Please hjælp mig :(

Anonym skriver:

Jeg er fra en incest familie ... min far har misbrugt mig og min mor har ikke været til så meget støtte dengang og er nu er hun stadig sammen med ham...

Da hun ik vil ha hemmeligheden skal røbes og hun elsker ham.

Jeg føler svigt fra dem begge og har ikke kontakt til dem. Denne beslutning tog jeg efter 13 år .... men det stadig nyt for mig og hårdt at skjule ... kun da min mand kender til det .. men hårdt når folk i byen spørger om dem og tror vi alle stadig er sammen som før ..

Jeg er højgravid og har så mange ting i hovedet som kører rundt, min mor vil gerne se babyen når jeg har født, hvilket jeg er imod, da jeg har de 13 års vrede stadig i mig.

Og nu får jeg at vide at hun måske har fået kræft

Jeg ved ikke om det passer men de har sagt det til min søster ... jeg føler det hele er min skyld og hvis hun har fået det så har jeg SKYLDFØLELSE. føler mig ego lige pludseligt.. føler jeg burde holde hemmeligheden inde i mig i flere år endnu og hvorfor sku jeg dog komme ud med det efter 13 år ......

please hjælp mig piger .....

Jeg er bange, tvivlsom, hader mig selv, og føler mig slet ikke glad længere og slet ikke glade tanker om babyen længere ...

Du skal ikke have dårlig samvittighed.. Og heller ikke skjule hvad det klamme svin har gjort ved dig.. Du er offeret og har ret til at tale om det når du har brug for det.. Du var barnet der havde brug for beskyttelse.. Det gav hun dig ikke, så må hun finde sig i at du kommer videre.. Hun har tilsidesat dig længe nok.. 

Kæmpe krammer, fra mig der ved hvad det vil sige.. Min biologiske far har gjort det samme ved mig..

ønskebarn74 skriver:

Du skal ikke have dårlig samvittighed.. Og heller ikke skjule hvad det klamme svin har gjort ved dig.. Du er offeret og har ret til at tale om det når du har brug for det.. Du var barnet der havde brug for beskyttelse.. Det gav hun dig ikke, så må hun finde sig i at du kommer videre.. Hun har tilsidesat dig længe nok.. 

Kæmpe krammer, fra mig der ved hvad det vil sige.. Min biologiske far har gjort det samme ved mig..

Anonym skriver:

Nu siger min søster at min mor har været til to undersøgelser og mangler en for at se hvad knuden i hendes bryst er for noget :/

Du har al mulig grund og ret til at være vred på og skuffet over din mor! Hun har svigtet dig på det groveste. Synes ærlig talt ikke hun fortjener at se sit barnebarn.

Det er da trist hvis hun har kræft. MEN IKKE DIN SKYLD!!!!! OG IKKE DIT ANSVAR!!!

Tror du ikke du har brug for noget professionel hjælp til at bearbejde alle dine følelser? Du skal snart være mor, og du får brug for al din styrke og overskud når dit barn kommer.

Pyha, stakkels dig! og i virkeligheden også stakkels dine forældre. Særligt din mor må have det rigtig dårligt, siden hun bliver ved at  holde fast i en mand, der må have såret hende dybt dybt dybt!

Jeg kan godt forstå din splittelse, og selvom du ud fra et fornuft synespunkt, absolut intet skylder dem! og selvom din mors eventuelle kræft intet har med dig at gøre, så er det bare sådan at vores følelser netop ikke er fornuftige, men er baseret på alt muligt andet!

Jeg synes det er flot at du har været stærk nok til at bryde med begge dine forældre! Stort skulderklap til dig!

Du skriver at du fortryder at det var din mor og ikke en anden voksen du fortalte det til den gang. Har du overvejet at fortælle det til din jordmoder? Jeg har ikke selv erfaring med incest, men jeg har læst, at fødslen godt kan være en overvældende oplevelse, ligsom amning kan være det, når man har været udsat for incest. På mange af de store fødesteder har de jordemødre der har speciale i fødsler med kvinder der som barn har været udsat for incest. (Fødslen er ikke fysisk anderledes, men kan være en psykisk meget voldsom oplevelse). Det er ihvertfald noget du bør overveje med dig selv, og evt. læse lidt om det. Der finde litteratur på biblioteket om det.

Jeg har desværre ingen gode råd i forhold til hvad du skal gøre, men jeg vil ønske dig masser af medvind i dit liv fremover!!!

Masser af gode tanker og ønsker herfra!

Mumto3 skriver:

Pyha, stakkels dig! og i virkeligheden også stakkels dine forældre. Særligt din mor må have det rigtig dårligt, siden hun bliver ved at  holde fast i en mand, der må have såret hende dybt dybt dybt!

Jeg kan godt forstå din splittelse, og selvom du ud fra et fornuft synespunkt, absolut intet skylder dem! og selvom din mors eventuelle kræft intet har med dig at gøre, så er det bare sådan at vores følelser netop ikke er fornuftige, men er baseret på alt muligt andet!

Jeg synes det er flot at du har været stærk nok til at bryde med begge dine forældre! Stort skulderklap til dig!

Du skriver at du fortryder at det var din mor og ikke en anden voksen du fortalte det til den gang. Har du overvejet at fortælle det til din jordmoder? Jeg har ikke selv erfaring med incest, men jeg har læst, at fødslen godt kan være en overvældende oplevelse, ligsom amning kan være det, når man har været udsat for incest. På mange af de store fødesteder har de jordemødre der har speciale i fødsler med kvinder der som barn har været udsat for incest. (Fødslen er ikke fysisk anderledes, men kan være en psykisk meget voldsom oplevelse). Det er ihvertfald noget du bør overveje med dig selv, og evt. læse lidt om det. Der finde litteratur på biblioteket om det.

