Noget nyt inde paa livet: racisme?

Miamaja skriver:



Det er bar OK. jeg tror ikke jeg kan sige mig fri for noget her i livet

Men her er guldklumpens dukker som staar og samler stov da det kun er tog der dur nu - han var ellers saa glad for den; den blev da valgt bevidst af mor
Jeg skulle absolut 'IKKE' have en blond dukke til min guldklump da jeg gik paa dukke indkob - den skulle da minde om ham lidt. ergo han er brun, saa en brun en blev det.
Er det ikke ogsaa svaert at finde morke dukker i danmark? Jeg ved at dora explorer er en mork pige dukke med mork hud og hun er et hit for alle smaa piger uanset hudfarve og den foretraekker guldklumpens pige venner som alle er lyshaarede piger paa 2-3 aar. det er den der bliver leget med i legestuen frem for lyshaarede barbie. jeg troede man valgte det der var populaert og som ligner en selv. jeg kan huske da jeg var lille og helt blond, gik jeg efter blonde dukker og identificerede mig med dem imens min soster med kul sort haar, valgte dukker med sort haar altid (hun ejede ikke en eneste blond dukke overhovedet nu jeg taenker over det).

jeg synes ikke din venindes bemaerkning er racistisk eller ville stode mig : 'Min veninde udbryder... hun skal sgu ikke have en mørk dukke, for den ligner hende jo ikke!'. jeg taenker, det er jo ikke sikkert din veninde ser ned paa mennesker der er morke men bare vil have en dukke der ligner hende selv og hendes barn

Men er det ikke også en smule racistisk at han ikke måtte få en lys dukke...for mig er det så ligegyldigt hvad farve mennesker og dukker har...faktisk er jeg nogle gange ved at brække mig over al den fokus....altså, er vi ikke snart videre..
Min søn har to bedste dukker...den ene en rødhåret Ollie og den anden en kulsort dukke med gult hår og krone på...hun hedder FUFU og er afrikansk prinsesse....og han elsker dem begge og tror faktisk ikke han på nogen måde identificerer sig med en tøjdukke, lige meget hvad farve den har....smiler
Knus Eva...

Eva skriver:



Men er det ikke også en smule racistisk at han ikke måtte få en lys dukke...for mig er det så ligegyldigt hvad farve mennesker og dukker har...faktisk er jeg nogle gange ved at brække mig over al den fokus....altså, er vi ikke snart videre..
Min søn har to bedste dukker...den ene en rødhåret Ollie og den anden en kulsort dukke med gult hår og krone på...hun hedder FUFU og er afrikansk prinsesse....og han elsker dem begge og tror faktisk ikke han på nogen måde identificerer sig med en tøjdukke, lige meget hvad farve den har....smiler
Knus Eva...

Jo, jeg er helt enig med dig. jeg sagde ogsaa 'IKKE' i gaase ojne. jeg vil da gerne have en blond dukke til ham eller en rodhaaret en osv. som den forste dukke valgte jeg bevidst at den skulle minde om ham. min guldklump er bedovende lige glad. han var lige saa glad for at lege med den som naar han legede med veindernes hvide blonde dukker. jeg tror ikke dukker er problemet

Miamaja skriver:



Jo, jeg er helt enig med dig. jeg sagde ogsaa 'IKKE' i gaase ojne. jeg vil da gerne have en blond dukke til ham eller en rodhaaret en osv. som den forste dukke valgte jeg bevidst at den skulle minde om ham. min guldklump er bedovende lige glad. han var lige saa glad for at lege med den som naar han legede med veindernes hvide blonde dukker. jeg tror ikke dukker er problemet

Der burde slet ikke være problemer...vi er for pokker allesammen ens....rummelighed burde være en selvfølgelig og forskellighed er styrken...
God weekend...

TbCp skriver:

Ja jeg har oplevet det, ikke på egen krop. dog.
Jeg er pædagog og var vikar i en børnehave hvor omkring 80% af børnene var af anden etnisk herkomst end dansk.
To piger, en iransk og en somalisk sidder ved siden af mig.
Den iranske pige siger til mig at den somaliske pige er dum. Jeg svarer at jeg synes hun er sød. Og så fortæller den iranske pige "x er dum, jeg gider ikke lege med hende. Når hun kommer hjem til mig og spørger om jeg kan lege siger jeg nej for hun lugter og jeg vil ikke have at der lugter af somalisk i mit hjem".

