Please hjælp mig :(

Anonym skriver:

Ja det er meget nemt at sige det ... men hun stadig min mor og der er blandet følelser i situationen Hvis hun dør , vil jeg aldrig tilgive mig selv...

Det sygeste er at hun stadig skjuler hemmeligheden og gør alt for ingen finder ud af det, selv ikke hendes nærmeste søster som hun altid har fortalt alt til ...

Hun har fortalt til sin søster alt mulige løgne med at hun ser mig tit og vi har det godt sammen ... som om hun er blevet skør.

hun har stadig det plan i hovedet at vi en dag finder alle sammen igen bliver denne kernefamilie som før

Kan du forklare hvad det er du ikke vil kunne tilgive dig selv hvis hun dør?

stjernehimmel skriver:

Din mor valgt ham frem for dig..... hvor hårdt det så end lyder....  Din mor burde ha stået ved din sidde.... Og at hun skjuler det og stadig tror i bliver en kernefamilie viser et eller andet sted at hun ALDRIg ændre sig.....  Hendes behov er ham, ikke hendes moderlige følser eller den pligt man har som forældre overfor sit barn.... Hun har på alle måder svigtet dig....  (Sorry hvis mine ord er hårde, men på mor-svigt fronten er jeg ret hård og kontant ) 

Min far føler ikke han har gjort noget forkert, da han ikke har haft samleje med mig .... men han ved ikke at alle de andre småting som at komme ind på mit værelse om natten og lægge hos mig nøgen og røre ved min krop var et HELVED i sig selv!!!

De mener begge to at det er fortid og de skal tilgives så alle ka ha det godt igen... min mor mener jeg skal glemme det ... så vi ka lægge det bag os ..

men de ka de nemt gør, jeg kan jo ikke

Pikku Myy skriver:

Kan du forklare hvad det er du ikke vil kunne tilgive dig selv hvis hun dør?

at mine søskende vil tro det min skyld ,,, jeg har skabt det her drama og jeg kunne ligeså godt holde det i mig , nu når jeg havde i 13 år ...

og en del af mig elsker hende som et barn elsker sin mor... selvom hun har været den værste mor så får jeg det stadig ondt indeni ...

C-Dog skriver:

For dit barns skyld må og kan du aldrig have de onde børnemisbrugere i dit eller dine børns liv. Prøv at se hvor ødelagt Du er. Det skal ikke også ske for dine børn. Hvis din mor så gerne vil se dig, så må du be hende om at vælge. Ham eller jer. For det kan på ingen måder tilgives eller accepteres at han skal være en del af jeres familie. Og du må aldrig aldrig føle det er din skyld, arg for fanden hvor ville jeg gerne hive fat i dine forældre. Du er helt uden skyld i det her, de er de onde, ikke dig.

jeg har givet hende valgmuligheden dengang for 13 år siden , hvor hun så sagde hun vælger ham og jeg var under 18 så jeg sku leve med det.

jeg følte virkelig svigt ....

Hun ved jeg har en måned til termin og jeg er bange for at det er en af hendes flere tricks hun har brugt på det sidste for at få kontakt med mig igen.. men nu vi se om det er kræft eller ej ...

hvis det ikke er så er det fordi hun tror hun ka bruge det mod mig og jeg skal ha ondt af dem og se dem igen

Anonym skriver:

jeg har givet hende valgmuligheden dengang for 13 år siden , hvor hun så sagde hun vælger ham og jeg var under 18 så jeg sku leve med det.

jeg følte virkelig svigt ....

Hun ved jeg har en måned til termin og jeg er bange for at det er en af hendes flere tricks hun har brugt på det sidste for at få kontakt med mig igen.. men nu vi se om det er kræft eller ej ...

hvis det ikke er så er det fordi hun tror hun ka bruge det mod mig og jeg skal ha ondt af dem og se dem igen

Hvis hun valgte ham dengang. Så glem hende, man vælger ikke selv sin familie.. men du kan gøre de rigtige valg nu. Du skylder hende intet, og for dens sags skyld skal du heller ikke stå til ansvar overfor dine søskende, eller din mor. Glem hende, hun ændre sig ikke.. Hun har haft valget en gang.

Du skal være mor, du skal være en super mor, og ved du hvad du skal nyde det - og lade vær med at bruge dine kræfter på din mor, som er sådanne en sølle person. De har ødelagt og taget en del af dit liv, de er nogle *****

Få hjælp, sig fra, og voks dig stærk nu!

