Er jeg egoistisk?

Holbæktrunten skriver:

Ja, jeg krydser da i hvert fald fingre for at der allerede er baby på vej - for så er der vel ikke mere at diskutere? Han vil vel ikke bede om en abort i så tilfælde?

Hvis ikke du er gravid nu, så synes jeg virkelig at du skal tage snakken med ham igen. Selvom du har sagt at i jo så bare må vente et år, har du nu haft tid til at tænke det hele igennem og er kommet til en anden og mere velovervejet konklusion.

Jeg synes også at uddannelsen lyder dom en dårlig undskyldning for at slippe ud af PB. Måske han har fået kolde fødder. Men eftersom du ikke kan varme dem for ham må han sgu løbe sig varm og spænde hjælmen.

Synes du skal prøve at skrive argumenterne ned for hvorfor i skal fortsætte som planlagt med PB. Er ret overbevist om at den er en del længere end 'jeg tror ikke lige jeg kan overskue en baby mens jeg læser'

Nej, han ville ikke bede mig få en abort. Ved ikke helt hvad han havde forventet. Tager nok lige en snak med ham igen..

tror måske at han blev lidt skræmt da han var yngere, blev storebror i en alder af 16 og har næsten været en far for lillebror (længere historie..

snakker med han igen og så må vi se hvad weekenden bringer 

Anonym skriver:

Nej, han ville ikke bede mig få en abort. Ved ikke helt hvad han havde forventet. Tager nok lige en snak med ham igen..

tror måske at han blev lidt skræmt da han var yngere, blev storebror i en alder af 16 og har næsten været en far for lillebror (længere historie..

snakker med han igen og så må vi se hvad weekenden bringer 

Jeg har gået på studie med en del, der måtte afbryde uddannelsen, fordi det var alt for hårdt med lille barn og opstart af helt ny uddannelse.

Når første år er overstået, er det til gengæld fantastisk at være studerende med barn.

Jeg synes, det er stærkt af ham, at han melder det ud på forhånd. Det ville da være for dårligt, at vente til I står midt i det og knækker halsen på enten baby eller studie og der ikke er noget at gøre. Uanset om han vælger at droppe uddannelsen, så har det stadigt tager hårdt på jeres første tid sammen, indtil I når den erkendelse. Det fortjener hverken du, han, jeres baby ellers jeres familieliv.

Hjaltesmor skriver:

Jeg har gået på studie med en del, der måtte afbryde uddannelsen, fordi det var alt for hårdt med lille barn og opstart af helt ny uddannelse.

Når første år er overstået, er det til gengæld fantastisk at være studerende med barn.

Jeg synes, det er stærkt af ham, at han melder det ud på forhånd. Det ville da være for dårligt, at vente til I står midt i det og knækker halsen på enten baby eller studie og der ikke er noget at gøre. Uanset om han vælger at droppe uddannelsen, så har det stadigt tager hårdt på jeres første tid sammen, indtil I når den erkendelse. Det fortjener hverken du, han, jeres baby ellers jeres familieliv.

Anonym skriver:

Hej alle kommende mødre. Jeg er meget fortvivlet, og er ret ked. Jeg smed pillerne i marts (efter aftalt med kæresten) og har nu haft 3 testperioder og har min 4. Om et par dage.

sagen er den at kæresten er startet på videregående, og mener at vi nu skal rykke PB 1 år mere, da han så er ved at være færdig på skolen, hvis bebs bliver "fanget" med det samme. Han tror ikke han kan overskue studiet et helt år med en lille også.. Han havde troet det lidt lå i korte at hvis han blev optaget, at PB skulle pauses. 

Jeg er rigtig ked, men kan også godt se fra hans side. Det er bare SÅ mega hårdt at skulle vente et år mere. Vi skal til barnedåb hos nogle venner på lørdag og et andet par venter bebs til januar. P***e hårdt at se på!

Nu går jeg så bare og håber SÅ INDERLIGT at jeg denne at der er en lille spir på vej. Også selv om kæresten vil det modsatte. Tænker at vi nok klare det alligevel.

er det egoistisk at have det sådan? Jeg har selv sagt ok til skolen. Vi har været sammen i 6,5år og biet sammen i 6 år. Han er 29 og jeseer 26..

 

puha tak fordi I læste med på denne lange...

kh mig

jeg forstår ham bare ikke... han kunne vel for søren regne ud at han med ret stor sandsynlighed ville ende med at være far OG studerende?

synes ikke det er fair og forstår godt du er skuffet!

Nu er weekenden gået og jeg er gået 2 dage over. dog med bragende negativ test her til morgen...

jeg har besluttet mig for at hvis det ikke bliver til noget denne gang. Venter vi til sommer. Jeg vil gerne have at han også er helt med og ikke skal bekymre sig. Hvis der først bliver der, er han ved at være færdig når bebs kommer og så  vil han bedre kunne overskue tingene, både med skole og økonomi..

Efter en hel weekends gennem tænkning, har jeg det også helt fint med det. Men nu må vi se om hvad det bliver til, er før gået over tid, dog ikke med store smerter i brysterne...

Anonym skriver:

Hej alle kommende mødre. Jeg er meget fortvivlet, og er ret ked. Jeg smed pillerne i marts (efter aftalt med kæresten) og har nu haft 3 testperioder og har min 4. Om et par dage.

sagen er den at kæresten er startet på videregående, og mener at vi nu skal rykke PB 1 år mere, da han så er ved at være færdig på skolen, hvis bebs bliver "fanget" med det samme. Han tror ikke han kan overskue studiet et helt år med en lille også.. Han havde troet det lidt lå i korte at hvis han blev optaget, at PB skulle pauses. 

Jeg er rigtig ked, men kan også godt se fra hans side. Det er bare SÅ mega hårdt at skulle vente et år mere. Vi skal til barnedåb hos nogle venner på lørdag og et andet par venter bebs til januar. P***e hårdt at se på!

Nu går jeg så bare og håber SÅ INDERLIGT at jeg denne at der er en lille spir på vej. Også selv om kæresten vil det modsatte. Tænker at vi nok klare det alligevel.

er det egoistisk at have det sådan? Jeg har selv sagt ok til skolen. Vi har været sammen i 6,5år og biet sammen i 6 år. Han er 29 og jeseer 26..

 

puha tak fordi I læste med på denne lange...

kh mig

Synes ikke hans skole skal tage PB fra dig.. 

Anonym skriver:

Nu er weekenden gået og jeg er gået 2 dage over. dog med bragende negativ test her til morgen...

jeg har besluttet mig for at hvis det ikke bliver til noget denne gang. Venter vi til sommer. Jeg vil gerne have at han også er helt med og ikke skal bekymre sig. Hvis der først bliver der, er han ved at være færdig når bebs kommer og så  vil han bedre kunne overskue tingene, både med skole og økonomi..

Efter en hel weekends gennem tænkning, har jeg det også helt fint med det. Men nu må vi se om hvad det bliver til, er før gået over tid, dog ikke med store smerter i brysterne...

Det lyder som en god beslutning. 

Jeg håber dog alligevel du får en positiv test