Er det ok at være skuffet over køn??

gædde/gitte skriver:

kunne være et sjovt social eksperiment at sætte din svigermor i et rum, med ALLE os der KÆMPER med overhovede at blive gravide

jeg tror ikke man bliver skuffet, eller jo men man bliver skuffet fordi man havde satte sig op til en pige og det havde han gået og håbet også når han ser det bliver en dreng kan jeg godt forstå han bliver lidt ked inden i...

hvor jeg er den støbning der bare ønsker en baby og tænker slet ikke over kønnet og når det så er tid jamen så bliver jeg glad, tror 100% din mand nok skal blive super glad for jeres kommende barn

Anonym skriver:

Jeg skriver ano da jeg ikke ønsker min (sviger)familie kan finde dette indlæg!

Sagen er den at min kæreste blev en smule skuffet (ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det?) da han fik af vide at vores kommende barn er samme køn som det vi har i forvejen, han ville gerne have en af hver. Dog var han ikke mere skuffet end at han sagde at barnet er sundt og raskt og det var hovedsagen, og bagefter med et smil på læben at så sparer vi da også udgifter på tøj og lignende

Da jeg så snakkede med min svigermor senere fortalte jeg hvad vi havde set til scanningen og min kærestes reaktion, ikke sagt på en måde så jeg syntes hans reaktion var forkert eller noget. MEN inden jeg nåede at tale ud var hun ved at bide hovedet af mig og sagde at selvfølgelig var han da blevet skuffet det var helt naturligt og det skulle han have lov til!! Da hun fik nummer 2 som var samme køn som den første blev hun da også enormt skuffet og måtte vænne sig til det og sådan er mennesker altså bare!!

Jeg blev helt målløs, og tænker nu om det virkelig er sådan mennesker er??

Selvfølgelig synes jeg også selv det havde været sjovt med en af hver, men er da på ingen måder skuffet over at de 2 børn jeg skal have bliver af samme køn....

Beklager det blev så langt

Din svigermor har opfattet din beretning som kritik af hendes søn, tror jeg, og så er hun gået lidt i selvsving for at forsvare ham. 

Mht. skuffelse over kønnet, så tænker jeg tit, at vi var heldigere stillet, da vi ikke havde muligheden for at få kønnet oplyst før fødslen - selvom din svigermor oplevede det anderledes. Når barnet kom til verden, var vi så ellevilde over det perfekte, lille væsen og over veloverstået fødsel, at kønnet blev noget sekundært. 

Anonym skriver:

Jeg skriver ano da jeg ikke ønsker min (sviger)familie kan finde dette indlæg!

Sagen er den at min kæreste blev en smule skuffet (ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det?) da han fik af vide at vores kommende barn er samme køn som det vi har i forvejen, han ville gerne have en af hver. Dog var han ikke mere skuffet end at han sagde at barnet er sundt og raskt og det var hovedsagen, og bagefter med et smil på læben at så sparer vi da også udgifter på tøj og lignende

Da jeg så snakkede med min svigermor senere fortalte jeg hvad vi havde set til scanningen og min kærestes reaktion, ikke sagt på en måde så jeg syntes hans reaktion var forkert eller noget. MEN inden jeg nåede at tale ud var hun ved at bide hovedet af mig og sagde at selvfølgelig var han da blevet skuffet det var helt naturligt og det skulle han have lov til!! Da hun fik nummer 2 som var samme køn som den første blev hun da også enormt skuffet og måtte vænne sig til det og sådan er mennesker altså bare!!

Jeg blev helt målløs, og tænker nu om det virkelig er sådan mennesker er??

Selvfølgelig synes jeg også selv det havde været sjovt med en af hver, men er da på ingen måder skuffet over at de 2 børn jeg skal have bliver af samme køn....

Beklager det blev så langt

jeg synes det er helt okay at blive skuffet, jeg blev selv skuffet ved min nr 2, men glædede mig ogs hurtigt til en lille dreng efter synes alle har lov til at have et håb/ønske om et køn og self også blive skuffet, for ingen er skuffet så længe de vil hade deres børn alle kommer jo til at elke dem uanset hvor skuffet de lige var ved kønsscanningen

Malthe2010 skriver:

Tror faktisk det er meget normalt at man bliver skuffet, hvis man ønsker sig noge andet.. Jeg blev selv lettere skuffet anden gang, at ci skulle have en af samme køn, ikke sagt at jeg ikke var glad, men jeg havde i mit hoved forventet noget andet. Men efter lidt tid, og efter at have vænnet sig til tanken er jeg selvfølgelig lykkelig 

