Eva skriver:
Jamen det kan du tro at du må spørge om-smiler- alt du vil...
Jamen, jeg var tyve år da jeg prøvede at få barn med en mand...han fik lavet en test og kunne slet ikke få børn...
Lægen rådede til donor og jeg sad der som 21 årig og tænkte ja ja....spurgte også ind til adoption men det frarådede han.
Så nogle uger efter blev jeg insimineret og så var jeg gravid...en måned efter jeg var fyldt 22 år fik jeg Jeppe, min ældste søn og et år gik og så blev jeg alene...ham der burde være der gad ikke være far for ham...har endda mødt mennesker der sagde at det jo heller ikke var hans!!!!????hmm, så plejer jeg at sige om det så også er normalt at forældre med adoptivbørn ikke gider dem hvis de bliver alene...??
Nå, men jeg var så alene med jeppe indtil jeg mødte de smås far lige inden Jeppe blev tre år..han tog Jeppe til sig..men Jeppe ved jo at han komme af en anden, han ligner ikke de små, han er anderledes end dem osv....han ved også han er midt hjertebarn og at han har en helt speciel plads...men det gør ondt i mig når han spørger ind til den anden halvdel....spørger hvorfor han mon er god og dårlig til det han er, at han bare ville ønske han kunne se et billede osv...om man kan komme i sporløs...
Han savner ikke en far, det har han...socialt som følelsesmæssigt....men som menneske mangler han noget og det er en sorg for meget og en side af alt det med donor jeg ikke havde tænkt på, desværre...havde jeg, tror jeg ikke jeg havde valgt som jeg gjorde...
Så jeg synes jo jeres måde, med adoption som er åben er det idelle og det man burde stræbe efter....ikke for vores skyld som forældre...men af respekt for og forståelse for barnet og dets behov...
KNus..og sikke et laaaaaangt brev...
Jep identitet er vigtigere end man umiddelbart har troet. det har man brug for som menneske men 'vi andre' giver det ikke rigtig en tanke, for vi har jo altid haft vores identitet.
Jeg krummede helt taer da jeg laeste din laege's raadgivning til dig .jeg taenker, hvorfor fraraade adoption over donor? - det giver naesten ingen mening for mig. Men altsaa en smuk dreng fik du jo.
Det der med identitet har jeg ogsaa gjort mig en masse tanker om som mor til mit morke barn. Det skylder man synes jeg. Med mit barn er det baade identitet som person og identitet indenfor kultur og hudfarve. Det er ikke idealt men det er et valg jeg har taget efter at vaegte plus og minusser.
Jeg linker lige, hvis du og andre har lyst til at se lidt om netop hvor vigtigt det er for born at have sin identitet med sig og hele problemstillingen indenfor det valg jeg har taget. Det er en ret interessant raekke interviews med adopterede som reflekterer om identitet og race som voksne. Men den er paa engelsk: "Struggle for Identity"
YouTube - Struggle for Identity: A Conversation 10 Years Later http://www.youtube.com/watch?v=FTUR1FP3NbI&feature=related
Anmeld
