han er misbruger

Anonym skriver:

det er så skide svært... jeg elsker ham ikke mere som min kæreste, men som min ven...

og når jeg snakker om at forlade ham, så tuder han og jeg bliver af medlidenhed.. åhhh suk..

men tanken om skilsmisse børn gør mig så ulykkelig

jeg tror ærligt dine børn vil være lykkelige for at vide at mor er glad og mor føler hun gør sit for at de er trygge, end at hun er sammen med en som hun ikke føler yder den sikkerhed der skal til når man har børn, og som i øvrigt "kun" er en ven

Anonym skriver:

det er så skide svært... jeg elsker ham ikke mere som min kæreste, men som min ven...

og når jeg snakker om at forlade ham, så tuder han og jeg bliver af medlidenhed.. åhhh suk..

men tanken om skilsmisse børn gør mig så ulykkelig

Ja men han må også forstå at man kan ikke blæse og ha mel i munden synes ikke han kan være det bekendt.... !!

Nu kan det godt være jeg lyder hård men det er kærlig ment
Ja man får ikke børn for at de skal blive skilsmisse børn der er vi helt enige men altså børn blir ikke nødvendigvis nogen svage sjæle af at deres forældre bliver skilt! De kan altså sagtens få et velfungerende liv...
At de derimod skal vokse op med en far der er misbruger kan give store store ar på sjælen! I mange år efter.. Og hvis de spørger dig... Mor hvorfor lod du os leve i sådan en hverdag?!! Jaaah fordi jeg ville helst ikke ha i blev skilsmisse børn?!? Hvad tror du helst dine børn ville?! Er sikker på hva de helst ville af de to alternativer....

Men ja lige nu ved din mand jo tydeligvis også hvordan han skal agere for at undgå du går din vej...... Og det virker jo ik søde?

Anonym skriver:

min mand igennem 5 år som jeg har 3 børn med, er misbruger... han har fuldtidsarbejde men ryger hash hver eneste dag. har bedt ham stoppe mange gange, men det holder aldrig og han kan ikke lade være.

har endda sagt jeg ville flytte pågrund af det, men han stopper stadig ikke..

jeg er helt derude nu, hvor jeg hellere ser mig og børnene uden ham

er jeg for hård???

Vil han gerne stoppe med at ryge hash?

Anonym skriver:

det er så skide svært... jeg elsker ham ikke mere som min kæreste, men som min ven...

og når jeg snakker om at forlade ham, så tuder han og jeg bliver af medlidenhed.. åhhh suk..

men tanken om skilsmisse børn gør mig så ulykkelig

Tanken om børn der skal vokse op med en far der har er misbrug og som måske en dag gør ubevidst skade på dem (kører galt eks) er i min verden 1000 gange værre, end skilsmissebørn!!

Hvis du siger du vil flytte pga det, men ikke gør det, så har han ikke forstået alvoren.

Jeg er vokset op med en far som var misbruger, jeg var selv misbruger senere hen og jeg blev gift en misbruger, og ingen børn fortjener at vokse op med en forældre, som ikke helt er til steder mentalt. Uanset hvordan man gradbøjer det, og ikke mener hash er slemt, så bliver man påvirket af det, og derfor er man ikke mentalt til stede.

Kræv at han søger behandling, for ellers vil du flytte, og så gør det. Kom ikke med nogle konsekvenser, hvis ikke du overholder dem

Forbered dig allerede nu til at kunne flytte, hvis det altså er dig, som skal finde noget andet at bo i. Skriv dig op i boligselskaber.

