Fortryder du noget?

Muhmi skriver:

I din ungdom? Og hvad fortryder du?

Gik det for stærkt, for langsomt?

Var du dum, åndsvag, eller alt for sød og tilgivende?

Eller er du bare helt og aldeles tilfreds med alt hvad der skete i din ungdom?

 

Sidder bare lige nu og ser på billeder fra efterskoletiden... Og kommer bare til at få en knude i maven over at jeg aldrig vil opleve den tid igen... Det sutter sguda mega røv... Synes min ungdom FLØJ forbi uden at jeg lagde ordentligt mærke til det...

 

Det er bare en for sjov-tråd...  Kunne være meget sjovt at høre om jeg er den eneste der har det sådan... Misforstå mig ikke, jeg elsker at blive ældre og jeg elsker hvor jeg er lige nu.... Men... Ja, fuck hvor var det sjovt dengang... Og nu, er JEG jo hende den sure der skal sætte regler for teenagerne.... Hmmm.... Jeg er jo stadig total med på beatet og har knæhøj karse i håret, bred ymer i bukserne og alt muligt heheheheh  

Ved ikke om jeg fortryder min ungdom . Det har gjordt mig til den / der jeg er idag . Men tænker da ind imellem over hvodan livet havde formet sig hvis jeg havde valgt anderledes .

kunne godt ønske jeg havde været " ung " lidt længere . Og nydt de ting der evt følger med en ungdom. Istedet for at blive voksen hurtig 

Nu er jeg kun 20 (næsten 21), så vil da mene jeg stadig er ung

Jeg ved ikke om der er noget jeg virkelig fortryder. Men der er mange ting jeg gerne ville have gjort, inden jeg fik baby, som jeg ikke har nået. Men det når jeg nok en dag

Det eneste jeg fortryder er at jeg aldrig rejste til New York inden jeg fik børn. Jeg har drømt om at komme til New York siden jeg var 14-15 år gammel, og jeg blev først mor som 27-årig, så der var jo mange år hvor jeg kunne have gjort det. Men jeg var studerende, så havde nok ikke råd til det...  Så sent som idag har vi regnet på hvad en lille uge i New York ville koste os. Vi kunne godt have råd til en tur, men det ville koste sommerferien, og da børnene ikke er en del af min New York drøm (de ville kede sig på storbyferie, og jeg/vi ville ikke få den rejse som vi drømte om), må det vente... enten til at vi kan få råd til både New York OG sommerferien, eller de er store nok til at de kan komme med... Åh, det har lidt lange udsigter uanset hvad.

Men ellers gav jeg den fuld gas i de unge dage. Jeg har haft det fantastisk og oplevet meget.

Og jeg er forresten kun 19, så "lever" stadig i min "ungdom" hvis man kan sige det sådan.

Har ingen fortrydelser generelt for ens liv er jo blevet som det er takket være de erfaringer man har gjort sig.

Er dog meget glad for at min ungdom er et overstået kapitel for det var den værste tid i mit liv desværre. Elsker til gengæld mit liv nu efter jeg er blevet over de 30 for det er præcis som jeg ønsker det. Ingen forvirring og rodløshed og ingen kvaler over ens anderledesheder.  Alle de ting man troede der var forkert ved en som barn og ung og som omgivelserne forsøgte at rette så man kunne blive som alle de andre kan man nu få lov at leve med fordi man ligesom har retten til det da man er blevet voksen og selv kan afgøre hvad der er godt for en.

Så personligt synes jeg livet bliver bedre med alderen uden alt det ydre pres man føler som barn og voksen og kampen for at passe ind når man nu ikke gør det. Ville ikke gøre noget om eller udleve nogen vild ungdom som jeg aldrig har gjort for har altid drømt om det stille liv med familie og børn og da det gik i opfyldelse er det kun gået fremad. Det jeg er mest bange for nu er at tiden med ens børn går alt for stærkt og forsvinder for hurtigt i en stressende hverdag.

Jeg fortryder som en anden også nævner, at jeg ikk nød det mere i stedet for at sætte alle sejl ind på at finde en kæreste og lege voksen  Det har helt sikkert formet mig enormt, da jeg har skulle tage nogen meget voksne valg og nogen voksne ansvar i en meget tidlig alder. Men Gud hvor ville jeg gerne have dyrket mine egne veninder og venner dengang. Istedet hægtede jeg mig på kærestens venner og det har resulteret i at jeg ikk rigtig har nogen tætte venner/veninder idag.  

