Noget nyt inde paa livet: racisme?

Miamaja skriver:



Mange har flere faedre nu til dags og fungerer sikkert skont for mange MEN jeg synes det kan blive problematisk for bornene at skulle forholde sig til mange (mere end 2) fader figurer i deres liv if.b med deres soskende. jeg kender en kvinde som har 4 born med 4 forskellige faedre, og bornene har det meget svaert ved at skulle afskaares fra hinanden konstant i ferier , helligdage og fodselsdage er noget rod (hvem har faaet hvad og ingen er sammen samtidig). saa er der ogsaa det folelsesmaessige svaere for bornene indbyrdes, at skulle forholde sig til at en anden soskendes far er meget mere far for dette barn, end det andet barns far. Ja, jeg synes det er synd og der kan vaere en masse rod forbundet med det valg. Men man vaelger da det man synes er bedst for en og det synes jeg er fint, men jeg ville ikke vaelge det selv.

Jeg synes derimod slet ikke man kan sammenligne donorsaed og adoption med at begge dele ikke giver barnet mulighed for at kende sit ophav. adoption er mange ting. det kommer an paa hvilken form for adoption man vaelger. Man kan vaelge en lukket adoption, og ja, saa er det lidt ligesom det du naevner i et andet indlaeg (Man kender ikke sit ophav) men barnet kan stadig faa kendskab til sit ophav naar det fylder 18 aar, halvaaben adoption og aaben adoption (som vi personligt har valgt for vores barn) giver barnet kendskab og et forhold til sit ophav. Dvs vores barn er vokset op siden spaed med at se sin bio mor og hendes familie. Vi modes vel hver anden til 4 maaned. vi har billeder af dem som han til en hver tid kan se.Han vil til en hver tid i sit liv vide hvor, hvorfor og hvad han kommer fra. Alle sammen ting som et hvert barn onsker og burde have ret til at vide.

Men ved at I mødes med biomor, så har din søn jo faktisk to mødre at skulle forholde sig til??

Jeg synes bestemt også det er mest optimalt at have børn kun med en...så meget at min x og jeg snakkede om at lave en nr. 4 sammen...men altså, livet er jo ikke altid som man ønsker sig og dem der har børn med flere havde nok også ønsket det anderledes..
Jeg er glad for der kun er en mor og far her-smiler det er nemmest...
Knus Eva.

Men ved at I mødes med biomor, så har din søn jo faktisk to mødre at skulle forholde sig til??

Jeg synes bestemt også det er mest optimalt at have børn kun med en...så meget at min x og jeg snakkede om at lave en nr. 4 sammen...men altså, livet er jo ikke altid som man ønsker sig og dem der har børn med flere havde nok også ønsket det anderledes..
Jeg er glad for der kun er en mor og far her-smiler det er nemmest...
Knus Eva.

Nej, han forholder sig kun til en mor og kalder kun mig for mor. hans bio mor omtaler sig kun med sit navn og som han vokser vil vi alle lade ham vide at hun har fodt ham (det er han for lille til at forstaa nu), hvis han bestemmer sig for at kalde os begge for mor saa synes jeg det er skont ogsaa og som jeg sagde i mit andet indlaeg saa synes jeg at alt over 2 forskellige faedre kan blive for problematisk for bornene indbydes og det er bare min personlige mening.

Jeg troede ellers du havde sagt du havde flere faedre end en til dine born.

Men held og lykke med projekt baby nr. 4

Miamaja skriver:



Nej, han forholder sig kun til en mor og kalder kun mig for mor. hans bio mor omtaler sig kun med sit navn og som han vokser vil vi alle lade ham vide at hun har fodt ham (det er han for lille til at forstaa nu), hvis han bestemmer sig for at kalde os begge for mor saa synes jeg det er skont ogsaa og som jeg sagde i mit andet indlaeg saa synes jeg at alt over 2 forskellige faedre kan blive for problematisk for bornene indbydes og det er bare min personlige mening.

Jeg troede ellers du havde sagt du havde flere faedre end en til dine born.

