og de giver den virkelig gas, både med arbejde og uddannelse osv. 

Håber det giver mening :-) 

Dejlig weekend til dig

Er helt enig, derfor dette ville blive sidste graviditet, og er ikke for enhver pris. Det gør bare ondt da behandlingen bliver et problem pga min gynækolog pludselig lukkede fra den ene dag til den anden, pga Nils Lund sagen, og det er det som er det frustrerende, at det gik ok med op og ned ture godt nok, men gik ellers godt. Og så lukkede de, hvilket ko ødelægger vires chancer og eventuelt skubber det hele