Hvordan har i det med.....

Fuglemor skriver:

Det er sjovt så forskelligt søskende kan være og så forskelligt man takler skrammer ved dem men hun har da rigtig haft travlt med at få buler og skrammer. Det skal der jo også til. mener min morfar en gang sagde man bare bliver mere og mere hærdet jo flere skrammer man får

ja børn er meget forskellige men nu er min dreng også letter mental retaderet og lider af selektiv mutisme så det er nok også noget at sige

men efter han blev 6år(han er 7 nu) slå han sig mere end end sin søster, sidste vinter havde han altid hul på alle sine bukser lige meget hvor mange jeg købte

det tror jeg passer meget godt for nu nå hun slå sig(gør hun ikke så tit mere, hun er snart 6 år) så græder hun kun hvis hun kan se vi ser det

men man kan også se hvor beviste de bliver omkring ting man kan komme til skade på, for hun er mere bange for nogen ting nu, hun klartre stadig op over alt og falder ned indimellem

Havanagila skriver:

Nu går Isabella godt nok i vs. Men jeg tænker faktisk ikke rigtig over det andet end jeg self synes det er synd for hende. Men sådan er det jo, det kan ikke indgåes.
Perioden hvor Isabella havde lært og gå og så sommeren over havde hun altid mindst 2 blå mærker i panden. Og hun havde 3 uger hvor hun blev ved medat falde pg slå det samme sted ude på legepladsen så hun havde et kæmpe sår i panden og på næsen i ca 1 mdr.

Så længe hun ikke kommer hjem med bidemærker og den slags tænker jeg ikke så meget over det. Andet end at holde øje mht hjernerystelse.

Jeg har aldrig bebrejdet pædagogerne at hun har de buler og skræmmer. Det er en del af at være barn hehe

Ja det var da ikke så lidt. Så er det lige før dete r underligt at se hende uden blå mærker. Men sikke nogle ture hun har taget sig da hun skulle lære og gå. Som voksen kan man ikke holde ud og tænke på at slå sig samme sted for det gør godt nok ondt.

helle85 skriver:

ja børn er meget forskellige men nu er min dreng også letter mental retaderet og lider af selektiv mutisme så det er nok også noget at sige

men efter han blev 6år(han er 7 nu) slå han sig mere end end sin søster, sidste vinter havde han altid hul på alle sine bukser lige meget hvor mange jeg købte

det tror jeg passer meget godt for nu nå hun slå sig(gør hun ikke så tit mere, hun er snart 6 år) så græder hun kun hvis hun kan se vi ser det

men man kan også se hvor beviste de bliver omkring ting man kan komme til skade på, for hun er mere bange for nogen ting nu, hun klartre stadig op over alt og falder ned indimellem

Ja så er der ikke noget at sige til at han har været mere forsigtig. Men det er jo også kun godt at han har passet på sig selv. så er han til gengæld kommet godt efter det  

de lærer heldigvis at nogen ting ikke er sjove at slå sig på eller falde ned fra. mine dagpleje børn efterlignere hinanden ved at hvis en falder og slår sig, græder og kommer op og bliver trøstet så lægge de andre sig ned og lader som om de græder. De er så snu

Jeg har det "fint" med at mine børn kommer til skade, det sker jo, de er i en læreproces og den tager lang tid... Faktisk hele livet, jeg snubler da stadig over mine egne fødder nogle gange

Vores dagplejemor får rigtig dårlig samvittighed når der sker Silas noget og derfor ved jeg at hun også vil gøre hvad hun kan for at han har det godt når han er hos hende...

Men lige nu er han i gb og må sige at DET der går mig meget på er, når det ikke er dagplejemoren der siger når der er sket noget, men at børnene selv gør det... Det skete igår hvor Silas siger "klemme finger" og jeg så siger "Hov klemte jeg din finger, det må du undskylde" "Nej, klemme finger" og så peger han på døren... Hvor dagplejemoren først der siger, "Nå ja, han klemte fingrerne i døren..." Og han havde røde mærker, men ikke noget voldsomt... Men ville gerne have at hun havde reageret første gang han sagde det istedet for at hun ligesom blev "busted" i det... De kommer jo til skade, så bare fortæl mig det, jeg bider ikke hovedet af dig...

