Please hjælp mig :(

Jeg er fra en incest familie ... min far har misbrugt mig og min mor har ikke været til så meget støtte dengang og er nu er hun stadig sammen med ham...

Da hun ik vil ha hemmeligheden skal røbes og hun elsker ham.

Jeg føler svigt fra dem begge og har ikke kontakt til dem. Denne beslutning tog jeg efter 13 år .... men det stadig nyt for mig og hårdt at skjule ... kun da min mand kender til det .. men hårdt når folk i byen spørger om dem og tror vi alle stadig er sammen som før ..

Jeg er højgravid og har så mange ting i hovedet som kører rundt, min mor vil gerne se babyen når jeg har født, hvilket jeg er imod, da jeg har de 13 års vrede stadig i mig.

Og nu får jeg at vide at hun måske har fået kræft

Jeg ved ikke om det passer men de har sagt det til min søster ... jeg føler det hele er min skyld og hvis hun har fået det så har jeg SKYLDFØLELSE. føler mig ego lige pludseligt.. føler jeg burde holde hemmeligheden inde i mig i flere år endnu og hvorfor sku jeg dog komme ud med det efter 13 år ......

please hjælp mig piger .....

Jeg er bange, tvivlsom, hader mig selv, og føler mig slet ikke glad længere og slet ikke glade tanker om babyen længere ...

Du er et godt menneske, Du vil give dit barn alt den kærlighed og støtte dine forældre aldrig gav dig. De misbrugte dig, begge to, Din mor støtter svinet i de ting han gjorde mod dig. Hvis hun har kræft, so what, hun var der ikke da du havde brug for hende, hvorfor skulle du så være der for hende nu? De kan sejle deres egen sø fuld af ondskab og dårlig karma! Du skal bare nyde dit liv og din lille søde baby. Glem dem, de har ikke fortjent dig.

DU skal UnDER inGen omstændigheder have skyldfølse.... Overhovedet......  åh hvor mit hjerte bløder på dine vejne...... du har været udsat for noget utilgiveligt og at din mor er blevet ved hans side er endnu mere utilgiveligt synes jeg.....  Jeg havde pga andre årsager brudt kontakten til min mor men genoptog den da jeg fik samme besked som dig mht kræft..... Og helt ærlig jeg fortryder inderligt! Nogle gange må man vælge fra for selv at kunne fungere som menneske og dette gælder desværre os når det kommer til forældre.....  Det er pisse svært og hårdt og man er i evig tvivl om man gør det rette..... Men man vil nok ofte ha det sådan når det er enS forældre.... Men sødeste, jeg forstår fuldt ud at du har brudt kontakten.... Og selvom det er svært synes jeg det skal forblive sådan...... Min mor sku ikke i nærheden af mit barn hvis hin havde hun havde udsat og set gennem finger med det som din har

Anonym skriver:

Jeg er fra en incest familie ... min far har misbrugt mig og min mor har ikke været til så meget støtte dengang og er nu er hun stadig sammen med ham...

Da hun ik vil ha hemmeligheden skal røbes og hun elsker ham.

Jeg føler svigt fra dem begge og har ikke kontakt til dem. Denne beslutning tog jeg efter 13 år .... men det stadig nyt for mig og hårdt at skjule ... kun da min mand kender til det .. men hårdt når folk i byen spørger om dem og tror vi alle stadig er sammen som før ..

Jeg er højgravid og har så mange ting i hovedet som kører rundt, min mor vil gerne se babyen når jeg har født, hvilket jeg er imod, da jeg har de 13 års vrede stadig i mig.

Og nu får jeg at vide at hun måske har fået kræft

Jeg ved ikke om det passer men de har sagt det til min søster ... jeg føler det hele er min skyld og hvis hun har fået det så har jeg SKYLDFØLELSE. føler mig ego lige pludseligt.. føler jeg burde holde hemmeligheden inde i mig i flere år endnu og hvorfor sku jeg dog komme ud med det efter 13 år ......

please hjælp mig piger .....