Jeg var chokeret!!! Vi ved nok alle at den udtalelse stammer hjemmefra. Tænk hvad vi lærer vores børn.

Jeg vil virkelig gerne holde mig for god til den slags ting, men jeg kan nok ikke undsige mig fra at være kommet med rascistiske vittigheder eller andet.

Jeg har en veninde som er adopteret fra Sri Lanka som ofte har oplevet rascisme. Hun er heldigvis stærk og tager sig ikke for meget af det.

En lidt sjov historie. Min veninde her, hendes (adoptivfar) far havde problemer med hjertet og jeg siger bekymret til min veninde, "aj bare det ikke er noget arveligt så du også risikere det en dag". For mig er min veninde bare min veninde og ikke adoptivbarn og hendes forældre ER jo hendes forældre

Uha ja, jeg har ogsaa oplevet lignende med mine kammerater (sjaeldent dog). min klasse kammerat, Heidi, sagde i en alder af 23 aar, 'AD! der ligger et SORT haar paa min stol'! i dyb vaemmelse

ja, det kommer fra familiemiljoet. jeg har aldrig maatte udtale mig om andre mennesker paa den maade i min familie. overhovedet. det blev mine foraeldre sindsygt tosset over!! I min barndoms dumhed har jeg da sagt nogle ting om et andet barn af anden religion osv. og da mine foraeldre horte om det, saa var det hen sammen med dem til vedkommendes bopael og foran alt og alle, sige paent undskyld det glemmer jeg aldrig!! men jeg laerte ret hurtigt at man taler ikke saadan om andre selvom legekammerater maaske gor.

Mette+Mathias skriver:



Jeg må lige nævne at MIN bedste dukke var negerdukken Sussi, - og ja, jeg ved godt at man ikke må sige neger nu, men det måtte man gerne i 70'erne, hvor Sussi havde sin storhedstid

jeg siger selv neger. ikke saa meget mere, men har ikke set det som et daarligt udtryk.

nutche skriver:

hejsa
har ikke læst de andre indlæg da de er meget lange og jeg har meget kort tid lige nu.
emnet med racisme er noget jeg har haft lidt inde på kroppen. både da jeg i 4 år havde et forhold til en grønlænder, da vi fik 2 børn, da jeg senere blev alene med disse børn, og nu hvor vi er en moderne familie med dine, mine og vores børn.
da jeg for mange år siden fandt sammen med min ex oplevede jeg ikke som sådan rasicme, men jeg oplevede at mange kiggede undrende efter os, og jeg måtte høre meget på folks fordomme om grønlændere og alkohol.
da vi sammen fik vores første søn, oplevede jeg at folk stoppede op og stirrede forbløffet ned i barnevognen for lige at se hvordan sådan et barn ku se ud. igen måske ikke rasicme..... men heller ikke noget jeg har oplevet med mit første barn.
da jeg senere blev alene med 3 børn, hvoraf de 2 var meget mørke.....har jeg oplevet flere gange at blive stoppet på gaden, jeg har fået mange kommentarer, nogle har råbt perker efter mine børn, og jeg har fået ufatteligt mange spørgsmål om mine børns oprindelse.
og det på trods af at vi boede i et område hvor det var mere almindeligt med en gylden hudfarve end med en bleg.
jeg er selv meget lys, min mand er også. hver for sig har vi 2 lyse børn, og jeg har så de 2 meget mørke. sammen har vi lille rasmus som også er lys som sine forældre.
så jeg kan godt forstå at folk stopper op med undrende blikke og spørger til om børnene er adopteret eller hvor vi har fået dem fra, og jeg ved godt at det på ingen måde er racisme......men jeg ved også at mine drenge har nogle odds imod sig, og risikere at sku kæmpe lidt med folks fordomme..... for det virker som om der stadig er mange af dem.... fordommene altså....og er det ikke lig med racisme.
Lone

Jeg bliver saa tosset naar jeg horer saadan noget. jeg kan ikke ha' det. hvad folk dog kan finde paa overfor born

- skriver:

Har ikke selv oplevet racisme men haft det inde på livet...

Min mor har været gift i 13 år med en afrikaner og jeg har 2  yngre søskende der jo er mulatte...

