Øv altså bedsteforældre

Fatter det ikke. At man ikke som bedsteforældre har LYST til at være sammen med deres børnebørn. Men sådan er der jo nogen der har det. Og det skal de jo selvfølgelig også have lov til

jamen det væreste er når det er de tror de er såå gode bedsteforælder

Brians forælder sagde hele tiden til daniel kan du ikke huske os ØHHHH for den da drengen er under ½ år hvad regner i med og da han blev ælder kunne han jo stadig ikke for han så dem max 2-3 gange om året

men for ham er det bare nogle der kommer på besøg inu...

de skulle have et los bag i

camilla10 skriver:

Vi bøvler også med pasning, hvilket særligt bliver et problem, nu hvor jeg skal føde igen. Det er desværre ikke alle, der har bedsteforældre, der lige kan træde til.

Det er godt nok ikke nemt. Overvejer at søge reserve bedsteforældre.

håber det lykkes at finde nogen som kan hjælpe jer. 

Har lige brug for luft. Øv en følelse jeg sidder med.

Manden og jeg har været i Århus idag, vi har lige hente knægten hos farmor & farfar. Det startede allerede i morges da vi fortalte ham , de skulle hente ham i børnehave. Hvilket han bestemt IKKE ville. Jeg var mest stemt for at aflyse turen men manden mente det nok gik.

men blev så klogere. For meldingen var da vi hentede ham, var at dette havde de bestemt ikke lyst til mere. Han var blevet sur da de skulle hjem. Og havde brugt den første 1/2 time på at være sur. De syntes det var hård ( hvilket jeg har fuld forståelse for ) og det var synd for ham. Og dem.

mindstemanden er under skarp mistanke om at være sensitiv som storebror. Hvilket giver en del ( MANGE ) udfordringer i hverdagen. 

nå men snakken gik og jo mere den gik , jo mere følte jeg mig i den grad ramt på min evner som forældre. Og sidder ski helt med ondt i maven.

jeg kender mine børn, og deres begrænsninger. Og syntes vi er gode til at se deres behov, men følte i den grad at de mener vi fejler. At vi ikke sætter nok grænser for vores børn , at vi bare lader dem.  

Og knægten skulle da bare en uge derind så skulle de nok lærer ham. 

Problmet er jo knægten ikke er vant til at blive hente og passes af hans bedsteforældre fordi de ikke viser interesse. Han er blev hentet 3 gange ialt på 3 år.

Og sidst men ikke mindst måtte vi tilsidesætte vores behov for at være væk fra vores børn , fordi det har den store svært ved. Jo jo vi har så også kun 1 gang på 12 år haft en kæreste tur. 

Men igen hvordan skal han også vende sig til dette når de ingen lyst har til at have dem på besøg ( gælder hos begge hold bedsteforældre )

og jo så fejler alle børn jo alt muligt i dagens Danmark , hvilket jo bare handler om opdragelse. For sådan var det jo ikke før hen.

kan blive ved og ved men vil skåne jer. Øv en følelse jeg havde da vi gik. 

 

Må indrømme at jeg synes DE fejler hvis de ikke engang kan tackle at han er sur i en halv time 

Det er da ikke særlig længe...naturligvis er det synd for ham og træls for dem mens det står på, men hvad i al verden havde de forventet? At børn altid er glade? De har jo selv haft små børn, så de må da kende til børn der græder og er sure/trætte?

B&J skriver:

jamen det væreste er når det er de tror de er såå gode bedsteforælder

Brians forælder sagde hele tiden til daniel kan du ikke huske os ØHHHH for den da drengen er under ½ år hvad regner i med og da han blev ælder kunne han jo stadig ikke for han så dem max 2-3 gange om året

men for ham er det bare nogle der kommer på besøg inu...

de skulle have et los bag i

De er nu gode bedsteforældre, ingen tvivl der. Men må bare sande Silas er for stor en mundfuld for dem.  Jo større han blive jo mere siger han jo også fra.

og når de ikke er en del af vores hverdag er det jo ikke noget der styrker forholdet.

også bliver det jo netop som hos jer. Hvordan skal et barn kunne forholde sig til en de ikke ser meget.

silas har været glade for at komme der, men efter han er kommet i børnehave har tingene bare udviklet sig på mange områder

bøllen skriver:

Det er godt nok ikke nemt. Overvejer at søge reserve bedsteforældre.

håber det lykkes at finde nogen som kan hjælpe jer. 

 

Tak 

Wimmie skriver:

Må indrømme at jeg synes DE fejler hvis de ikke engang kan tackle at han er sur i en halv time 

Det er da ikke særlig længe...naturligvis er det synd for ham og træls for dem mens det står på, men hvad i al verden havde de forventet? At børn altid er glade? De har jo selv haft små børn, så de må da kende til børn der græder og er sure/trætte?

De havde taklet det ved at sætte hårdt mod hårdt , og lade ham være. Problemet er han bliver MEGET SUR, og kan finde på at slå ud efter en. Jeg havde sat dem ind i morgen situationen da vi var forbi på vejen med hans stol.

de gjorde klart, at det orkede det altså ikke, at han skulle blive så sur. Og lå bestemt ikke skjul på at han bare skulle rettes af.

prøved at forklare sådan hang tingene altså ikke sammen. 

MorDk skriver:

Tak  

bøllen skriver:

De er nu gode bedsteforældre, ingen tvivl der. Men må bare sande Silas er for stor en mundfuld for dem.  Jo større han blive jo mere siger han jo også fra.

og når de ikke er en del af vores hverdag er det jo ikke noget der styrker forholdet.

også bliver det jo netop som hos jer. Hvordan skal et barn kunne forholde sig til en de ikke ser meget.

silas har været glade for at komme der, men efter han er kommet i børnehave har tingene bare udviklet sig på mange områder

åhh hvor er det bare træls og hårdt på engang.... ja der sker mange ting og børn lære at sige fra jo ældere de bliver