Erik sept. '11, Magnus juli '18, Viktor Juli '20
Anonym skriver:
Men du har ret :/ for i starten snakkede jeg kun med min mor. Men hver gang hun ringede fik jeg det skidt og hun blev påtrængende og sagde hele tiden en skønne dag bliver vi alle samlet igen som før.
Så stoppede jeg kontaktet for ku se hun aldrig vil se fejlen og vil altid tro jeg ka glemme fortiden og snakke med dem begge .
Men jeg føler hvis nu hun har det her kræft så føler jeg at hun bliver ofret for så vil alle mine søskende ha ondt af hende og kigge mærkeligt på mig og nok sige at jeg er ondsindet eller hjerteløs og hvordan jeg ikke kan tilgive en der har kræft .....
Derfor håber jeg inderligt at hun ikke har kræft så hun ikke får den ofre rolle og får opmærksomhed.
du er som sagt velkommen til at skrive privat...
da min mor valgte sin håndboldstræning fremfor lige at snakke med mig 5 min efter at jeg havde født da gik det for alvor op for mig hvor dårligt hun egentlig fik mig til at have det...
jeg har ingen kontakt med hende længere og i vores verden er det som hvis hun ikke længere var til...
vores søn vil intet få af vide om hende udover hvis han en dag undrer sig over at mormor og mor ikke ligner hinanden så meget... så vil han få af vide at det er fordi mormor reddede mor dengang hun var en helt lille pige... og så kan han få helbredsoplysningerne fra den side af familien hvis/når han en dag ønsker børn og gerne vil vide om der løber nogle arvelige ting at tage højde for...
Det var hårdt og det er stadig hårdt...
vil absolut ikke lyve om at den dag jeg slettede hendes nummer fra mobil og fjernede hende som ven på FB stortudede jeg og kæresten var fantastisk til at trøste selvom han længe havde ment at jeg burde have gjort det for lang tid siden...
Anmeld