Men held og lykke med projekt baby nr. 4

Ikke flere end din-smiler-
Jeppe er donorbarn og har kun Rasmus som far...så jeg har heldigvis aldrig haft det der med weekendbørn før for 2 år siden og så er der kun en far-smiler

Eva skriver:



Ikke flere end din-smiler-
Jeppe er donorbarn og har kun Rasmus som far...så jeg har heldigvis aldrig haft det der med weekendbørn før for 2 år siden og så er der kun en far-smiler

Ok men hvis han er donor barn ved han saa hvem og hvad hans far er overhovedet? liiiige lidt nysgerrig

Miamaja skriver:



Ok men hvis han er donor barn ved han saa hvem og hvad hans far er overhovedet? liiiige lidt nysgerrig

Nej, det er jo hele essensen og grunden til min holdning...prøv at læse de tråde der er om det-smiler-
Jeg synes det er synd at sætte børn i verden på den måde....og ville aldrig vælge det den dag i dag...men dengang tænkte jeg ikke over det, var ung og ville bare have et barn, drømmen skulle opfyldes og jeg tænkte slet ikke på hvilke omkostninger det ville have for det menneske jeg fik...
Knus..

Nej, det er jo hele essensen og grunden til min holdning...prøv at læse de tråde der er om det-smiler-
Jeg synes det er synd at sætte børn i verden på den måde....og ville aldrig vælge det den dag i dag...men dengang tænkte jeg ikke over det, var ung og ville bare have et barn, drømmen skulle opfyldes og jeg tænkte slet ikke på hvilke omkostninger det ville have for det menneske jeg fik...
Knus..

GUUD Eva. det vidste jeg slet ikke- det er et virkeligt interessant liv du har haft. jeg mener du har da oplevet lidt af hvert  er han dit forste barn? vidste du noget som helst om donoren?

Haaber ikke det gor noget jeg sporger, jeg finder det meget interessant..

Miamaja skriver:



GUUD Eva. det vidste jeg slet ikke- det er et virkeligt interessant liv du har haft. jeg mener du har da oplevet lidt af hvert  er han dit forste barn? vidste du noget som helst om donoren?

Haaber ikke det gor noget jeg sporger, jeg finder det meget interessant..

Jamen det kan du tro at du må spørge om-smiler- alt du vil...

Jamen, jeg var tyve år da jeg prøvede at få barn med en mand...han fik lavet en test og kunne slet ikke få børn...
Lægen rådede til donor og jeg sad der som 21 årig og tænkte ja ja....spurgte også ind til adoption men det frarådede han.
Så nogle uger efter blev jeg insimineret og så var jeg gravid...en måned efter jeg var fyldt 22 år fik jeg Jeppe, min ældste søn og et år gik og så blev jeg alene...ham der burde være der gad ikke være far for ham...har endda mødt mennesker der sagde at det jo heller ikke var hans!!!!????hmm, så plejer jeg at sige om det så også er normalt at forældre med adoptivbørn ikke gider dem hvis de bliver alene...??
Nå, men jeg var så alene med jeppe indtil jeg mødte de smås far lige inden Jeppe blev tre år..han tog Jeppe til sig..men Jeppe ved jo at han komme af en anden, han ligner ikke de små, han er anderledes end dem osv....han ved også han er midt hjertebarn og at han har en helt speciel plads...men det gør ondt i mig når han spørger ind til den anden halvdel....spørger hvorfor han mon er god og dårlig til det han er, at han bare ville ønske han kunne se et billede osv...om man kan komme i sporløs...
Han savner ikke en far, det har han...socialt som følelsesmæssigt....men som menneske mangler han noget og det er en sorg for meget og en side af alt det med donor jeg ikke havde tænkt på, desværre...havde jeg, tror jeg ikke jeg havde valgt som jeg gjorde...
Så jeg synes jo jeres måde, med adoption som er åben er det idelle og det man burde stræbe efter....ikke for vores skyld som forældre...men af respekt for og forståelse for barnet og dets behov...
KNus..og sikke et laaaaaangt brev...

Jeg så et program i tv for et par måneder siden. Det handlede om bøsser der adopterede børn. Jeg husker ikke om de var fra usa, men de talte engelsk.

Man så et par hvide bøsser, der havde adopteret et sort barn, om som snakkede meget om at dette barn skulle opdrages i den sorte kultur og at det var svært for dem fordi de selv var hvide. Her er det så jeg står helt af, jeg kender ikke meget til usa, men kan det virkelig være nødvendigt? Er der forskel på opdragelsen? og hvorfor skulle et sort barn opdrages i sort kultur hvis han har hvide forældre? Hvad er forskellen på sort og hvid kultur? Jeg kender selvfølgeli godt til historiens gang og ved godt at sorte og hvide ikke har samme baggrund i usa, men det er jo fortid?

Her i Danmark har je gtit ærget mig over ikke at kende nogen "fremmede" lige indtil det gik op for mig at mine børns 4 bedste legekammerater alle har en forældre der ikke er oprindelig dansk. Jeg har bare aldrig tænkt over dem som "fremmede" men bare set dem som forældre til vennerne.

