Er virkelig på bar bund :-( uadreagernde barn

Morjanne76 skriver:

Jeg har prøvet med min dreng,når han har været vred og været svær at stoppe, at sidde og holde godt om ham. Først blev han vred over det, derefter faldt han til ro og vi kunne hygge og snakke om hvad det fik galt. Når han nu en sjældent gang bliver vred, går han ind til sig selv eller ind i vores soveværelse og spørger om jeg ikke lige kommer ind og snakker 

Det er ikke så meget det han bliver vred men mere at han slår , kaster med ting mm.

jeg har ikke kræfterne til at holde ham når han bliver SÅ gal 

bøllen skriver:

Måske alderen har en del af skylden (  for det så går væk igen )

for det her er bare ikke holdbart. Hvad gør du når hun bliver så gal ?

her er det flere gange om dagen. 

Her kan det være lige fra en gang om ugen til flere gange om dagen, det er meget forskelligt.

Jamen når det er så slemt kan jeg ikke gøre noget og det bliver kun værre hvis jeg snakker til hende. Så der siger jeg at hun kan gå på værelset og skælde ud. Det er ikke som straf, det er bare det eneste der hjælper. Og så ved hun at hun kan kalde hvis hun vil snakke.

Vil skyde på 0-10/15 min

Okay. Jeg tænker at dit barn føler sig tryg nok til netop at kunne vise følelser og rase ud.( i og med det ikke sker i børnehaven)
Hvad med at lade dit barn rase ud. Sæt dig ved siden af og lad ham/hende rase ud til det er færdigt. Når dit barn er færdig, så spørg om han/hun er klar til at tage en snak.
Jeg er sikker på at snakkene vil gøre at raserianfaldene forsvinder med tiden, da dit barn vil finde ud af at man kan tale om det og det hele måske ikke er så håbløst.
Jeg kan bare ikke se ideen i at straffe og give time out når barnet ikke gør noget galt - barnet viser vel bare sin her og nu følelse.

Mit barn et kun 2 år. Men der har også været sådan en periode og der gjorde vi det sådan. Dog uden den lange snak det handlede mere om at han ikke måtte få en kiks og sådan noget.

Men jeg har været i praktik i en børnehave hvor en dreng kunne finde på at bide, slå, sparke, kaste stol osv. Her gjorde jeg det på den måde:. Jeg sagde tydeligt fra hvis han var fysisk overfor mig, men jeg blev og gav ham plads og tid til at rase ud. Derefter tog vi en lille snak. Da der var gået ca 1 måned, kom han hen til mig og fortalte at han var sur/ ked af det når han var det og så talte vi om hvorfor han var det og hvordan vi kunne løse det.

mor:) skriver:

Okay. Jeg tænker at dit barn føler sig tryg nok til netop at kunne vise følelser og rase ud.( i og med det ikke sker i børnehaven)
Hvad med at lade dit barn rase ud. Sæt dig ved siden af og lad ham/hende rase ud til det er færdigt. Når dit barn er færdig, så spørg om han/hun er klar til at tage en snak.
Jeg er sikker på at snakkene vil gøre at raserianfaldene forsvinder med tiden, da dit barn vil finde ud af at man kan tale om det og det hele måske ikke er så håbløst.
Jeg kan bare ikke se ideen i at straffe og give time out når barnet ikke gør noget galt - barnet viser vel bare sin her og nu følelse.

Mit barn et kun 2 år. Men der har også været sådan en periode og der gjorde vi det sådan. Dog uden den lange snak det handlede mere om at han ikke måtte få en kiks og sådan noget.

Men jeg har været i praktik i en børnehave hvor en dreng kunne finde på at bide, slå, sparke, kaste stol osv. Her gjorde jeg det på den måde:. Jeg sagde tydeligt fra hvis han var fysisk overfor mig, men jeg blev og gav ham plads og tid til at rase ud. Derefter tog vi en lille snak. Da der var gået ca 1 måned, kom han hen til mig og fortalte at han var sur/ ked af det når han var det og så talte vi om hvorfor han var det og hvordan vi kunne løse det.