Anonym skriver:

Min far føler ikke han har gjort noget forkert, da han ikke har haft samleje med mig .... men han ved ikke at alle de andre småting som at komme ind på mit værelse om natten og lægge hos mig nøgen og røre ved min krop var et HELVED i sig selv!!!

De mener begge to at det er fortid og de skal tilgives så alle ka ha det godt igen... min mor mener jeg skal glemme det ... så vi ka lægge det bag os ..

men de ka de nemt gør, jeg kan jo ikke

Nogle ting vil forfølge en til evig tid...... især det svigt som du har været ude for... og ENDNU mere at de ik selv kan se at der er noget helt galt og HVOR FORKERT det er det som han har gjort og som hun har været en del af ved at skjule de....

 

Nogle ting kan man ikke, og skal man heller ikke tilgive.......

jeg vil råde dig til at søge professionel hjælp til at få det bearbejdet og ikke mindst at føle det er HELt ok at du har brudt kontakten og at det er HELT ok at du har det sådan som du har.....

 

Du har to valg, "tilgive" og leve på deres primisser, sætte dig selv helt tilside for  at gøre dem glade

 

Eller leve DIT liv, uden dem, og forsøge at bearbejde alt det som du har indeni..... og forhåbentlig få et godt liv, med DIN familie hvor de ikke præger den som de gør nu....

 

Din mor burde SKAMME sig....... virkelig..... at hun overhovedet tænker tanken at du eller DIT barn skal i nærheden af hende og ikke mindst HAM

Anonym skriver:

at mine søskende vil tro det min skyld ,,, jeg har skabt det her drama og jeg kunne ligeså godt holde det i mig , nu når jeg havde i 13 år ...

og en del af mig elsker hende som et barn elsker sin mor... selvom hun har været den værste mor så får jeg det stadig ondt indeni ...

Du har ikke skabt dramaet - du er tvunget ind i det.

Vil det sige at hele din familie er klar over at din far har forgrebet sig på dig, men mener at du skal ryste det af dig, for at I kan hygge sammen som familie?

Anonym skriver:

at mine søskende vil tro det min skyld ,,, jeg har skabt det her drama og jeg kunne ligeså godt holde det i mig , nu når jeg havde i 13 år ...

og en del af mig elsker hende som et barn elsker sin mor... selvom hun har været den værste mor så får jeg det stadig ondt indeni ...

øhm............... du tror kræften måske er et påfund, for at komme i kontakt?? = så er hun da præcis ligeså giftig at være sammen med som for 13 år siden!
Hvis hun har kræft, så syntes jeg faktisk også det er usmageligt at kontakte dig......... skal hun lige ha tilgivelse nu hvor hun evt står med det ene ben i helvede - nu hvor hendes valg kan få konsekvenser ?!?!


Overgreb er altså ligeså skadelige for dig som fuldbyrdet! - ja til det ved jeg hvad jeg snakker om. Om jeg så så mine overgrebsmænd ligge og forbløde i en grøft, så ville jeg ikke værdige dem et blik....ondt ja, men det er min klare holdning, så er det jo godt at det ikke er sygehusvæsnet jeg har min gang.

til dine søskende.. ja så tror jeg du er nød til at sige det! - hvem ved,måske har de fortrængt samme overgreb?

jeg syntes du skal søge en psykolog, så en proff kan åbne op til dig, så du kan indse, at du ikke skal ha dårlig samvittighed.

Pikku Myy skriver:

Du har ikke skabt dramaet - du er tvunget ind i det.

Vil det sige at hele din familie er klar over at din far har forgrebet sig på dig, men mener at du skal ryste det af dig, for at I kan hygge sammen som familie?

nej mine søskende støtter mit valg ... men min mor mener at vi skal lægge det bag os og leve livet sammen da vi lever en gang ..

Anonym skriver:

nej mine søskende støtter mit valg ... men min mor mener at vi skal lægge det bag os og leve livet sammen da vi lever en gang ..

Jeg kan godt forstå at du kan få disse tanker, men jeg er ikke i tvivl om at dine søskende er fornuftige nok til at vide at det ikke er din skyld at din mor har fået cancer. Og det er jeg sikker på at du også er! MEN som sagt forstår jeg godt at du kan få disse tanker. Måske ville det være en god idé at snakke med en professionel. Han/hun vil også kunne hjælpe dig med om det vil være godt for dig at få en sidste snak med din mor, hvis I ender i sådan en situation.