 

Det blev lidt langt

Fuglemor skriver:

Ja det var da ikke så lidt. Så er det lige før dete r underligt at se hende uden blå mærker. Men sikke nogle ture hun har taget sig da hun skulle lære og gå. Som voksen kan man ikke holde ud og tænke på at slå sig samme sted for det gør godt nok ondt.

Ja det var så synd for hende. Og når det endelig havde dannet sår slog hun sig igen og det blev rykket op. Utrolig der ikke gik betændelse i. For det væskede rigtig meget rigtig længe.

Hun havde også et blåtøje konstant. Vi har så mange billeder hvor hun sidder med et blåtøje og et kæmpe sår i den ene side af panden og et blåt mærke i den anden side. Stakkels pige altså. Så da vi var ovre alt det var vi lykkelige

Muhmi skriver:

Jeg har det "fint" med at mine børn kommer til skade, det sker jo, de er i en læreproces og den tager lang tid... Faktisk hele livet, jeg snubler da stadig over mine egne fødder nogle gange

Vores dagplejemor får rigtig dårlig samvittighed når der sker Silas noget og derfor ved jeg at hun også vil gøre hvad hun kan for at han har det godt når han er hos hende...

Men lige nu er han i gb og må sige at DET der går mig meget på er, når det ikke er dagplejemoren der siger når der er sket noget, men at børnene selv gør det... Det skete igår hvor Silas siger "klemme finger" og jeg så siger "Hov klemte jeg din finger, det må du undskylde" "Nej, klemme finger" og så peger han på døren... Hvor dagplejemoren først der siger, "Nå ja, han klemte fingrerne i døren..." Og han havde røde mærker, men ikke noget voldsomt... Men ville gerne have at hun havde reageret første gang han sagde det istedet for at hun ligesom blev "busted" i det... De kommer jo til skade, så bare fortæl mig det, jeg bider ikke hovedet af dig...

 

Det blev lidt langt

Det kan jeg godt forstå. Det er bedre man selv kommer og siger det. Ja gu er det da ikke sjovt at en andens barne r kommet til skade men man kan ikke bare lade som ingenting. Og de når jo den alder hvor de kan sige hvad der er sket. Så er det sur røv ikke at have sagt noget

Havanagila skriver:

Ja det var så synd for hende. Og når det endelig havde dannet sår slog hun sig igen og det blev rykket op. Utrolig der ikke gik betændelse i. For det væskede rigtig meget rigtig længe.

Hun havde også et blåtøje konstant. Vi har så mange billeder hvor hun sidder med et blåtøje og et kæmpe sår i den ene side af panden og et blåt mærke i den anden side. Stakkels pige altså. Så da vi var ovre alt det var vi lykkelige

Sikke nogle billeder ja heldigvis går det jo over igen. Men det må ikke være sjovt mens det står på.

Lukas får også buler og blå mærker her hjemme, så jeg vil da aldrig forvente at det ikke også skete i dp/vs

Elias kommer Ugentligt hvis ikke dagligt hjem med en bule eller blåt mærke. Sådan er det bare og vi grinere bare lidt af det.
Hun fortæller det altid " ja så er han styrtet på scooter IGEN

Elias har her for 8uger siden hakket spidsen af sin finger af i en dør. Og ca 3 uger efter bøjet/brække den anden dreng der henne sit ribben. Begge ting skete hjemme. Og der har Dp også sagt at det er hun faktisk meget GLAD for. Hvilket jeg godt kan forstå

Så længe jeg ikke henter et barn med knoglebrud, alvorligt blodtab eller flænger der skal syes, rører det mig overhovedet ikke

Har en søn der undersøger ALT og nærmest dagligt får skrammer, så jeg kan ikke forlange at hun kan overvåge ham i alle hans vågne timer derovre. Det kan vi ikke engang derhjemme!