Det er svært - det ved jeg selv

sandramor skriver:

først er stort kram til dig

Dernæst vil jeg sige at NEJ du er ikke for hård! Din mand har en afhængighed som han højst sandsynlig ikke selv kan komme af med... Det skidt er frygtelig vanedannende og svært bare at skippe!
Har du sagt til ham at han skal ha hjælp til det?? Og vil han det??
Hvis han ikke vil ha hjælp for der jamen så har han desværre selv valgt hashen frem for sin familie hvilket ikke er usædvanligt....(har selv haft misbrug tæt inde på livet)
Det er vigtigt at du lytter til dig selv og samtidig tænker på dine børn... Dine børn er ikke tjent med at bo hos en far der dagligt ryger sig skæv og ikke er tilstede for dem.... Så derfor NEJ så synes jeg ikke du er for hård! Måske er det netop det der skal til for at han indser hvad han mister og derved søger hjælp til sit problem.....

Så lyt til sit hjerte og tænk på dine børn! Dine børn kan ikke udtrykke sig og hvis de kunne så tror jeg godt du ved hvad de ville sige... Så du skal være deres talerør.....

Jeg er fulstændig enig her  

man kan ikke tvinge en misbruger til at gå i behandling. Det skal være noget de selv vælger, ellers virker det ikke. Og du skal tænke på dig selv og dine børn. Jeg har selv haft hashmisbrug tæt inde på livet da min søster var utrolig afhængig af det. Og en dag gik det op for hende at hendes liv stank og hvis hun ville overleve og få et nogenlunde normal tilværelse med job, uddannelse, fremtid, penge til mad osv. Så måtte hun ud af det lort. Det ødelagde hendes liv så meget. Så hun kom i behandling og har snart været clean i 6 år. 

 

Anonym skriver:

han nægter afvænning

og han kan finde på at ryge inden han skal hente børn i inst. kører bil når han er skæv og køber hash når vi ingen penge har...

suk.. har prøvet alt efterhånden...

Det der er jo direkte farlig for børnene?

Hvis han ikke ønsker afvænning, må du bestemme dig for, om dette er noget, du og børnene kan leve med.

Hvis ikke er du nødt til at gå, for han kommer ikke til at ændre sit mønster.

 

Anonym skriver:

det er så skide svært... jeg elsker ham ikke mere som min kæreste, men som min ven...

og når jeg snakker om at forlade ham, så tuder han og jeg bliver af medlidenhed.. åhhh suk..

men tanken om skilsmisse børn gør mig så ulykkelig

Men du er vel ikke lykkelig som ting er nu? Er han en ansarlig far, som sætter sine børns behov og sikkerhed foran sin egen? Kan du stole på ham i hverdagen? Respekterer han dig?

Anonym skriver:

min mand igennem 5 år som jeg har 3 børn med, er misbruger... han har fuldtidsarbejde men ryger hash hver eneste dag. har bedt ham stoppe mange gange, men det holder aldrig og han kan ikke lade være.

har endda sagt jeg ville flytte pågrund af det, men han stopper stadig ikke..

jeg er helt derude nu, hvor jeg hellere ser mig og børnene uden ham

er jeg for hård???

Du kan kontakte center for misbrug i din kommune, hvor du kan få vejledning og hjælp til at få din mand i behandling. Du kan så give ham nummeret til stedet, så er det første skridt taget og det kan derefter virke mindre uoverskueligt for din mand at tage imod tilbudet. 

Ciss skriver:

Men du er vel ikke lykkelig som ting er nu? Er han en ansarlig far, som sætter sine børns behov og sikkerhed foran sin egen? Kan du stole på ham i hverdagen? Respekterer han dig?

nej jeg er ikke lykkelig og har ikke været det i 3 år

han respekterer mig ikke nej og han gider ærlig talt ikke børnene... jeg er nået dertil hvor jeg søger mod andre mænd, bare for at få bekræftelse

har ikke været ham utro eller noget men mangler så meget kærlighed forståelse og bekræftelse...

så er der jo noget helt galt... for ham handler det hele bare om ham selv og ham selv... ligeså snart børnene sover eller er ude af syne så ryger han..

det har endda været så slemt at han holdt for døren imens han stod og røg i køkkenet

han ryger jo ikke kun joints men spritjubang og bong...