Jeg er bange, tvivlsom, hader mig selv, og føler mig slet ikke glad længere og slet ikke glade tanker om babyen længere ...

syntes lige du skal læse dit eget indslag -og fortælle mig HVOR der står at de FORTJENER at du skal holde DERES skam i sig!?!

Der var måske andre børne familier der gerne ville vide at der render sådan en type rundt det er jo nok ikke bare stoppet, fordi du ikke er tilgængelig længere

Og man får altså ikke kræft af at ens datter har truffet en VOKSEN og GOD beslutning for sig selv - dette er ikke ego og ikke din skyld!!! det er fordi du inderste inde godt ved at du er mere (meget meget) mere værd.......... at din mor så vælger at blive hos ham - det må stå for hendes regning og det siger ved gud mere om hende end dig .

Ved godt det er hårdt, for hun er din mor uanset hvad... men men men... de har taget en del af dig liv - smadret det - lad være med at bruge resten af dit liv på noget som de jo ikke ønsker at stå ved.

Du skal ha noget hjælp fra din rigtige familie = dem der støtter dig også glæde dig over at du snart har din egen

C-Dog skriver:

Du er et godt menneske, Du vil give dit barn alt den kærlighed og støtte dine forældre aldrig gav dig. De misbrugte dig, begge to, Din mor støtter svinet i de ting han gjorde mod dig. Hvis hun har kræft, so what, hun var der ikke da du havde brug for hende, hvorfor skulle du så være der for hende nu? De kan sejle deres egen sø fuld af ondskab og dårlig karma! Du skal bare nyde dit liv og din lille søde baby. Glem dem, de har ikke fortjent dig.

Ja det er meget nemt at sige det ... men hun stadig min mor og der er blandet følelser i situationen Hvis hun dør , vil jeg aldrig tilgive mig selv...

Det sygeste er at hun stadig skjuler hemmeligheden og gør alt for ingen finder ud af det, selv ikke hendes nærmeste søster som hun altid har fortalt alt til ...

Hun har fortalt til sin søster alt mulige løgne med at hun ser mig tit og vi har det godt sammen ... som om hun er blevet skør.

hun har stadig det plan i hovedet at vi en dag finder alle sammen igen bliver denne kernefamilie som før

stjernehimmel skriver:

DU skal UnDER inGen omstændigheder have skyldfølse.... Overhovedet......  åh hvor mit hjerte bløder på dine vejne...... du har været udsat for noget utilgiveligt og at din mor er blevet ved hans side er endnu mere utilgiveligt synes jeg.....  Jeg havde pga andre årsager brudt kontakten til min mor men genoptog den da jeg fik samme besked som dig mht kræft..... Og helt ærlig jeg fortryder inderligt! Nogle gange må man vælge fra for selv at kunne fungere som menneske og dette gælder desværre os når det kommer til forældre.....  Det er pisse svært og hårdt og man er i evig tvivl om man gør det rette..... Men man vil nok ofte ha det sådan når det er enS forældre.... Men sødeste, jeg forstår fuldt ud at du har brudt kontakten.... Og selvom det er svært synes jeg det skal forblive sådan...... Min mor sku ikke i nærheden af mit barn hvis hin havde hun havde udsat og set gennem finger med det som din har

Jeg føler også dengang jeg fortalte det til hende, da der var tegn på overgreb så tog hun en lille snak med ham og sagde at han har lovet det aldrig sker igen...

jeg har fortrudt jeg sagde det til den forkerte person istedet sku jeg ha sagt det til en lærer eller en anden voksen person ,.. for min mor dengang kunne ha sat en stopper for det hele men valgte at tro på ham....

gædde/gitte skriver:

syntes lige du skal læse dit eget indslag -og fortælle mig HVOR der står at de FORTJENER at du skal holde DERES skam i sig!?!