Der udover er jeg sgu pinlig over mig selv når jeg tænker tilbage.  En teenager der leger voksen er bare IKKE et charmerende syn! 

Meeen, jeg har da også hygget mig og haft det sjovt!! Mit efterskoleår er helt sikkert det bedste ungdomsminde sammen med tiden hvor jeg boede alene og var helt uafhængig af andre. Aaaaah, freedooooom!!! 

Ps. jeg er 90'er, så minderne er endnu ikke så langt væk

Fortryder er nok så meget sagt, men der er da helt klart nogle ting jeg ville ønske jeg havde gjort anderledes.

Jeg levede det vilde ungdomsliv med alt for meget sprut og alt for mange byture. Ville nok ønske jeg var taget ud og opleve noget i stedet for at bruge al min tid og penge på diverse diskoteker. Elsker at rejse og ville gerne have oplevet bla. Asien og Australien.

Men i stedet fik jeg en go uddanelse, en dejlig mand og 3 skønne børn. Så helt skidt er det vidst ikke

Jeg fortryder faktisk ikk noget.... Jeg synes den var helt fin :-D
Det er sku mere efter jeg er blevet voksen at der er ting jeg fortryder....

Muhmi skriver:

I din ungdom? Og hvad fortryder du?

Gik det for stærkt, for langsomt?

Var du dum, åndsvag, eller alt for sød og tilgivende?

Eller er du bare helt og aldeles tilfreds med alt hvad der skete i din ungdom?

 

Sidder bare lige nu og ser på billeder fra efterskoletiden... Og kommer bare til at få en knude i maven over at jeg aldrig vil opleve den tid igen... Det sutter sguda mega røv... Synes min ungdom FLØJ forbi uden at jeg lagde ordentligt mærke til det...

 

Det er bare en for sjov-tråd...  Kunne være meget sjovt at høre om jeg er den eneste der har det sådan... Misforstå mig ikke, jeg elsker at blive ældre og jeg elsker hvor jeg er lige nu.... Men... Ja, fuck hvor var det sjovt dengang... Og nu, er JEG jo hende den sure der skal sætte regler for teenagerne.... Hmmm.... Jeg er jo stadig total med på beatet og har knæhøj karse i håret, bred ymer i bukserne og alt muligt heheheheh  

Hmm det er faktisk et svært spørgsmål.

Jeg kan til tider godt være lidt ærgelig over jeg var så ansvars bevidst i den forstand at jeg stort set aldrig festede fordi jeg skulle jo op på arbejde dagen efter. Var ikke med til gymnasie fester fordi jeg skulle på arbejde dagen efter osv. Mange ting jeg ikke har været med til fordi jeg skulle på arbejde. Ikke fordi jeg somsådan fortryder men når andre fortæller om deres vilde ungdom har jeg bare ikke rigtig noget at tale med om.

Og så ville jeg sådan ønske jeg havde fået øjnene op for min skønne kæreste længe før. Vi havde kendt hinanden i over 10 år da vi blev kærester, allede dejlige år vi kunne have fået sammen.....

Og så kan jeg da godt nogen gange syntes det er ærgeligt vi ikke rigtig nåede at være kærester før vi skulle være forældre. Der er mange ting vi slet ikke har gjort sammen. Ferier osv. Fordi så skulle vi være forældre. Emilie bliver 4 den 15 november og vi har 5 års dag 20 december. Det skal ikke misforståes for jeg fortryder hende på ingen måde tværtimod!!! Der er bare mange ting vi ikke har gjort som kærester feks ferier, tage i byen og sove brandert ud til kl 4 om eftermiddagen og bestille junk osv. Ikke at det i det store billede er vigtigt men håber det alligevel giver lidt mening

Jeg fortryder at jeg først var 25 da jeg tog mig sammen til at tage med som frivillig på grøn koncert hele vejen rundt.
Kunne godt ha ønsket jeg havde gjort det da jeg kom ind i fonden da jeg var 20 år...

Det er det sjoveste og det vildste jeg har været med til Ville gerne ha oplevet det flere gange