Men hvad pokker gør jeg når han slår mig 

børnehaven har ikke problemer med han slår, kun han bliver vred . Og siger en masse til dem, at han ikke kan li dem osv men efter et stykke tid er han ok igen.

fys og pædagog mener også forskellen ligger i, at det her er hjemme . Om det er fordi han er tryg , ved jeg ikke . Men giver mening.

Jeg siger nej, jeg vil ikke have du slår mig. Men det hjælper ikke. 

ved ski ikke om jeg " tør " sætte mig ned ved ham for han bliver virkelig vred. Og der er ingen kontakt og umuligt at trænge igennem i øjeblikket.

bøllen skriver:

Min yngste dreng er lige blevet 4 år. En rigtig sød og dejlig dreng. Han trives godt i børnehaven, med mange kammerater.

Sagen er den, at han er sensitiv. Og han reagere meget voldsomt når det ikke går efter hans hoved. Han skriger, og slår / sparker. ( KUN hjemme , de har ikke samme problem i børnehaven )

Og jeg er på bar bund. Er " modstander " af time out. Ikke generalt men har læst, at det ikke er særligt godt til sensitive børn.

Vi har lige været til møde på sygehuset ( svar test ) sammen med fys & pædagog fra børnehaven. Fys rådede mig til at gå væk fra ham, når han begynder at slå. Problemet er bare han følger blot efter.

HVAD pokker stiller jeg op ??

Skal siges når han bliver SÅ gal, er det SLET ikke muligt at kommunikere med ham. Han er i " sin egen verden " i den forstand han bare raser.

Min søn er sensitiv, 2.5 år og vi har faktisk glæde af time out. På vores egen måde. Han får advarsler først, og bruger meget med at tælle til 3 og ved 3 får han en konsekvens, det kan feks være at hvis vi er i zoo og han reagerer eller vi går tur, så får ham chance til 3 og så kommer han op i klapvognen, eller hvis han ikke sidder pænt når vi spiser, får han konsekvens på 3 og kan være 2 min på trappen, vi bruger meget at forberede og har forbedret en del, og at tage ham ud i situationer, hvor han bliver udfordret, og selvom det tager tid, kan vi se en bedring, og at det hjælper at give ham støtte når han bliver frustreret og aflede opmærksomheden, ved ikke om det hjælper på et barn som er 1.5 år ældre

bøllen skriver:

Men hvad pokker gør jeg når han slår mig 

børnehaven har ikke problemer med han slår, kun han bliver vred . Og siger en masse til dem, at han ikke kan li dem osv men efter et stykke tid er han ok igen.

fys og pædagog mener også forskellen ligger i, at det her er hjemme . Om det er fordi han er tryg , ved jeg ikke . Men giver mening.

Jeg siger nej, jeg vil ikke have du slår mig. Men det hjælper ikke. 

ved ski ikke om jeg " tør " sætte mig ned ved ham for han bliver virkelig vred. Og der er ingen kontakt og umuligt at trænge igennem i øjeblikket.

Jeg tænker heller ikke du skal sætte dig ved siden af for at trænge igennem, men blot for at vise at du anerkender hans følelser og er der for ham. Når jeg siger ved siden af behøver det jo ikke være lige op af ham. Bare så tæt på du synes det er okay.
I stedet for at sige at du ikke vil have det, hvad med at sige meget kontant og i en bestemt tone: du skal ikke slå på mig. Det må godt være sur, men du skal IKKE slå mig. Og hvis han slår igen ville jeg fortælle ham: jeg går lidt væk, fordi det gør ondt i min arm (eksempel)
Så går du lidt væk, men stadig sådan så I kan se hinanden og så må han rase ud.
Hvordan er det når de 10-15 min er gået? Kan I tale om det efterfølgende?

Maja84 skriver:

Min søn er sensitiv, 2.5 år og vi har faktisk glæde af time out. På vores egen måde. Han får advarsler først, og bruger meget med at tælle til 3 og ved 3 får han en konsekvens, det kan feks være at hvis vi er i zoo og han reagerer eller vi går tur, så får ham chance til 3 og så kommer han op i klapvognen, eller hvis han ikke sidder pænt når vi spiser, får han konsekvens på 3 og kan være 2 min på trappen, vi bruger meget at forberede og har forbedret en del, og at tage ham ud i situationer, hvor han bliver udfordret, og selvom det tager tid, kan vi se en bedring, og at det hjælper at give ham støtte når han bliver frustreret og aflede opmærksomheden, ved ikke om det hjælper på et barn som er 1.5 år ældre

Syntes vi prøver at forberede ham på skift , ved at sige om 5 min skal vi ......  Men dage som idag, er han bare gal fra jeg henter ham og til sengetid. Hvor der bare ingenting skal til. F.eks kan han komme løbende ud i køkkenet til mig, glider på fliserne. Bliver gal på mig, siger det er min skyld selv om jeg ikke er i nærheden af ham. Det kan udløse han slår mig.