Jeg har desværre ingen gode råd i forhold til hvad du skal gøre, men jeg vil ønske dig masser af medvind i dit liv fremover!!!

Masser af gode tanker og ønsker herfra!

Anonym skriver:

Jeg er bar så i tvivl om jeg skal ha kontakt kun med min mor igen .

Jeg føler hun nok også er ofret :/ hun har svigtet mig men kan jeg ikk være den voksne her og tilgive kun hende ?

På hvilket punkt mener du at din mor har været offer?

Hun tog et valg, og det kræver at hun står til ansvar for det..... Et forkert valg i mine øjne...

DU havde ikke et valg, DU er OFFERET...... DU havde INGEN valgmuligheder....... det havde din far og din mor

Anonym skriver:

Jeg er fra en incest familie ... min far har misbrugt mig og min mor har ikke været til så meget støtte dengang og er nu er hun stadig sammen med ham...

Da hun ik vil ha hemmeligheden skal røbes og hun elsker ham.

Jeg føler svigt fra dem begge og har ikke kontakt til dem. Denne beslutning tog jeg efter 13 år .... men det stadig nyt for mig og hårdt at skjule ... kun da min mand kender til det .. men hårdt når folk i byen spørger om dem og tror vi alle stadig er sammen som før ..

Jeg er højgravid og har så mange ting i hovedet som kører rundt, min mor vil gerne se babyen når jeg har født, hvilket jeg er imod, da jeg har de 13 års vrede stadig i mig.

Og nu får jeg at vide at hun måske har fået kræft

Jeg ved ikke om det passer men de har sagt det til min søster ... jeg føler det hele er min skyld og hvis hun har fået det så har jeg SKYLDFØLELSE. føler mig ego lige pludseligt.. føler jeg burde holde hemmeligheden inde i mig i flere år endnu og hvorfor sku jeg dog komme ud med det efter 13 år ......

please hjælp mig piger .....

Jeg er bange, tvivlsom, hader mig selv, og føler mig slet ikke glad længere og slet ikke glade tanker om babyen længere ...

Intet er din skyld - det håber jeg du forstår
Jeg kan desværre intet andet sige da jeg ikke vil udtale mig om det når jeg ikke selv ved noget om hvordan det må være, andet end jeg ville nok også have den vrede du har og det er så forståeligt

Jeg håber du finder ud af det, håber det bedste for dig

Anonym skriver:

Jeg er fra en incest familie ... min far har misbrugt mig og min mor har ikke været til så meget støtte dengang og er nu er hun stadig sammen med ham...

Da hun ik vil ha hemmeligheden skal røbes og hun elsker ham.

Jeg føler svigt fra dem begge og har ikke kontakt til dem. Denne beslutning tog jeg efter 13 år .... men det stadig nyt for mig og hårdt at skjule ... kun da min mand kender til det .. men hårdt når folk i byen spørger om dem og tror vi alle stadig er sammen som før ..

Jeg er højgravid og har så mange ting i hovedet som kører rundt, min mor vil gerne se babyen når jeg har født, hvilket jeg er imod, da jeg har de 13 års vrede stadig i mig.

Og nu får jeg at vide at hun måske har fået kræft

Jeg ved ikke om det passer men de har sagt det til min søster ... jeg føler det hele er min skyld og hvis hun har fået det så har jeg SKYLDFØLELSE. føler mig ego lige pludseligt.. føler jeg burde holde hemmeligheden inde i mig i flere år endnu og hvorfor sku jeg dog komme ud med det efter 13 år ......

please hjælp mig piger .....

Jeg er bange, tvivlsom, hader mig selv, og føler mig slet ikke glad længere og slet ikke glade tanker om babyen længere ...

Undskyld hvis jeg ikke er så diplomatisk. 

Lad for Guds skyld ikke dit barn komme i nærheden af dine forældre. Det de gjorde mod dig og din søster er en forbrydelse og burde meldes. Selvom Du ikke vil melde det må du ikke lade den samme skæbne overgå Finn baby! 

Om din mir har kræft eller ej er fuldkommen ligegyldig. DSU og din babys sikkerhed (psykisk som fysisk er vigtigere). 

Du må ikke hade dig selv. Det er jo ikke dig der er noget galt med men den lamme undskyldning for forældre du har haft. De har misbrugt dig og bør bøde for det, ikke få lov til at gøre det mod næste generation. Drop kontakten med dem som det mindste.

Efter at have læst lidt hist og her i din tråd med dine svar og andres svar kan jeg kun sige det her:

du bliver ALDRIG hel inden i førend du dropper dem begge fuldkomment....

den med at tilgive din mor og så kun have kontakt med hende holder ikke...

Been there...

Jeg tilgav min mor for at have tilladt de ting der skete, tilgav at hun stadig var sammen med ham og påstod hun ikke kunne huske at det var sket...

jeg havde det så elendigt hver gang jeg snakkede med hende... Vidste jo hvad han udsatte hende for når hun sagde de havde haft en diskussion... og 3 dage senere fortalte at hov nu var hun sørme gået ind i døren igen og forstuvet sin skulder eller brækket håndleddet fordi hun faldt på et ikke glat gulv sådan helt ud af det blå...

jeg kan sagtens følge dårlig samvittighed over at hun har det dårligt nu...

du er velkommen til at skrive en besked til mig hvis du vil vide mere.... eller har brug for at skrive med en der har stået der hvor du står lige nu for ganske kort tid siden...