Jeg mener man burde blive kompenseret for tabt arbejdsfortjeneste, kørsel og et mindre beløb for svie og smerte. I min optik skal det aldrig op bare i nærheden af hvad man får i USA, men det er altså et relativt stort indgreb, kvinden skal tage hormoner og ægudtagningen er altså noget omstændig i forhold til, at en mand kan leverer i en kop og få samme beløb og han kan faktisk gøre det ret ofte. Derfor synes jeg ikke det hænger sammen.
Dog vil jeg sige, at hvis mine æg kunne bruges, så havde jeg valgt at donere, når jeg var færdig med at amme. Ville ikke gøre det mens vi selv var i behandling, da jeg ville være for bange for, at det var netop det gode æg vi gav væk! Men efterfølgende ville jeg gerne, og det til trods for, at det mildest talt gjorde temmelig ondt på mig at få taget æg ud!
Med den mangel der er på ægdonorer, så undre det mig, at det ikke overvejes, at en lidt mere rimelig kompensation kunne gøre en forskel, det ville dog ikke gøre en forskel for mig, hvis mine æg kunne bruges, men det hænger nok sammen med, at vi selv har været i behandling, og det betyder uendelig meget for os, at vi har fået vores lille miniput

Anmeld