Der var måske andre børne familier der gerne ville vide at der render sådan en type rundt det er jo nok ikke bare stoppet, fordi du ikke er tilgængelig længere

Og man får altså ikke kræft af at ens datter har truffet en VOKSEN og GOD beslutning for sig selv - dette er ikke ego og ikke din skyld!!! det er fordi du inderste inde godt ved at du er mere (meget meget) mere værd.......... at din mor så vælger at blive hos ham - det må stå for hendes regning og det siger ved gud mere om hende end dig .

Ved godt det er hårdt, for hun er din mor uanset hvad... men men men... de har taget en del af dig liv - smadret det - lad være med at bruge resten af dit liv på noget som de jo ikke ønsker at stå ved.

Du skal ha noget hjælp fra din rigtige familie = dem der støtter dig også glæde dig over at du snart har din egen

Fordi jeg har tre andre søskende ....

og min søster græd i tlf da hun sagde det .... og hun sagde at hun vil gør alt for at være der for vores mor nu ...

hvor jeg følte at hun hentydede til mig ....

Hvis der sker hende noget så føler jeg at mine søskende får en lille smule vred i sig, da de tror vores mor har fået kræft fordi jeg har ikke kontakt med dem længere og hun er blevet deprimeret af situationen...

Anonym skriver:

Jeg føler også dengang jeg fortalte det til hende, da der var tegn på overgreb så tog hun en lille snak med ham og sagde at han har lovet det aldrig sker igen...

jeg har fortrudt jeg sagde det til den forkerte person istedet sku jeg ha sagt det til en lærer eller en anden voksen person ,.. for min mor dengang kunne ha sat en stopper for det hele men valgte at tro på ham....

Din mor valgt ham frem for dig..... hvor hårdt det så end lyder....  Din mor burde ha stået ved din sidde.... Og at hun skjuler det og stadig tror i bliver en kernefamilie viser et eller andet sted at hun ALDRIg ændre sig.....  Hendes behov er ham, ikke hendes moderlige følser eller den pligt man har som forældre overfor sit barn.... Hun har på alle måder svigtet dig....  (Sorry hvis mine ord er hårde, men på mor-svigt fronten er jeg ret hård og kontant ) 

Du går i stykker hvis du ikke giver dig selv lov til at være vred på din mor.

Din far er et sygt menneske,og lige så syg er din mor.

Hun kunne lige så godt have deltaget med den holdning.

Bed om professionel hjælp nu!

Luk op for hemmeligheden,luk op for den skam som dine forældre BURDE have -og ikke dig-

Hvis din mor dør er det ikke dig der skal tilgive dig selv,men derimod din mor der kan bede og håbe på din tilgivelse for hendes modbydelige svigt at hendes eget barn.

DU er offeret her,.det er DIG der er blevet svigtet,misbrugt og ødelagt af mennesker der ikke har retten til at kalde sig dine forældre.

Pas på dig selv,og pas for guds skyld på dit lille barn.

De må på ingen måde få samværd med din baby-Hvad tror du ikke han kan finde på med hendes viden?

Så stå fast,og søg proff hjælp med det samme 

Anonym skriver:

Ja det er meget nemt at sige det ... men hun stadig min mor og der er blandet følelser i situationen Hvis hun dør , vil jeg aldrig tilgive mig selv...

Det sygeste er at hun stadig skjuler hemmeligheden og gør alt for ingen finder ud af det, selv ikke hendes nærmeste søster som hun altid har fortalt alt til ...

Hun har fortalt til sin søster alt mulige løgne med at hun ser mig tit og vi har det godt sammen ... som om hun er blevet skør.

hun har stadig det plan i hovedet at vi en dag finder alle sammen igen bliver denne kernefamilie som før

For dit barns skyld må og kan du aldrig have de onde børnemisbrugere i dit eller dine børns liv. Prøv at se hvor ødelagt Du er. Det skal ikke også ske for dine børn. Hvis din mor så gerne vil se dig, så må du be hende om at vælge. Ham eller jer. For det kan på ingen måder tilgives eller accepteres at han skal være en del af jeres familie. Og du må aldrig aldrig føle det er din skyld, arg for fanden hvor ville jeg gerne hive fat i dine forældre. Du er helt uden skyld i det her, de er de onde, ikke dig.