Er det ok at være skuffet over køn??

Det er jo hendes holdning og hendes oplevelse og man kan da nok tænke sit, men følelserne har værer der i hendes liv og det er udfra dem hun taler. Og jo man kan stå der hvor man ikke forelsker sig i sit barn med det samme, om det så er grundret køn eller andet er så egentlig ligegyldigt.

jeg har selv stået der selvom jeg grundet min historie "burde" være en af dem der bare skulle være glad for jeg fik er sundt og levende barn. 

Plus jeg kan forestille mig som den irriterende svigermor der også vil stå op for min søn ved en hver tanke om kritik ;-)

Anonym skriver:

Jeg skriver ano da jeg ikke ønsker min (sviger)familie kan finde dette indlæg!

Sagen er den at min kæreste blev en smule skuffet (ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det?) da han fik af vide at vores kommende barn er samme køn som det vi har i forvejen, han ville gerne have en af hver. Dog var han ikke mere skuffet end at han sagde at barnet er sundt og raskt og det var hovedsagen, og bagefter med et smil på læben at så sparer vi da også udgifter på tøj og lignende

Da jeg så snakkede med min svigermor senere fortalte jeg hvad vi havde set til scanningen og min kærestes reaktion, ikke sagt på en måde så jeg syntes hans reaktion var forkert eller noget. MEN inden jeg nåede at tale ud var hun ved at bide hovedet af mig og sagde at selvfølgelig var han da blevet skuffet det var helt naturligt og det skulle han have lov til!! Da hun fik nummer 2 som var samme køn som den første blev hun da også enormt skuffet og måtte vænne sig til det og sådan er mennesker altså bare!!

Jeg blev helt målløs, og tænker nu om det virkelig er sådan mennesker er??

Selvfølgelig synes jeg også selv det havde været sjovt med en af hver, men er da på ingen måder skuffet over at de 2 børn jeg skal have bliver af samme køn....

Beklager det blev så langt

Hmmm nu har vi en pige og venter endnu en pige til september.
Tror det er meget normalt at ville have en af hver. Men jeg synes bestemt ikke at man burde blive skuffet!
Herhjemme laver vi lidt sjov med det, det er jo mandens gener der bedtemmer kønnet... såååå du kan jo sagtens lægge den over på ham.

Min mand sagde: 'hvis det bliver en pige igen, så skal vi ha en hanhund!"
Jeg har dog også for nyligt hært ham sige, at i forhold til venner og kollegaers drengebørn, så er piger jo milde lam.

Anonym skriver:

Jeg fik udtrykt mig dårligt i min tekst, men det var nemlig svigermors reaktion jeg blev noget målløs over. Synes det er helt ok min kæreste lige skulle vænne sig til det, men han kunne jo smile af det inden scanningen overhovedet var slut så det er jo ikke fordi han blev vildt skuffet.
Men det blev svigermor jo så i stedet for...

Bare lad det gå ind af det ene øre og ud af det andet

Mere fortjener hendes opførsel vidst ikke

Tror faktisk at det er en helt normal reaktion hos mange. Selvom man ikke tror det så har jeg også hørt mange sige noget tilsvarende. Selv har jeg ikke oplevet at blive skuffet da vi fik dreng nr 2 og det er ikke noget jeg bare siger. Kønnet betyder intet for mig. Tænkte lidt mere over det da vi ventede nr. 3 og vi kendte ikke kønnet før baby kom til verden. Så vi regnede med dreng nr. 3 men fik så en pige, så vi var mest af alt bare overaskket for det havde vi vitterligt ikke regnet med. Men vi var blevet glade for en dreng ligesom vi var de to første gange. For børn er jo en gave og ikke en selvfølge. 

Det er jo dejligt at høre du også har det godt med samme køn, men det er altså en helt normal reaktion med skuffelse for mange indtil de får vænnet sig lidt til tanken. Man opdager jo også hvor mange fordele der kan være ved det samme køn. Det kanjeg da se med mine drenge, så tillykke med det.