Så jeg oplever og hører da lidt ind i mellem...

Men selv ser jeg dem ikke anderledes.


Men jeg HADER ordet PERKER, så står jeg FULDSTÆNDIG af i en samtale....!

Ej, sikke en spaendende familie du kommer fra. jeg synes det er et plus at have en 'varieret' familie

Miamaja skriver:



Ej, sikke en spaendende familie du kommer fra. jeg synes det er et plus at have en 'varieret' familie

Men ikke hvis der er flere fædre? eller?

Jeg syntes det dejligt...

For syntes man vokser op med en helt anden "ro"...

Vi er jo bare os... Selv er jeg fundet sammen med en polak, så mine børn er halv polske, men det ser man jo ikke på samme måde...

Så vi har lidt af det hele i vores familie..

Men vi har selv snakket om at adoptere og det gode i vores familie er at adoptere vi en afrikaner, vil det ikke se "forkert" ud (håber ikke det bliver misforstået).. Men der vil altid være en moster og onkel der er mulatte og en bedstefar Haile (han er stadig i min familie også).

Og syntes det lækkert at mine børn vokser op med at det også er helt alm at se sådan ud...

Og ja, børn bliver drillet med briller, rødt hår, tyk, tynd, mørk, lys, gul eller andet..

Så gør barnet stærkt, det er det vigtigste...



Min lillebror og søster til min søns dåb... 2 år gammelt, men farven er ikke forsvundet endnu


og en sidebemærkning... Cassandras gudfar er bøsse, så i min familie tager vi bare ikke tingene så tungt... Vil da hellere nyde alle de dejlige ting...

Hvor er de smukke. Jeg synes altsaa mulat mennesker tit er smukke (halle berry, mariah carey ect). de har den der skonne nodde brune kulor. Og Ja, saadan en slags familie er lige mig. bosser, lesbiske og alle mulige mennesker fra forsklellige baggrunde, kulture osv. bring it on det er bare saa skont og udviklende end at leve i en lille firkantet kasse uden andre slags mennesker udefra synes jeg

jeg ville ogsaa onske vi havde bare lidt flere afrikanere eller mulatudseende i vores familie for guldklumpen staar lidt alene (ikke helt alene altsaa vi har venner og bekendte der er afro amerikanere men lige den naereste familie) paa det omraade lige nu. saa kan sagtens folge dig.

Eva skriver:



Men ikke hvis der er flere fædre? eller?

Mange har flere faedre nu til dags og fungerer sikkert skont for mange MEN jeg synes det kan blive problematisk for bornene at skulle forholde sig til mange (mere end 2) fader figurer i deres liv if.b med deres soskende. jeg kender en kvinde som har 4 born med 4 forskellige faedre, og bornene har det meget svaert ved at skulle afskaares fra hinanden konstant i ferier , helligdage og fodselsdage er noget rod (hvem har faaet hvad og ingen er sammen samtidig). saa er der ogsaa det folelsesmaessige svaere for bornene indbyrdes, at skulle forholde sig til at en anden soskendes far er meget mere far for dette barn, end det andet barns far. Ja, jeg synes det er synd og der kan vaere en masse rod forbundet med det valg. Men man vaelger da det man synes er bedst for en og det synes jeg er fint, men jeg ville ikke vaelge det selv.

Jeg synes derimod slet ikke man kan sammenligne donorsaed og adoption med at begge dele ikke giver barnet mulighed for at kende sit ophav. adoption er mange ting. det kommer an paa hvilken form for adoption man vaelger. Man kan vaelge en lukket adoption, og ja, saa er det lidt ligesom det du naevner i et andet indlaeg (Man kender ikke sit ophav) men barnet kan stadig faa kendskab til sit ophav naar det fylder 18 aar, halvaaben adoption og aaben adoption (som vi personligt har valgt for vores barn) giver barnet kendskab og et forhold til sit ophav. Dvs vores barn er vokset op siden spaed med at se sin bio mor og hendes familie. Vi modes vel hver anden til 4 maaned. vi har billeder af dem som han til en hver tid kan se.Han vil til en hver tid i sit liv vide hvor, hvorfor og hvad han kommer fra. Alle sammen ting som et hvert barn onsker og burde have ret til at vide.