Hvordan gør jeg det med at advare og give konsekvens når han slår ? 

Hvis du ikke stopper med at slå, kommer du på værelset ??

er ski ikke meget for det time out, da jeg har læst at især sensitive børn vil opfatte det som en straf. Og syntes jo ikke hans værelse skal være et straffe sted. Men omvendt vil jeg godt nok gerne dette til livs.

vil bare helst ikke " skade " mere end det gavner

mor:) skriver:

Jeg tænker heller ikke du skal sætte dig ved siden af for at trænge igennem, men blot for at vise at du anerkender hans følelser og er der for ham. Når jeg siger ved siden af behøver det jo ikke være lige op af ham. Bare så tæt på du synes det er okay.
I stedet for at sige at du ikke vil have det, hvad med at sige meget kontant og i en bestemt tone: du skal ikke slå på mig. Det må godt være sur, men du skal IKKE slå mig. Og hvis han slår igen ville jeg fortælle ham: jeg går lidt væk, fordi det gør ondt i min arm (eksempel)
Så går du lidt væk, men stadig sådan så I kan se hinanden og så må han rase ud.
Hvordan er det når de 10-15 min er gået? Kan I tale om det efterfølgende?

Det må jeg prøve istedet for  Det er helt sikkert et forsøg værd. 

Det er bare som om der går en klap ned, og ingenting trænger igennem.  Er faktisk ikke sikker på han høre høre det.

prøvede idag at sætte han på værelset på en stol, satte mig foran og sagde nej, jåu må ikke slå ( kan ikke lige huske ordret ) men han slog bare videre. Så gik ud og lukkede døren til. Kunne høre han rasede derinde, men faldt faktisk ned. Og kom ud og sagde nu var han ikke sur mere.

måske ikke lige bagefter . Med vores børn ( de 2 sensitive ) skal tingene snakkes om, når det hele er faldet helt til ro igen. Da de ellers ikke for fat i pointen. 

mor:) skriver:

Jeg tænker heller ikke du skal sætte dig ved siden af for at trænge igennem, men blot for at vise at du anerkender hans følelser og er der for ham. Når jeg siger ved siden af behøver det jo ikke være lige op af ham. Bare så tæt på du synes det er okay.
I stedet for at sige at du ikke vil have det, hvad med at sige meget kontant og i en bestemt tone: du skal ikke slå på mig. Det må godt være sur, men du skal IKKE slå mig. Og hvis han slår igen ville jeg fortælle ham: jeg går lidt væk, fordi det gør ondt i min arm (eksempel)
Så går du lidt væk, men stadig sådan så I kan se hinanden og så må han rase ud.
Hvordan er det når de 10-15 min er gået? Kan I tale om det efterfølgende?

Idag gik jeg væk, da fys sagde jeg skulle prøve det. Men han følger efter og slår videre. 

Er virkelig helt blank ( og desperat )

bøllen skriver:

Det må jeg prøve istedet for  Det er helt sikkert et forsøg værd. 

Det er bare som om der går en klap ned, og ingenting trænger igennem.  Er faktisk ikke sikker på han høre høre det.

prøvede idag at sætte han på værelset på en stol, satte mig foran og sagde nej, jåu må ikke slå ( kan ikke lige huske ordret ) men han slog bare videre. Så gik ud og lukkede døren til. Kunne høre han rasede derinde, men faldt faktisk ned. Og kom ud og sagde nu var han ikke sur mere.

måske ikke lige bagefter . Med vores børn ( de 2 sensitive ) skal tingene snakkes om, når det hele er faldet helt til ro igen. Da de ellers ikke for fat i pointen. 

Hvis det fungerer at du går ud af værelset kan I jo gøre det en tid og se om det er vejen frem