Please hjælp mig :(

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2. oktober 2013

Anonym trådstarter

Wampires skriver:

Efter at have læst lidt hist og her i din tråd med dine svar og andres svar kan jeg kun sige det her:

du bliver ALDRIG hel inden i førend du dropper dem begge fuldkomment....

den med at tilgive din mor og så kun have kontakt med hende holder ikke...

Been there...

Jeg tilgav min mor for at have tilladt de ting der skete, tilgav at hun stadig var sammen med ham og påstod hun ikke kunne huske at det var sket...

jeg havde det så elendigt hver gang jeg snakkede med hende... Vidste jo hvad han udsatte hende for når hun sagde de havde haft en diskussion... og 3 dage senere fortalte at hov nu var hun sørme gået ind i døren igen og forstuvet sin skulder eller brækket håndleddet fordi hun faldt på et ikke glat gulv sådan helt ud af det blå...

 

jeg kan sagtens følge dårlig samvittighed over at hun har det dårligt nu...

 

du er velkommen til at skrive en besked til mig hvis du vil vide mere.... eller har brug for at skrive med en der har stået der hvor du står lige nu for ganske kort tid siden...



Men du har ret :/ for i starten snakkede jeg kun med min mor. Men hver gang hun ringede fik jeg det skidt og hun blev påtrængende og sagde hele tiden en skønne dag bliver vi alle samlet igen som før.

Så stoppede jeg kontaktet for ku se hun aldrig vil se fejlen og vil altid tro jeg ka glemme fortiden og snakke med dem begge .

Men jeg føler hvis nu hun har det her kræft så føler jeg at hun bliver ofret for så vil alle mine søskende ha ondt af hende og kigge mærkeligt på mig og nok sige at jeg er ondsindet eller hjerteløs og hvordan jeg ikke kan tilgive en der har kræft .....

Derfor håber jeg inderligt at hun ikke har kræft så hun ikke får den ofre rolle og får opmærksomhed.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

2. oktober 2013

MorDk

Du skal ALDRIG lukke dem ind i dit liv igen.... tænk på dit barn og dig selv!! Jeg ved det er svært, men vær' stærk! Luk det ude!

STORT KRAM!

Anmeld

2. oktober 2013

Wampires

Profilbillede for Wampires
Erik sept. '11, Magnus juli '18, Viktor Juli '20
Anonym skriver:



Men du har ret :/ for i starten snakkede jeg kun med min mor. Men hver gang hun ringede fik jeg det skidt og hun blev påtrængende og sagde hele tiden en skønne dag bliver vi alle samlet igen som før.

Så stoppede jeg kontaktet for ku se hun aldrig vil se fejlen og vil altid tro jeg ka glemme fortiden og snakke med dem begge .

Men jeg føler hvis nu hun har det her kræft så føler jeg at hun bliver ofret for så vil alle mine søskende ha ondt af hende og kigge mærkeligt på mig og nok sige at jeg er ondsindet eller hjerteløs og hvordan jeg ikke kan tilgive en der har kræft .....

Derfor håber jeg inderligt at hun ikke har kræft så hun ikke får den ofre rolle og får opmærksomhed.



du er som sagt velkommen til at skrive privat...

da min mor valgte sin håndboldstræning fremfor lige at snakke med mig 5 min efter at jeg havde født da gik det for alvor op for mig hvor dårligt hun egentlig fik mig til at have det...

 

jeg har ingen kontakt med hende længere og i vores verden er det som hvis hun ikke længere var til...

vores søn vil intet få af vide om hende udover hvis han en dag undrer sig over at mormor og mor ikke ligner hinanden så meget... så vil han få af vide at det er fordi mormor reddede mor dengang hun var en helt lille pige... og så kan han få helbredsoplysningerne fra den side af familien hvis/når han en dag ønsker børn og gerne vil vide om der løber nogle arvelige ting at tage højde for...

 

Det var hårdt og det er stadig hårdt...

vil absolut ikke lyve om at den dag jeg slettede hendes nummer fra mobil og fjernede hende som ven på FB stortudede jeg og kæresten var fantastisk til at trøste selvom han længe havde ment at jeg burde have gjort det for lang tid siden...

Anmeld

2. oktober 2013

Anonym trådstarter

Wampires skriver:



du er som sagt velkommen til at skrive privat...

da min mor valgte sin håndboldstræning fremfor lige at snakke med mig 5 min efter at jeg havde født da gik det for alvor op for mig hvor dårligt hun egentlig fik mig til at have det...

 

jeg har ingen kontakt med hende længere og i vores verden er det som hvis hun ikke længere var til...

vores søn vil intet få af vide om hende udover hvis han en dag undrer sig over at mormor og mor ikke ligner hinanden så meget... så vil han få af vide at det er fordi mormor reddede mor dengang hun var en helt lille pige... og så kan han få helbredsoplysningerne fra den side af familien hvis/når han en dag ønsker børn og gerne vil vide om der løber nogle arvelige ting at tage højde for...

 

Det var hårdt og det er stadig hårdt...

vil absolut ikke lyve om at den dag jeg slettede hendes nummer fra mobil og fjernede hende som ven på FB stortudede jeg og kæresten var fantastisk til at trøste selvom han længe havde ment at jeg burde have gjort det for lang tid siden...



Puha du har det som mig .

Problemet er at din kæreste er god til at støtte dig. Hvor min er mere vred og kold . Og jeg er ked af situationen så viser han ikke følelser eller trøster mig.

:/

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.