Berith

finkedinke skriver:

Jeg så et program i tv for et par måneder siden. Det handlede om bøsser der adopterede børn. Jeg husker ikke om de var fra usa, men de talte engelsk.

Man så et par hvide bøsser, der havde adopteret et sort barn, om som snakkede meget om at dette barn skulle opdrages i den sorte kultur og at det var svært for dem fordi de selv var hvide. Her er det så jeg står helt af, jeg kender ikke meget til usa, men kan det virkelig være nødvendigt? Er der forskel på opdragelsen? og hvorfor skulle et sort barn opdrages i sort kultur hvis han har hvide forældre? Hvad er forskellen på sort og hvid kultur? Jeg kender selvfølgeli godt til historiens gang og ved godt at sorte og hvide ikke har samme baggrund i usa, men det er jo fortid?

Her i Danmark har je gtit ærget mig over ikke at kende nogen "fremmede" lige indtil det gik op for mig at mine børns 4 bedste legekammerater alle har en forældre der ikke er oprindelig dansk. Jeg har bare aldrig tænkt over dem som "fremmede" men bare set dem som forældre til vennerne.

Berith

Jeg kan godt se din pointe men Hudfarve betyder noget og ogsaa kulturen. man kan ikke undgaa det og det skal man heller ikke mener jeg. Da vi fik vores brune guld klump i 'forslag' lavede min mand og jeg en masse research om det:laeste en masse boger om adoption, hudfarve og kultur (der er boger der helt fraraader 'transracial adoption' imens andre er meget positivt indstillede - vi laeste begge slags). De bedste boger paa omraadet synes jeg, var interviews med adopterede, der som voksne reflekterede over det og hvad de synes hvide foraeldre skal vaere klar over og opmaerkson paa naar de adopterer et saakaldt sort barn. hvad det betyder for et barn at vokse op med foraeldre af anden hudfarve og det er ikke idealt for barnet fordi hudfarve betyder noget. Det er en del af hvem vi er. Baade en stor del som en lille del. Man kan ikke ignorere det og det skal man da heller ikke synes jeg. Det er en SMUK del af ham som ikke skal gemmes vaek.
Det er selvfolgelig ikke noget man taenker over til hverdag i almindelighed.

Jeg synes det er helt forkert af hvide foraeldre at adoptere born af andre racer og kulture og bare taenke : det betyder intet for vi er alle mennesker og kaerlighed er nok. Ja, vi er alle mennesker men kaerlighed er ikke nok. Fordi vi som foraeldre er hvide, vil vores barn konstant vokse op med folelsen af at vaere anderledes og vil have brug for rollemodeller der ligner ham.det er vigtigt at vores venner og omgangskreds ogsaa inkludere sorte mennesker  saa han ikke foler sig som den eneste i en hvid verden konstant. vi kan ikke skabe den kultur for ham men vi kan prove, saa vi haaber han kan faa den del hos en afroamerikansk ven. Jeg laeste bl.a disse bogerbr />
http://www.tapestrybooks.com/product.asp?pID=707&cID=122

Jeg så et program i tv for et par måneder siden. Det handlede om bøsser der adopterede børn. Jeg husker ikke om de var fra usa, men de talte engelsk.

Man så et par hvide bøsser, der havde adopteret et sort barn, om som snakkede meget om at dette barn skulle opdrages i den sorte kultur og at det var svært for dem fordi de selv var hvide. Her er det så jeg står helt af, jeg kender ikke meget til usa, men kan det virkelig være nødvendigt? Er der forskel på opdragelsen? og hvorfor skulle et sort barn opdrages i sort kultur hvis han har hvide forældre? Hvad er forskellen på sort og hvid kultur? Jeg kender selvfølgeli godt til historiens gang og ved godt at sorte og hvide ikke har samme baggrund i usa, men det er jo fortid?

Her i Danmark har je gtit ærget mig over ikke at kende nogen "fremmede" lige indtil det gik op for mig at mine børns 4 bedste legekammerater alle har en forældre der ikke er oprindelig dansk. Jeg har bare aldrig tænkt over dem som "fremmede" men bare set dem som forældre til vennerne.

Berith

Et lille link..Jeg fandt denne artikel paa en ny undersogelse om lige netop det du sporger til men den er paa engelsk og jeg giiider ikke lige at oversaette den, saa haaber du er go' til engelsk Den handler generalt om ,at det alligevel ikke er altafgorende for barnet's psykiske helbredstilstand at have sin kultur.

http://www.apa.org/releases/transracialadopt.html