Og ja det er dejligt besparende at få en af samme køn 

Jeg kan se nu at jeg ikke har formuleret mig så godt. Jeg synes selvfølgelig også det er helt iorden at ønske sig en af hver, og det ville jeg da også gerne selv have haft. Nu ved jeg at jeg aldrig får lov til at prøvet ha det andet køn, men vil ikke sige jeg er skuffet på en dårlig måde. Det var lidt det svigermor var efter min mening. Også over hendes egne børn sådan som hun udtalte sig. De vidste først da de var født at de 2 første var samme køn og der gik længe før hun overhovedet havde vænnet sig til det. Mener bare ikke det er iorden at være SÅ skuffet som hun gav udtryk for.
Man skulle nok have hørt hendes stemme for at kunne danne sig et indtryk af hvor skuffet hun var.

gædde/gitte skriver:

kunne være et sjovt social eksperiment at sætte din svigermor i et rum, med ALLE os der KÆMPER med overhovede at blive gravide

Haha puha da, det ville gå helt galt hvis man gjorde det.. Hun har den meget grimme holdning at hvis ikke man bliver gravid så er der en grund til det og så må man bare finde en anden partner for så lykkes det... Hun har en helt speciel personlighed, som generelt er god til at irritere andre omkring hende.

Mit første barn kom ikke efter første forsøg, langt fra... Så måske er det også derfra jeg har lært at man bare skal værdsætte det at man har et lille barn i maven der er sundt og raskt, og så er kønnet altså bare ligegyldigt

Jeg TROEDE jeg var en af dem....

Heldigvis blev jeg utrolig glad da vi fik at vide vi skulle have en pige. Jeg havde lige siden de 2 streger sagt jeg ønskede mig en dreng. Men da vi fik at vide det blev en pige var jeg oven ud lykkelig.

Jeg vil rigtig gerne have en nummer 2, manden vil ikke have flere, men jeg håber at får vi en nummer 2, at det så bliver en pige mere. Hvorfor aner jeg ikke. Sådan har jeg det bare. Dog er jeg ikke et sekundt i tvivl om at skulle vi lave en nummer 2, og det bliver en dreng, så skal han være ligeså meget velkommen som hvis det blev en pige, eller for den sagt skyld en trold.

Jeg er glad og lykkelig over jeg kan få børn, og det ene barn jeg indtil nu har, at hun er sund og rask

Isabella_mor skriver:

man kan jo ikke få i pose og i sæk... han skal nu bare være glad for at snart er han far til to sude og raske børn Det er jo DET der tæller. og ikke det de har imellem benene

Kan godt se nu at jeg ikke fik skrevet det så godt. Jeg synes min kærestes reaktion var helt iorden, da det jo kun lige var ganske kort tid hans 'skuffelse' var der og selvfølgelig skal man vænne sig til at man aldrig får andet end det ene køn da vi ikke skal have flere børn.
Det var mere hans mors reaktion der undrede mig en del. Hun sagde det som om at det var en selvfølge at man skulle blive skuffet over kun at få det ene køn.. Og på en meget grim måde, jeg kunne ligefrem mærke hendes store skuffelse over at jeg bærer hendes tredje barnebarn af samme køn

Loa skriver:

Tja i min verden er det ok at blive skuffet/ærgerlig over kønnet, det er jo menneskeligt nok at ønske en af hver.
Men det skal så kun være i sådan grad at man bagefter siger
"Nåh ja, men så længe det er sundt og raskt" men det lød da også som om det var sådan din kæreste reagerede....

Præcis, der er vi helt enige
Det var ikke min kærestes reaktion jeg blev helt målløs over for den synes jeg var helt fair Men min svigermors reaktion/udbrud med at SELVFØLGELIG var han da skuffet og det ville hvem som helst da være, osv... Det synes jeg lige var i overkanten..  Kan selvfølgelig ikke være nemt for jer at sætte sig ind i når det kun var mig der hørte måden hun sagde det på, men det var tydeligt at høre at hun var meget mere skuffet end nogen af os ihvertfald, og det var på en grim måde.
Da hun fik hendes egen vidste hun først hvad det blev da barnet var født, og der gik lang tid før hun havde vænnet sig til det og det var da bare rigtig irriterende ikke at få det man ville. Det var ene af sådan nogle ting hun stod og sagde med en grim tone.

Hjaltesmor skriver:

Jeg synes nu ikke, det er en selvfølge, at man skal blive skuffet.

Jeg har en dreng i forvejen og en pige i maven. Havde det været en dreng mere havde det været skønt, da de sikkert kan få et særligt fællesskab ud af det.

Nu hvor det er en pige er det også skønt, for så får vi prøvet en af hver og det giver sikkert også et skønt fællesskab for de to at kunne præge hinanden med lidt forskelligt input.

Nogle bliver måske skuffet over at få en af hver og synes, at letheden og fællesskabet ved at have fælles køn hos børnene er det bedste i verden.

Så det synes jeg altså er ret firkantet set af din svigermor...

Det er nemlig nøjagtig også sådan jeg har det Man skal da kunne blive glad og se fordelene i det ligemeget hvad det bliver